De klassiske kunstarter, herunder operaen, er mange steder under et gevaldigt pres. Krisen har fået mange regeringer til at spare på kulturen. Konkurrencen fra andre forlystelsestilbud er langt større i dag end tidligere. Dertil kommer, at den almene dannelse er for nedadgående. Hvis publikum skal fastholdes og økonomien holde sammen, skal der tænkes i nye businessmodeller. Operachef fra Royal Opera House Covent Garden i London, Kasper Holten og tenoren Peter Lodahl fra solistensemblet på Det Kongelige Teater er med i et succesfuldt internationalt samarbejde på Teatro Real i Madrid, der på længere sigt måske kan være med til at give nyt liv til operaen.
Neonskilte med letpåklædte kvinder, ”open”, hjerter, cocktailglas og euro-tegn hænger fra loftet i den pastelfarvede scenografi, der tårner sig op i anden sals højde. Jeg er i Teatro Real i Madrid med plads til godt 1700 tilskuere. Der er stort set udsolgt denne søndag aften, hvor orkestret netop har spillet overturen til Richard Wagners opera Das Liebesverbot. Tæppet er gået, scenen er blotlagt. Den fyldes med sangerne. Ned ad en trappe kommer Luzio, operaens tenorhovedrolle, spillet af danske Peter Lodahl.
– Das Liebesverbot er skrevet af Wagner i 1834, da han var i begyndelsen af 20’erne. Denne komiske opera minder slet ikke om resten af komponistens produktion. Man kan vel kalde værket en skitse eller et tidligt forstadie for de større værker, vi senere har lært at elske. Strengt taget kan man faktisk kategorisere værket som en operette med talt dialog, siger Lodahl.
Hvis det trænede operaøre lytter godt efter, kan det i partituret momentvis høre brudstykker af Wagners senere værker, for eksempel Parsifal og Tannhäuser.
– Jeg tænker, at forudsætningen for at nyde en aften med kærlighedsforbudet må være, at man ikke på forhånd forventer et stort intellektuelt mesterværk af samme dimensioner som Niebelungens Ring, men i stedet en lettere aften med mange små grin og god underholdning. Ofte kan operagenren for nye besøgende virke utilgængelig og netop Das Liebesverbot kunne være en ice breaker, siger han.
Madrid, London, Buenos Aires
Og netop det at bryde isen mod et større publikum er en operaens store opgaver i disse år. Derfor eksperimenteres der hele tiden med nye forretningsmodeller og måder, hvor den gamle klassiske opera kommer ud til nye publikumsgrupper. Das Liebesverbot er netop en model, hvor samarbejde på tværs er grundidéen. Wagners måske mest ukendte opera spiller først i Madrid, senere i London på Royal Opera House Covent Garden og sidst på Teatro Colón i Buenos Aires i Argentina.
Kigger man i programmet, vrimler det med nationaliteter. Udover Peter Lodahl, er der tre andre danske navne på plakaten. Signe Fabricius har stået for koreografien, den imponerende scenografi står Steffen Aarfing for og Kasper Holten har iscenesat.
– Samarbejdet betyder, at vi har råd til at lave en mere ukendt titel som Das Liebesverbot, som man ikke kan forvente at kunne spille igen og igen. Det er positivt, at vi samarbejder og deler udgifterne, og det er herligt, når en vellykket forestilling kan blive set af flere mennesker i forskellige lande. Men det betyder naturligvis også en risiko for ensretning, når de samme produktioner rejser rundt uden lokal forankring, og når der dermed også bliver færre nye produktioner at ansætte instruktører til, siger Kasper Holten.
Morskab, hor og druk
Tilbage på scenen i Madrid udspiller dramaet mellem de gode og de onde sig. Her regerer morskab, hor og druk. Ofte sat i gang af den lystige Luzio. Herskeren Friedrich, der er vikar for den normale regent i Palermo, vil sætte en stopper for livets usædelighed. Han lukker bordeller, forbyder alkohol og straffer sex før ægteskabet med døden. Men som så ofte før i litteraturen, spiller kærligheden ham et puds. Friedrich bliver betaget af Isabella, og det ændrer Friedrichs puritanske livssyn. Og i forklædning både horer og drikker Friedrich, imod egne regler.
Librettoen er er baseret på Shakespeares komedie Lige for Lige (Measure for Measure.)
Mens folkene i Wagners opera kæmper for at afholde karneval, er nutidens kulturbrugere imidlertid ikke naturlige brugere af klassiske musik, herunder opera.
