mm

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Se alle skribentens artikler

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

FILM – Karen Hammer har set Three Billboards Outside Ebbing, Missouri – to gange. Første gang grinede hun. Anden gang så hun en gribende og meget tragisk film med en række interessante personer, mange af dem med varme og hjælpsomme egenskaber. Særlig filmens hovedperson Mildred, fremragende spillet af Frances McDormand, er nem at holde af.

Frances McDormand modtog en Golden Globe i sidste uge for sin stærke og gribende fortolkning af hævneren Mildred Hayes. For mange år siden fik hun en Oscar for sin fortolkning af en utraditionel, meget højgravid politikvinde i Coen-brødrenes film Fargo. Begge disse præstationer er uforglemmelige og vil i mange år stå som markører af stor kunst i filmhistorien.

Det er en stor oplevelse at se denne stærke, voksne skuespillerinde i en hovedrolle igen. Filminstruktøren Martin McDonagh, der stammer fra Irland og derovre er en kendt dramatiker, har skrevet rollen som den fortvivlede og drønstædige Mildred Hayes og en helt særlig lilleby-verden omkring hende specielt til Frances McDormand – en verden fyldt med mandchauvinistiske, racistiske og hykleriske medmennesker.

Da jeg i sidste uge sammen med mine journalistkolleger så filmen, skreg jeg af grin i mange af dens utroligt coole situationer og af de mange vittige bemærkninger, som instruktøren og manuskriptforfatteren har spredt ud over hele filmforløbet.

I går så jeg så filmen for anden gang, og jeg så en gribende og meget tragisk film: nok er den fyldt med et utal af fuck-ord og udspekulerede lange sætninger med eder og forbandelser, men den præsenterer os også for en lang række meget forskellige personer, mange af dem med varme og hjælpsomme egenskaber.

How come, Chief Willoughby?
I den fiktive sydstatsby Ebbing sker der ikke ret meget. En ny omfartsvej sørger for, at Amerikas trafik kører udenom, så beboerne i Ebbing ugeneret af nye tider kan bevare deres noget gammeldags og meget racistiske livsstil.

På politistationen er kun Chief Willoughby tolerant, kærlig og eftertænksom. Han holder hånden over betjent Dixon, der fremstår som dum, voldelig og superracistisk, fordi han kan se en potentiel god betjent inde bag den brovtende overflade. Vi, derimod, ser længe kun Dixons negative sider, men oplever så hen imod slutningen, at selv dårligt opdragede, racistiske selvtægtsmænd kan ændre sig med lidt hjælp. Alle i byen har ondt af den flinke Chief Willoughby, der portrætteres af den fremragende skuespiller Woody Harrelson som en venlig, tolerant og humoristisk mand, der er lykkelig gift med Anne og far til to småpiger.

Fordi der ikke sker så meget i Ebbing, vækker det opsigt og forargelse, da Mildred Hayes lejer de tre forladte billboards, store reklameskilte, ude på den gamle landevej Freshwater Road. Alle de tre tekster er trykt med sort tekst på blodrød baggrund. Nummer et: “Raped while dying”. To: ”And still no arrests?”. Tre: ”How come, Chief Willoughby?”

Mildred ved godt, at Willoughby har kræft, og hun er galoperende ligeglad med det: de tre billboards vækker langt mere opsigt nu, end senere når han er kradset af

Mildred Hayes er en sørgende og bitter kvinde i 50’erne. For syv måneder siden blev hendes 17-årige datter Audrey voldtaget, myrdet og brændt tæt ved hendes hjem, nede på Freshwater Road. Det lokale politi har ikke været i stand til at finde morderen. Måske er de for dumme, eller måske er de, som Mildred under et interview med den lokale TV-journalist forklarer det, ”too busy torturing black people to solve actual crimes.”

Alle i byen har ondt af den flinke Chief Willoughby, der portrætteres af den fremragende skuespiller Woody Harrelson som en venlig, tolerant og humoristisk mand, der desværre er dødssyg.

Willoughby opsøger Mildred hjemme. Han ville ønske, han kunne hjælpe, men det fundne DNA matcher ingen kriminelle i hele Missouri endsige i hele USA! Hun anbefaler ham at teste alle mænd over 10 år i hele staten! Eller oprette en database over alle mænd i USA, finde ham – ”and kill him”.

Det vil give problemer med menneskerettighederne, forsvarer han sig, og mener for øvrigt at disse tre billboards er unfair mod ham! Mildred ved godt, at Willoughby har kræft, og hun er galoperende ligeglad med det: de tre billboards vækker langt mere opsigt nu, end senere når han er kradset af.

Fremragende skuespil
Mildred er denne films hovedperson, men betjent Jason Dixon, der bor hjemme hos sin ultra-racistiske mor, aldrig læser andet end tegneserier og er berømt for at torturere de sorte indsatte i fængslet, er sandelig også en interessant person.

Manuskriptforfatteren viser os det følsomme menneske Dixon, der findes inde bag det ustyrlige temperament. Jeg tror på ændringen af Dixon, mens mange andre i deres bedømmelse af filmen har fundet en svaghed netop der. Jeg tror til gengæld ikke helt på Mildreds næsten vanvittige reaktion på afbrændingen af de tre billboards—men glædede mig meget over, at den underskønne arie, som Renée Fleming synger ved filmens start, gentages i den fascinerende scene, hvor Dixon om natten helt alene læser Willoughbys brev inde på politistationen.

Der er megen kærlighed bag Mildreds furede ansigt og oprørske fremfærd; jeg føler stor ømhed for hende og stor glæde ved at kunne give filmen fem stjerner

Der er meget godt at sige om Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, og der er meget at grine af. F.eks. den lange smøre som Mildred hælder ud over den emsige TV-journalist, der stående nær de nedbrændte billboards, vover at håbe på, at der nu vil komme en ende på denne kedelige episode. Mildred kører langsomt forbi, ruller ruden ned og siger (efter hukommelsen): ”Det her er ikke punktum for en skid, din dumme gås! Det her er bare en begyndelse, you fucking broadcast bitch!”

Og der er meget at huske tilbage på med glæde: Den meget fine scene, hvor Mildred planter blomster neden for sine billboards, og der pludselig står en yndig hind og græsser lige ved siden af hende. ”Jeg tror ikke på reinkarnation. Jeg ved, du ikke er hende, men hvad gør du her min søde?”

Der er megen kærlighed bag Mildreds furede ansigt og oprørske fremfærd; jeg føler stor ømhed for hende og stor glæde ved at kunne give filmen fem stjerner.

Premiere: 11.01.2018
Originaltitel: Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Genre: Drama, komedie, thriller
Spilletid: 1 time 55 minutter
Copyright & Foto: 20th Century Fox

Kategorier