#WeDo – kampagnen for fælles ansvar og handling

i Kvinder/Liv & Mennesker/Mænd af

REPORTAGE – Årsdagen for #MeToo-bevægelsen dannede d. 8. oktober rammen om et stort event i Imperial-biografen i København, og var startskuddet på en treårig kampagne under mottoet ‘Tal om det – #WeDo’. Formålet var at markere og fastholde det momentum, som den antisexistiske bevægelse har skabt og debattere, hvordan vi kommer videre med at ændre kulturen på arbejdspladserne, blandt de unge og i samfundet generelt.

“MeToo-bevægelsen er et år gammel, men det her event markerer, at vi skal videre. Vi skal have sat en ny bølge i gang i dag, sammen”, lød det fra chefredaktør Karen Bro, som var vært, da Meta Film og Ekstra Bladet inviterede til fyraftensevent i anledningen af etårsfødselsdagen for #MeToo.  En bevægelse, som brød igennem i Hollywood med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen.

Men ifølge Karen Bro handler det ikke kun om Weinstein. Det handler om hverdagen, og den kultur vi bringer videre sammen.

“Der er kommet et momentum, hvor vi taler om de her ting, og hvor vi siger fra. Det skal vi holde fast i”, understregede chefredaktøren.

Budskabet vakte i høj grad genklang hos de godt 700 mænd og især kvinder, som havde fundet vej til Imperial-biografen i København. Her kunne de også høre eftermiddagens hovedtaler Helle Thorning-Schmidt reflektere over betydningen af den globale #MeToo-bevægelse.

“Vi er trods alt ikke aber, og det betyder, at vi godt kan lære nye måder at omgås hinanden på, som er bundfældet i en ny og moderne respekt for hinanden”, sagde Helle Thorning-Schmidt

“#MeToo er en kæmpe og fantastisk bevægelse, der har potentialet til at gøre verden til et bedre, sikrere og varmere sted for os allesammen og selvfølgelig særligt kvinder. Vi skal bruge kræfter på at få sandheden frem og forsone os og indse, at vi var en del af et system og ændre det system, der har skabt ubalance mellem kønnene”, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Ikke mindst kom hun ind på, hvordan vi kommer videre, når det gælder debatten om køn, ligestilling og seksuelle krænkelser.

Med #MeToo har kvinder verden over nu for alvor vundet retten til at blive hørt i den offentlige debat, når de siger fra og protesterer over for seksuel chikane, mener den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, som i dag er international direktør for Red Barnet. Foto: Solveig Autzen

“Vi skal turde tale om, hvad der egentlig er god opførsel og hvordan vi omgås hinanden på en god måde”, sagde den tidligere statsminister og understregede, at det ikke betyder, at vi allesammen skal til at opføre os ekstremt politisk korrekt og kedeligt.

“Vi er nødt til at have en situation, hvor mænd tør tale med kvinder på arbejdspladsen og man kan drikke en fyraftensøl eller en kop kaffe sammen, og hvor man kan snakke sammen i enerum. Så altså ingen overdrevet og kedelig politisk korrekthed. Men vi er trods alt ikke aber, og det betyder, at vi godt kan lære nye måder at omgås hinanden på, som er bundfældet i en ny og moderne respekt for hinanden”, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Fra shaming til fælles ansvar og handling

Frygten for at #MeToo medfører en ekstrem berøringsangst mellem mænd og kvinder, kan filmproducer Sigrid Dyekjær nikke genkendende til. Hun er en af initiativtagerne til den såkaldte #WeDo-kampagne, som blev kickstartet ved dagens event.

“Jeg tror, at der er blevet grinet af den her #MeToo-kampagne, og der har også været mange mænd og også kvinder, der har sagt “er det ikke for meget”? Så der har været en tendens til at shame det lidt”, fortæller hun.

Der er et stort behov for, at vi kommer videre og bliver ved med at have en skærpet opmærksomhed på udfordringerne med seksuelle krænkelser og overgreb, da problemet langt fra er løst

Men der er et stort behov for, at vi kommer videre og bliver ved med at have en skærpet opmærksomhed på udfordringerne med seksuelle krænkelser og overgreb, da problemet langt fra er løst, mener Sigrid Dyekjær.

Derfor har hun været med til at starte foreningen #WeDo sammen med filmproducenten og direktør for Meta Film, Meta Louise Foldager.

Det var Meta Film der tidligere på året stod bag #MeToo-mosaikken, hvor 100 skuespillere genfortæller beretninger fra kvinder og mænd, som har oplevet sexisme i forskellige afskygninger.

Mosaikken, der fortæller historier fra danskere i alle typer af brancher og samfundslag, havde som et vigtigt formål at brede #Metoo-stafetten videre fra filmbranchen og ud til hele samfundet.

“Film er godt redskab til at have noget om at tale om og derigennem at begynde at nærme os hinanden”, lyder det fra filmproducer og medejer af Danish Documentary Production Sigrid Dyekjær. Foto: Solveig Autzen.

Det er den bevægelse, som man ønsker at fortsætte med en række nye initiativer, fortæller Sigrid Dyekjær.

“Vi håber, at #WeDo er en inkluderende bevægelse. Det er i hvert fald det, vi lægger op til. Jeg synes, at det var rart at kigge ud på publikum i Imperial i dag og se, at der var så mange mænd. Så det var ikke et rent kvindearrangement. Det var jeg selv virkelig nervøs for, og jeg lå nærmest søvnløs over, om jeg nu ville komme ind til en sal kun med kvinder”.

