Perler og rhinstene på en bund af metaforisk nøgenhed

af

Balmain-designer Olivier Rousteing har skabt kostumer til en ny ballet på Pariseroperaen, Renaissance. Dorte Jelstrup forklarer, hvordan Rousteings pragtdesign er meget mere end blot fotogent reklamelir for Opéra National de Paris og/eller sukkerknalder for fashion victims: Han har noget vigtigt at sige til os alle om mennesket, dets værdi og forholdet mellem kønnene.

Haute couture møder ballet i form af Balmains nye kostumer til balletten Renaissance, der er koreograferet af Sébastien Bertaud, og som kan opleves på Opéra National de Paris i Frankrigs hovedstad, Paris, i næste uge. Kostumerne er designet af Balmains kreative direktør Olivier Rousteing, og at dømme ud fra de fotografier, som allerede er tilflydt offentligheden, er der tale om et regulært pragtdesign.

Ikke uden konceptuel tilknytning til renæssancens humanisme, der satte mennesket, og ikke mindst også det nøgne menneske i centrum, præsenterer Rousteing Pariseroperaens dansere i tætsiddende hudfarvede tekstiler.

Rousteing har simpelthen valgt metaforisk at udsmykke det nøgne menneske, konkret balletdanseren, med glimtende stene i en skrivning og betoning af det enkelte menneske som værdifuldt og skønt.

På engelsk betegnes denne hudfarve ikke overraskende som nude. Og netop nøgenheden som bund for Rousteings yderligere dekoration af disse kostumer ved en sand, eksplosiv overflod af ornamenter og arabesker, udført i glitrende rhinstene og krystaller, er den første reference, man bliver opmærksom på som betragter.

Repost @ct_cedric_ #Renaissance #Workinprogress #balletmeetscouture #soon

A post shared by SEBASTIEN BERTAUD (@sebastien_bertaud) on

Rousteing har simpelthen valgt metaforisk at udsmykke det nøgne menneske, konkret balletdanseren, med glimtende stene i en skrivning og betoning af det enkelte menneske som værdifuldt og skønt; smukt i sig selv som netop menneske, men smukkere endnu som en størrelse, der ikke er blot natur, men præcist kultiveret ved dets egen iboende æstetiske kraft. En kraft, der ikke kun er en sansningens kraft, men også en åndens.

Jakker, der er en Konge eller en Dronning værdig

Til dansernes stramtsiddende gamacher, trikoter og toppe har Rousteing ydermere tilføjet kompakt broderede jakker, tæt besatte med hvide perler, pailletter, krystaller, rhinstene og sølv og guldsekvenser. Jakker, der er en Konge eller en Dronning værdig. Eller måske snarere jakker, der symbolsk gør hver enkelt af Pariseroperaens dansere til Konge eller Dronning, igen i en metaforisk og rennæsance-humanistisk præget understregning af hvert enkelt menneskes skønhed og værdi.

Som sådan bliver danserne i bevægelse til figurer, der – perlebesatte og krystallinsk rhinstens-dekorerede – reflekterer lyset i en kropslig materialisering og forening af to af den europæiske civilisations mest klassiske kategorier, nemlig det skønne og det sande, sidstnævnte repræsenteret ved netop lyset, forstået symbolsk som oplysningen, erkendelsen, sandheden.

Ballettens mandlige dansere og den dekorative vægt

Værd at bemærke er også Rousteings dekorative prioritering i designet af ballettens kostumer. Det er de mandlige dansere, der synes at være de mest dekorerede; de bærer den største dekorative byrde i Rousteings design, kan man sige.

Rousteings kostumer til Renaissance tematiserer med andre ord nye forskydninger i forholdet mellem kønnene og ikke mindst også i forståelsen af maskuliniteter.

I kølvandet på Den Franske Revolution blev den dekorative vægt i forhold til beklædning i stort omfang lagt over på kvinden. Det skyldes, at de franske mænd nu var blevet til brødre jævnfør sloganet “Frihed, lighed, broderskab”. Som sådan søgte de franske mænd ikke ved ydre beklædning markeringer af eget klassetilhørsforhold; det blev i stedet kvinden, forstået som den franske mands hustru, der ved sin grad af dekorering kom til at udgøre markøren af mandens klassetilhørsforhold.

I takt med det tyvende århundredes tiltagende ligestilling mellem kønnene har manden imidlertid fået noget af den dekorative byrde tilbage.

I Rousteings kostumedesign peges der imod en fremtidig dekorering af manden, der matcher kvindens. Kostumerne til Renaissance bliver ikke blot til en humanistisk skrivning af det enkelte, nøgne menneske som værende værdifuldt i sig selv, men også til en betoning af ikke broderskabet men derimod søskendeskabet, udtrykt som ligestillingen mellem mænd og kvinder ved opskrivningen af den dekorative vægt lagt på pariseroperaens mandlige dansere. Rousteings kostumer til Renaissance tematiserer med andre ord nye forskydninger i forholdet mellem kønnene og ikke mindst også i forståelsen af maskuliniteter.

Rousteing anvender med sit design af kostumer til Renaissance haute couture til at sige noget vigtigt til os alle om mennesket, dets værdi og forholdet mellem kønnene.

Samlet set bliver Rousteings kostumedesign på denne vis til meget mere end blot fotogent reklamelir for Pariseroperaen og/eller sukkerknalder for fashion victims. Rousteing anvender med sit design af kostumer til Renaissance haute couture til at sige noget vigtigt til os alle om mennesket, dets værdi og forholdet mellem kønnene.

Hvem ville ikke gerne til Paris i næste uge og slå en smut forbi Opéra National de Paris for at opleve Renaissance? 

Alle fotos: Instagram Sébastien Bertaud og Balmain.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Dorte Jelstrup

Dorte Jelstrup er billedkunstner, filosof og ekstern lektor ved Roskilde Universitet, hvor hun er ansat på to fag, nemlig Filosofi og Videnskabsteori samt Performance Design. Jelstrup er cand.mag. i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet, hvor hun tillige har været ansat på faget Filosofi dels som ph.d.-stipendiat og dels som ekstern lektor. Jelstrup har på Københavns Universitet undervist i teoretisk filosofi samt filosofisk æstetik. På Roskilde Universitet har hun undervist og vejledt primært i filosofisk æstetik, men også i anvendt etik. Som billedkunstner har Dorte Jelstrup en omfattende udstillingsvirksomhed i ind - og udland. Hun har bl.a. vist værker på Västerås Konstmuseum, Västerås, Sverige, Sørlandets Kunstmuseum, Kristiansand, Norge, Kunsthallen Brandts, Odense, Danmark, og Loop Video Art Festival, Barcelona, Spanien. Jelstrups værker er blevet præmieret af Statens Kunstfond, ligesom hun har modtaget hæderslegat fra Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsens Fond. Dorte Jelstrup er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst, København, og Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder. Derudover har Jelstrup tildelt statslig kunststøtte som medlem af Kunstrådets Billedkunstudvalg i perioden 2003-2007, ligesom hun har været medlem af Kunstrådets Jury for International Festival for Samtidskunst, 2005-2006. Hun har endvidere været gæsteunderviser og censor ved Billedkunstskolerne, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København. På POV International vil Dorte Jelstrup blogge om filosofi og kunst. Hun bor i København K og besøger Berlin så ofte, hun kan.

Seneste indlæg fra

Gå til Top