KLIMAKOMPENSATION // DEBAT – “Undersøgelser viser, at et flertal af danskerne er villige til at betale, hvad det koster. Danmark, Cypern, Irland og Malta er de eneste lande i EU, som ikke har en flyafgift. Så kære politikere, uanset om I er røde eller blå, kom nu ind i kampen, og lad os vise, at der er realiteter bag alle de smukke ord om, at Danmark er et grønt foregangsland.”
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Efter gentagne udsættelser på grund af coronakrisen lykkedes det mig endelig her i september at komme på den rundrejse i det vestlige USA, som havde været booket og planlagt i efterhånden flere år. Som så mange andre danskere var jeg fuld af rejselyst efter flere års coronanedlukning. Fint nok at tage til Ærø og spise stikkelsbæris, men verden er nu engang større end som så.
Men hvordan i alverden kan jeg dog som et klimabevidst menneske forsvare at brænde en hulens masse CO2 af på at flyve knap 9.000 kilometer fra København, tværs over Island og Grønland, til Los Angeles, Californien? Til det kan jeg kun sige, at det har jeg sandelig også spurgt mig selv om mangen en gang.
Eksempelvis i form af en flyafgift, der er mere retvisende i forhold til problemets omfang end det, ja, undskyld, jeg siger det ligeud, latterligt lille beløb på 13 kroner pr. billet
Første del af et svar kunne bestå i at sige, at der var tale om en rejse, som jeg har drømt om i hele mit liv, men først nu har haft mulighed for at realisere. Men det er selvsagt ikke godt nok, hvis min selvrealisering sker på bekostning af klodens overlevelse.
Anden del af et svar kunne bestå i at sige, at jeg – i modsætning til mange andre klimabevidste mennesker, jeg kender – aldrig har ejet en bil og i min daglige færden udelukkende benytter mig af offentlige transportmidler samt min elskede cykel. Men det er selvsagt heller ikke godt nok, hvis det mere end opvejes af et massivt klimaaftryk fra lange flyrejser.
Tredje del af et svar kunne bestå i at sige, at jeg naturligvis forsøger at nedbringe mine flyrejser til et minimum. Ikke noget med at tage til New York og powershoppe eller lige at smutte til London for at købe julegaverne (som alligevel, mere eller mindre, er afskaffet). Samt at jeg selvfølgelig klimakompenserer de relativt få flyrejser, jeg ikke desto mindre foretager. Men det er selvsagt heller ikke godt nok, idet klimakompensation ikke går til ondets rod, nemlig CO2-udledningerne, men langt hen ad vejen er en slags ”greenwashing”, der nok så meget handler om at købe sig aflad.
Ligegyldigt hvad jeg gør, er det med andre ord ikke godt nok. I forhold til klimakrisen er mine små, individuelle handlinger kun som dråber i havet. Men da havet som bekendt består af dråber, er det ikke noget argument for ikke at handle. Det kan bare nogle gange virke som en næsten uoverstigelig opgave i forhold til de store systemiske kræfter – konkurrencestaten, accelerationssamfundet, globaliseringen – som vi er oppe imod, og som får både kloden og os selv til at brænde ud.
Vi er villige til at betale, hvad det koster
Med inspiration fra den verdensberømte tyske sociolog Hartmut Rosa kunne det være nærliggende at hævde, at løsningen består i deceleration. Vi skal skrue tempoet ned, gå på nedsat tid og leve økologisk. Men deceleration er, som Rosa påpeger, ikke slet og ret modbegrebet til accelerationssamfundet, idet det også kan føre til et tab af velfærd og innovation. Snarere drejer det sig ifølge Rosa om at skabe resonans, dvs. at bringe os i samklang med verden. Frem for at betragte naturen som et objekt, der skal beherskes, skal vi interagere med den som et ligeværdigt subjekt. Vi skal lytte til naturen og svare, når den kalder på os.
Tilsvarende kunne det være nærliggende at hævde, at det drejer sig om at rulle globaliseringen tilbage, idet den skaber stor ulighed, og i kraft af den øgede geografiske mobilitet, som den muliggør, i massivt omfang er med til at øge CO2-udslippene i verden. Ja, men globaliseringen rummer også en masse fordele, ikke mindst i form af skabelsen af et kosmopolitisk verdenssamfund, hvor vi har mulighed for at mødes og knytte bånd på tværs af landegrænser og kulturelle forskelle – og sammen udtænke løsninger på klimakrisen.
At skabe et mere ”resonant” samfund, hvor mine – vores – individuelle handlinger, i langt højere grad end det er tilfældet i dag, understøttes af kollektive – politiske – strukturer, der gør det lettere at tage de klimavenlige valg
Måske det derfor snarere, som foreslået af den ligeledes verdenskendte tyske sociolog Ulrich Beck, handler om at forsøge at dreje den markedsdrevne globalisering i en anden, mere human og bæredygtig retning, hvor ”økologisk modernisering” og ”grøn vækst” er centrale kodeord. Eller, med Rosas ord, at skabe et mere ”resonant” samfund, hvor mine – vores – individuelle handlinger, i langt højere grad end det er tilfældet i dag, understøttes af kollektive – politiske – strukturer, der gør det lettere at tage de klimavenlige valg.
Eksempelvis i form af en flyafgift, der er mere retvisende i forhold til problemets omfang end det, ja, undskyld, jeg siger det ligeud, latterligt lille beløb på 13 kroner pr. billet, som nu fungerende statsminister Mette Frederiksen lancerede i valgkampen på baggrund af Socialdemokratiets nyligt fremlagte udspil ”Grøn luftfart for alle”.
Til sammenligning har både Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF foreslået betydeligt højere flyafgifter, der virker mere proportionale i forhold til problemets omfang. Helt konkret foreslår eksempelvis SF en flyafgift på 100 kroner for rejser i Danmark og EU, 300 kroner for mellemlange rejser og 700 kroner for lange rejser. Og for at undgå at det rammer socialt skævt, er der, ligesom i Enhedslistens forslag, indbygget en social kompensation i form af en forhøjelse af den grønne check med 200 kroner om året.
Undersøgelser viser, at et flertal af danskerne er villige til at betale, hvad det koster. Danmark, Cypern, Irland og Malta er de eneste lande i EU, som ikke har en flyafgift. Så kære politikere, uanset om I er røde eller blå, kom nu ind i kampen, og lad os vise, at der er realiteter bag alle de smukke ord om, at Danmark er et grønt foregangsland.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