Essensen er, at mænd og kvinder i fællesskab skal tage ansvar for at skabe en større bevidsthed om seksuelle krænkelser og dermed også et trygt og sjovt arbejdsmiljø ikke kun i filmbranchen men i alle brancher. Foreningen #WeDo har derfor blandt andet udarbejdet en guide til ledere.

Den såkaldte CEO-guide, som blev lanceret ved arrangementet, giver konkrete bud på, hvordan man på arbejdspladsen kan arbejde med at forebygge seksuelle krænkelser. Guiden skal hjælpe med at klæde lederne på, men som forhandlingskonsulent Marianne Hänninen Molin fra Dansk Journalistforbund fremhævede i eftermiddagens debat, så arbejder sådan et stykke papir ikke af sig selv. Det skal ud at leve i organisationen.

Den såkaldte CEO-guide, som blev lanceret ved arrangementet, giver konkrete bud på, hvordan man på arbejdspladsen kan arbejde med at forebygge seksuelle krænkelser

“Det er jo også en kultur, vi skal have ændret. Ét er, hvor ansvaret ligger henne. Men det er jo en kultur, der på en eller anden måde skal have et twist”, lød det fra Marianne Hänninen Molin.

Det starter med de unge

Nima Zamani, jurist, radiovært og debattør, har i mediedebatten ytret sig kritisk over for #MeToo-bølgen og har i blandt andet i Ekstra Bladet fremført, hvordan det globale hashtag kan fremprovokere en folkedomstolsstemning, hvor mænd bliver stemplet og udråbt som sexforbrydere, selvom de endnu ikke er blevet dømt.

Karen Bro havde inviteret ham til at være medvært ved eftermiddagens arrangement, men Nima Zamani var i første omgang en smule skeptisk ved at takke ja.

Debattør og jurist Nima Zamani og Chefredaktør på Ekstra Bladet Karen Bro var de to værter ved #MeToo-eventet i Imperial, København, den 8. oktober 2018. Foto: Solveig Autzen.

“Jeg synes, at vi her et år efter ikke var kommet så meget længere. Det var blevet sådan en kamp mellem mænd og kvinder, hvor vi slår hinanden oven i hovedet med en hammer”, sagde debattøren.

Nima Zamani endte dog med at sige ja til rollen som vært og i forbindelse med planlægningen af arrangementet, har han været med til at afprøve #WeDo-kampagnens nye undervisningsmateriale til unge i udskolingen og på gymnasierne. Et materiale, som tager udgangspunkt i den filmiske #MeToo-mosaik.

Jeg tror vi er et bedre sted om tre år, Men jeg tror, at det tager længere tid, før vi for alvor får ændret kulturen

Og det var opmuntrende, beretter han fra scenen foran det store lærred.

“Det gik op for mig, hvor vildt det egentlig er, at der i 2018 sidder nogle i 9. klasse og skal præsenteres for et undervisningsmateriale, der lægger op til, at de skal tale om de her ting og bryde tabuerne i klasselokalerne. Det synes jeg er opløftende – at vi starter med de unge”, lød det fra Nima Zamani.

Tror vi er et bedre sted om tre år

Et år efter #MeToo-bevægelsen ramte verden, er der stadig store problemer med seksuelle krænkelser, men det går fremad, mener Sigrid Dyekjær.

Hun tror på, at den treårige kampagne kan være med til at gøre en forskel.

“Når kampagnen er slut, er vi der, hvor vi har større respekt for hinanden kønnene imellem. Vi er der, hvor det ikke er flovt at sige højt til en fest eller til et møde: ‘Tal ordentligt’, eller ‘Lad være med at komme med nedsættende kommentarer, som for eksempel: ‘Wow, sikke nogle store bryster’, eller: ‘Hold kæft en lækker røv.’ For det er ikke altid at kvinder er til, at de skal fremhæves seksuelt i forhold til, hvordan de ser ud”, siger filmproduceren, og fortsætter:

“Så jeg tror vi er et bedre sted om tre år, Men jeg tror, at det tager længere tid, før vi for alvor får ændret kulturen”.

Hovedillustration: Michael Martini

Solveig Autzen er oprindelig uddannet sygeplejerske og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Hun har i en årrække arbejdet som sygeplejerske indenfor det offentlige og har beskæftiget sig med ledelse, kvalitetssikring og implementeringsprocesser. Arbejder desuden som freelanceskribent og er blandt andet tilknyttet det digitale magasin Pioner.
Solveig kan findes på Facebook og på LinkedIn.
Hvis du synes om Solveig Autzens arbejde på POV International og vil kvittere for det, kan du donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: +45 22 25 66 57

Michael Martini er cand.psych.aut., ph.d. fra Aarhus Universitet og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Arbejder til daglig som erhvervspsykolog med fokus på emner som ledelsesudvikling, stressforebyggelse og kommunikation. Han nyder at flirte med de kunstneriske og kreative miljøer og bringer gerne både sin psykologfaglighed og kreative interesse i spil som oplægsholder, forfatter og journalist. Har som forfatter senest været med til at udgive Lederens stresshåndbog .
Hvis du gerne vil bidrage til, at der kommer flere spændende historier fra hans hånd på POV International, er du velkommen til at donere til hans arbejde via Mobile Pay + 45 23 26 60 19 - Michael kan findes på Facebook og LinkedIn.
Læs mere om ham her: www.michaelmartini.dk