Regnbuens farver har lagt sig over min nye 250 siders guide til Thailand. Men så afgik den thailandske konge ved døden. Og i dag bliver hans jordiske rester transporteret fra Siriraj Hospital i Bangkok til Grand Palace i den gamle bydel. Hele byen bærer sort tøj. Jeg bærer til gengæld på en bog, der ikke vidste bedre – før i denne uge altså. Men nu har forlaget givet mig lov til at hive bogen ud af trykpressen.
Dødsfaldet er et kæmpe psykologisk slag for Thailand, selv om nationen egentlig burde være forberedt. Kongen har været indlagt mere eller mindre permanent på hospitalet i Bangkok siden september 2009.
Dengang – for syv år siden – tog jeg forbi for ved selvsyn at opleve den kult, der iklædt lyserød og gul sad forskansede i hospitalets have som en beskyttende ånd over landsfaderen. Lige siden har mine udgaver af ’Turen Går Til Thailand’ været præget af henholdende passager, der i bogens baggrundskapitler kunne beskrive kongens status som nær Gud på jord uden at nævne det unævnelige: En dag går kong Bhumibol bort.
Det er der en god grund til. Thaierne ville nemlig ikke tro det. Og de kunne heller ikke så meget som nævne det. Loven om majestætsfornærmelse hersker i Thailand, og de senere år er den blevet benyttet flittigt til at idømme helt almindelige mennesker fængselsdomme på op mod 15 år. Ikke på kongens opfordring, men snarere som et politiserende element i den magtkamp, som har fundet sted i det politiske Thailand de seneste ti år.
Enhver kan i princippet anklage en anden for majestætsfornærmelse. Baggrunden kunne være et opslag på Facebook, en henkastet bemærkning eller som det skete for en lokal thai i Bangkok: Ikke at rejse sig for kongesangen, da den blev afspillet i landets biografer, hver gang en film skal til at rulle hen over lærredet. Så jeg har tøvet med at nævne det unævnelige. Indtil nu.
Danskerne elsker Thailand, men i dag er der ingen, der smiler
Nuvel. Min bog lever ikke i den digitale tidsalder, om end den findes som digital e-bogs også. Den er resultatet af måneders research, og jeg ynder at tælle kilometer sammen, hver gang jeg har tilbagelagt endnu en tur rundt i Thailands provinser for at opdatere den virkelighed, som turisterne møder.
Med sin næsten stumme fremtoning, sagte stemme og vilje til at møde folk i øjenhøjde kom kong Bhumibol til at symbolisere alt det, politikerne ikke var: Tæt på folket.
Det er oftest en skøn verden, hvor thaierne med rette får mange positive beskrivelser med på vejen. De er nemlig verdensmestre i at servicere turister. Næsten 10 procent af bruttonationalproduktet stammer fra turistindustrien. 30 millioner turister forventes at besøge Thailand bare i år. Kurven har været opadgående hvert år, stort set siden jeg første gang i 1991 satte ben på den frugtbare, thailandske jord. Danskerne er – sammen med vore nordiske naboer – blandt de mest trofaste besøgende. Op mod 2/3 af de godt 150.000 danskere, som hvert år besøger Smilets Land, er på genvisit. Vi bliver simpelt hen smittet af Thailands smil, service og sol.
Men i dag er der ingen, der smiler i Thailand. Nationen er pålagt et års fælles sorgbearbejdelse for at komme sig over tabet af den længst siddende monark i landets historie. 70 år på tronen er i øvrigt verdensrekord for en monark i det 21. århundrede. Og en del af disse år benyttede kongen til at rejse rundt i Thailand for at besøge især landdistrikterne, der dengang var fattige og fremmedgjorte over for de politiske magthavere i Bangkok.
Med sin næsten stumme fremtoning, sagte stemme og vilje til at møde folk i øjenhøjde kom kong Bhumibol til at symbolisere alt det, politikerne ikke var: Tæt på folket. Jeg har været tæt på det thailandske folk i mange situationer, og ofte har der hængt et portræt af kong Bhumibol og dronning Sirikit i baggrunden. Det populære royale par, særligt kongen, hænger i en billedramme i butikker, private hjem, på reklamesøjler og sågar i amuletter om halsen eller tatoveringer på kroppen alle vegne i Thailand. Og den historie har typisk også prydet mine baggrundshistorier i ‘Turen Går Til Thailand’.
Kongens død markerer en foreløbig kulmination på den politiske magtkamp, der senest resulterede i et militærkup i 2014.
Indtil det hele begyndte at smuldre politisk i Thailand, og kongen blev mere og mere lukket inde i sine royale gemakker. Så overtog den politiske kampplads mine spalter. Og den vil formentlig fylde i de kommende udgaver også. For netop kongens død markerer en foreløbig kulmination på den politiske magtkamp, der senest resulterede i et militærkup i 2014. Kuppet skulle formentlig sikre en såkaldt stabil tronfølge. Det kunne jeg til nød fortælle om. Men hele tiden uden at hentyde til, at kongen jo også var mere eller mindre døende.
Sandheden er nok, at kongen har været ude af stand til at fungere i flere år. Han har været holdt næsten kunstigt i live, og hans offentlige optrædener er blevet så få, at thaierne derfor også var begyndt at indstille sig på enden på eventyret. De turde bare ikke sige det højt. Og det gjorde jeg så heller ikke.
I dag skal jeg i gang med at redigere, så meget tryksværten tillader. I første omgang kan jeg konstatere, at kongens efterfølger, kronprinsen, ikke ønsker at overtage tronen med det samme. Han vil koncentrere sig om at sørge med resten af Thailand.
Det giver anledning til flere spekulationer om kongehusets fremtid, men dem begiver jeg mig ikke ud i – denne gang. Nu nøjes jeg blot med at tilpasse min langsomme printverden til den hurtiggående virkelighed.
Det er selvfølgelig glædeligt at kunne få udgivet en bog, der har de seneste nyheder med. Oven i købet den slags nyheder, som er unævnelige. I dag kan ingen dog undgå at bemærke, at kongen er død. Så jeg retter i manuskriptet og ønsker kongen en fredelig overgang til næste position i reinkarnationens hjul. Selv for en legemlig Gud må det være på sin plads.
Mikkel Tofte Jørgensen er journalist og forfatter til “Turen Går Til Thailand”, der udkommer på Politikens Forlag. Han rejser påny til Smilets Land i den kommende uge.
Topfoto: Skærmbillede fra YouTube , BBC’s dækning af Kong Bhumibols død.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