– Europæisk Opera står midt i en brydningstid. På den ene side er det en kæmpe udfordring at gøre genren relevant for en ny generation af operagængere, som har et enormt udbud af alternative kulturvalg. På den anden side står man med masser af muligheder: Sjældent har man haft flere kompetente sangere, som både kan synge og spille teater. Jeg tænker, at den gamle kliché om at primadonnaen står midt på scenen og synger sine arier langsomt vil forsvinde helt over i koncertsalene, mens operascenerne vil blive rendyrket musikdramatik. Sammenligner man med musicalgenren vil man formentlig ikke kunne forvente helt samme grad af show-feeling, siger Peter Lodahl.
Kasper Holten er enig i, at det er en svær tid i operaverdenen, hvor branchen grundlæggende skal opfinde nye businessmodeller. Markedet forandrer sig hurtigt. Det skyldes mange ting først og fremmest, at den offentlige støtte skrumper (hurtigt) de fleste steder. Operahusene skal derfor ud og gøre tingene anderledes.
– Det giver udfordringer, men også muligheder. Grundlæggende er der ingen tvivl om, at det bliver stadig sværere at få råd til at opføre ukendte eller svære titler, mens de rigtigt populære blockbuster-operaer er lette at sælge billetter til. Det skævvrider repertoiret.
Opera skal nok overleve, måske især i de største huse med mange muskler, der er attraktive platforme for sponsorer. Det er de helt små fleksible kompagnier og hele fødekæden gennem mellemlaget, man kan være bekymret for. Men det er en tid, hvor opera forandrer sig. Operakunsten trives som aldrig før, men vores ‘businessmodel’ er udfordret, siger operachefen fra London.
Dannelse efterlyses
Kasper Holten og Peter Lodahl er begge især bekymret for det, man godt kan kalde dannelse. Der er ganske enkelt mange, som slet ikke kender navnene på de mest almindelige komponister eller operaer – for slet ikke at tale om, at folk ikke kender historierne.
– Publikums vaner ændrer sig hurtigt hurtigt i disse år. I dag er det sværere at opnå en automatisk legitimitet. Operaen skal konkurrere med et langt større udbud af ting, der vil have folks opmærksomhed. Og hvor den almene dannelse er for nedadgående, er det svært at lokke nye grupper til. Med globaliseringen ændrer markedet sig, og nye forretningsmodeller er blandt andet biograftransmissioner og live streaming på nettet, siger Kasper Holten.
Med andre ord kæmper operaen ligesom så mange kunstarter. Det er ofte nemmere for politikerne at fjerne økonomiske tilskud til kunsten, end at skære i sygehusvæsnet. Som Kasper Holten siger, bliver det sværere og sværere at legitimere, at andre skal betale for, at nogle kan lave og opleve opera.
Dansk international operasucces
Kasper Holten har med sin post som operachef på Royal Opera House Covent Garden i London imidlertid for længst bevist, at Danmark kan være med på ledelsesplan på den europæiske kulturscene. Peter Lodahl er en af flere danske operasangere, som gør det godt i udlandet. Han har blandt andet været på Komische Oper i Berlin i en længere periode. De seneste år har han haft roller på La Monnaie i Bruxelles, på Semperoper i Dresden og nu på Teatro Real i Madrid. Man kan også nævne Johan Reuters optrædener på Metropolitan Operaen i New York. Bo Skovhus og Stephen Milling er også på den internationale scene. Kvinderne kan så sandelig også. Susanne Elmark på Staatsoper i Hamborg, Eva Johansson med opgaver på blandt andet Oper i Leipzig, Metropolitan og Wiener Staatsoper og Ann Petersen blandt andet på Staatsoper Unter den Linden i Berlin og i Torino, Lyon og Athen.
– Beklageligvis har det europæiske operalandskab oplevet hårde år med nedskæringer. Tyskland og Norge har været visionære ved at erkende, at kultur er vigtigt netop i de tider, hvor vi leder efter en holdbar, kollektiv europæisk identitet. I krisetider har alle ismer formidable formeringsvilkår. Netop her bør kulturen være medicinen, der holder folk og nationer sammen i et stærkt fællesskab på tværs af økonomiske og sociale skel. Optimalt set bør operaen, ligesom andre kunstarter, være tilgængelig for alle. Det arbejdes der hårdt på over alt, så jeg er optimist, siger Peter Lodahl.
I Das Liebesverbot nærmer afslutningen sig efter masser af drama, kærlighedsscener og retssager. Rigtigt og forkert, skyld og tilgivelse. Moralske og filosofiske dilemmaer er vendt. Den oprindelige statsleder – i Kasper Holtens iscenesættelse i skikkelse af Angela Merkel – vender tilbage til Palermo og afløser Friedrich. De mange forbud og regler bliver ophævet, og livet kan igen leves. Luzio opfordrer byens borgere til at gå den gamle statsleder i møde i karnevalsoptog – og henvendt mod Friedrich siger han: ”Statslederen vil hellere glædes over farverige løjer end jeres sørgelige regler.”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
