mm

Asger Røjle Christensen

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013). Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier. Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner. Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.

Se alle skribentens artikler

At finde vej i et land uden gadenavne

SEIKATSU – japansk hverdag: Mysteriet med japanske adresser er blevet mindre med nutidens gps-systemer. Gudskelov. Men det er stadig et dagligt mysterium, at så mange faktisk formår at finde vej.

Japan er landet uden gadenavne. Det har altid gjort det grumme svært for mange besøgende at finde rundt, og det har sørme heller ikke været nemt at finde folks adresser for japanerne selv. Utallige er de timer, der er spildt ved, at folk er flakket rundt i den rigtige blok, men uden at kunne finde den præcise adresse.

Utallige er de timer, der er spildt ved, at folk er flakket rundt i den rigtige blok, men uden at kunne finde den præcise adresse.

Den gamle kejserstad Kyoto er en undtagelse, og det samme er moderne byer som Sapporo i nord og Kobe i vest. Men i resten af Japan består en adresse typisk af navnet på bydelen, nummeret på blokken, nummeret på matriklen og derpå nummeret på lejligheden eller enheden. Matrikel-numrene ligger i den rækkefølge, som de i sin tid er blevet registreret oppe på rådhuset, og derfor ligger matrikel 1 og 2 og 3 ikke nødvendigvis ved siden af hinanden.

Lange talrækker

Disse lange talrækker er svære at blive klog på, og når man har skullet besøge folk, fik man i årevis typisk tilsendt et lille landkort med brev eller fax, så man kunne bruge det til at finde vej. Der hænger også gamle håndtegnede kort på gadehjørnerne ved udgangen af de lokale togstationer, der anviser, hvilken blok der har hvilket nummer.

Erfarne postbude har altid kendt systemerne, men fragtmænd fra Japans mange konkurrerende fragtselskaber har ikke nødvendigvis gjort det, og derfor blev ens fragt og postordrekøb i mange år ofte leveret til det lokale renseri, hvor den kunne afhentes. Renserier har altid længe åbent. Denne rolle blev senere overtaget af døgnbutikkerne, da de spredte sig for alvor i 1990’erne.

Brug mobilen

Alt dette er naturligvis blevet helt anderledes med nutidens gps-systemer på de smartphones, som alle spadserer rundt med. Japans private pendanter til Rejseplanen er blevet store selskaber med tjekkede mobilsites, som annoncerer ivrigt imod hinanden i toge og busser.

Supernemt er det imidlertid ikke altid blevet.  Adresser kan skrives på forskellige måder, og man skal lige finde ud af, om bydelens nummer, den såkaldte “chome”, er en del af den talrække, som man står med foran sig, eller om den er skrevet separat. Men det er bestemt blevet meget nemmere end før. Tast adressen ind, og du bliver ført det rigtige sted hen af din telefon.

Mange steder er det allernemmeste at taste den pågældende adresses fastnet-telefonnummer ind – det gør mange taxa-chauffører – eller ligefrem at taste selve gps-koordinaterne ind, nye talrækker, der meget præcist markerer bredde- og længdegrad på den lille butik eller det lille galleri, man søger efter.

Wifi i lobbyen

Turister eller andre udlændinge uden wifi på gade og vej vil typisk finde målet for dagens udflugt på google maps i hotellobbyen, inden man overhovedet begiver sig afsted, så man ved, hvordan den pågældende bygnings facade ser ud i virkelighedens bybillede, før man begynder at lede.

Mysteriet er blevet mindre. Gudskelov. Men det er stadig et dagligt mysterium, at så mange faktisk formår at finde vej.

POV International lønner ikke sine skribenter. Men hvis du gerne vil støtte mig og hjælpe mig til at få tid og råd til at skrive flere japanske hverdagsklummer til POV, er du velkommen til at donere til mit arbejde via Mobile Pay: 2636 0251. På forhånd tusind tak.

 

mm
Asger Røjle Christensen

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013).
Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier.
Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner.
Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.

Kategorier