mm

Jørgen Dragsdahl

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd.

Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret.

Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk
Du kan betale for hans artikler via MobilePay på 30 33 15 59.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Jørgen Dragsdahl
på Mobile Pay: 30 33 15 59

Kvindemagt i islam via Kina

Mangfoldigheden i islam er for alvor kommet til Danmark med oprettelsen af en moske for kvinder i København. Initiativet har fået en del omtale i udenlandske medier, og nogle danske muslimer har reageret med noget nær had. Men Skandinavien er på dette punkt en smule bagud i udviklingen.

Der er en global bevægelse, som arbejder for, at kvinder skal indtage ledende roller i islam, og den kan tegne sig for adskillige fremskridt – her opsummeret af Wikipedia. Selv det konservative præstestyre i Iran stemte i 2000 for, at kvinder kan lede den vigtige fredagsbøn for kvinder.

Intet i Koranen hindrer, at kvinder kan spille en ledende rolle, f.eks. være imamer. Hvis man ser bort fra de mest reaktionære, som er imod enhver væsentlig rolle for kvinder, så deles den teologiske diskussion af et skel mellem de progressive.

Teologisk strid

Mange mener, at kvinder kun kan anføre bøn for kvinder; en mindre grupper hævder, at kvinder godt kan være imamer for både mænd og kvinder. Uenigheden bygger på forskellig tolkning af hadith – de små beretninger, som angiveligt er opstået i profeten Muhammeds tid og siden overleveret mundtligt. Mulighederne for tolkning af hadith er store, idet deres troværdighed er diskutabel.

Som islam-forskeren John Burton påpeger i bogen ”Introduktion til Hadith”, afspejler beretningerne mere opfattelser hos samtidige (patriarkalske) magthavere end reel viden angående Muhammeds udtalelser og adfærd. I en gennemgang af den relevante teologi og med logikkens kraft erklærer Shabit Ally, præsident for det canadiske Islamic Information Centre, i en lille video, at kvinder godt kan være imamer for kønsblandede menigheder.

Moskeer for kvinder

Måske vil bevægelsen fremover få opbakning fra et uventet sted: Kina. Her har kvinder i mindst et par hundrede år haft deres egne moskeer, hvor kvinder anfører ceremonierne og har imam-titel, nemlig ahong. Ordet er hentet fra persisk, og det giver god fornuft, idet denne del af islam kom til Kina ad Silkevejen med arabiske og persiske handlende. Nogle slog sig ned i Kina, fik børn og holdt fast ved islam. I dag udgør efterkommerne Hui-folket, som tæller 10,5 millioner. De lever fortrinsvis i Henan-provinsen samt i deres eget autonome område Ningxia Hui i den nordvestlige del af landet.

Fordi Kinas globale indflydelse vokser, vil også kinesiske muslimer påvirke den islamiske verden

Efter en periode med undertrykkelse fik muslimerne i slutningen af det 17. århundrede bedre kår. Så religionens muligheder for overlevelse kunne vokse, fandt Hui-folket behov for større inddragelse af kvinderne. Først fik de adgang til undervisning på egne skoler og derefter, formentlig fra slutningen af det 18. århundrede, deres egne moskeer. En moske fra 1820 i storbyen Kaifeng er den ældste, som har overlevet.

Nu understreger kvindelige imamer i mange rapporter, at det moderne Kina støtter ligestilling for kvindelige og mandlige imamer. ”Mænd og kvinder er lige her; måske fordi vi er et socialistisk land”, siger den kvindelige imam ved denne moske, Yao Baoxia, til det amerikanske NPR-selskab.

Lederen af muslimernes sammenslutning i Kaifeng, Guo Baoguang, ser endog via NPR en strålende fremtid, hvor Kinas muslimer kan være et forbillede i udlandet: ”I kraft af den kinesiske økonomis hastige udvikling og landets voksende politiske status, tror jeg, at kinesisk islam vil blive mere vigtig i den islamiske verden. Den udvikling, som kinesisk islam har gennemgået, såsom rollen kinesiske kvinder spiller, vil blive mere accepteret af muslimer andre steder i verden”.

Topfoto: Muslimsk kvinde (Foto: Creative Commons)

POV International betaler ikke honorar. Så hvis du vil anerkende mit arbejde, vil bidrag vil jeg være glad for bidrag via MobilePay på 30331559.

Kategorier