Verdens koralrev er under et stadig større pres. I 2024 faldt det globale koraldække med 8,9 procent, hvilket er det største fald på et enkelt år, der nogensinde er registreret. Samtidig bliver der kortere mellem de varmebølger, der udløser omfattende koralblegning.
Det viser den internationale rapport Status of Coral Reefs of the World: 2025, som bygger på 21,1 millioner observationer fra 87.299 undersøgelser på 36.886 steder på koralrev i perioden 1980-2024. 600 personer fra 124 lande har bidraget med data, og der er tale om den hidtil mest omfattende status over tilstanden af verdens koralrev.
Fra 1980 til 2009 var 30,5 procent af verdens rev dækket af hårde koraller. I perioden 2020-2024 faldt det tal til 27,3 procent, hvilket svarer til et relativt fald på 9,5 procent. I 2024 nåede det globale gennemsnit ned på 25,8 procent.
Ifølge rapporten hænger de største fald tæt sammen med fire globale koralblegninger siden 1998. Hver begivenhed har været forbundet med et tab på mellem 6,5 og 9,9 procent af det globale koraldække. Siden 2010 er de store blegningsbegivenheder kommet med blot fire til seks års mellemrum.
“Det, rapporten viser, er et langsigtet fald i det globale koraldække på omkring 9,5 procent over 40 år”, siger medforfatter til rapporten Mike Emslie, som også er leder af langtidsovervågning af koralrev ved Australian Institute of Marine Science.
Han peger på, at de fire globale masseblegninger har været den dominerende årsag til tabet af koraller.
“Revene har stadig evnen til at komme sig, når forholdene tillader det, men vinduerne for genopretning bliver kortere på grund af den stigende hyppighed af forstyrrelser, særligt dem, der skyldes global opvarmning”, siger han.
Der er dog tegn på, at korallerne kan restituere sig selv, hvis de får tiden til det. Efter den tredje globale koralblegning steg det globale koraldække med omkring seks procent fra 2017 til 2019. Det var dog ikke nok til at bringe revene tilbage til niveauet fra referenceperioden.
“Den globale tilbagegang i koraldække er meget bekymrende, men ikke uventet i betragtning af de mange trusler, koralrevene står over for”, siger Associate Professor Emma Camp fra University of Technology Sydney, som har bidraget med uafhængige kommentarer til rapporten via Australian Science Media Centre (AusSMC).
Hun understreger samtidig, at udviklingen ikke er endelig. “Koralrevenes udvikling er endnu ikke forudbestemt.”
Ifølge Camp er det afgørende at skabe forhold, hvor korallerne får tilstrækkelig tid til at komme sig mellem perioder med varmestress og andre belastninger.
Undersøgelsen er global, men de australske forskere har naturligvis et særligt øje på hjemlige koralrev som The Great Barrier Reef.
»Australske koralrev følger en lignende tilbagegang som den globale tendens med en næsten 11 procent reduktion i hårdt koraldække«, siger Emma Kennedy, som også er medforfatter til rapporten, og som forsker i koralrevsøkologi ved Australian Institute of Marine Science.
Hun understreger dog, at udviklingen varierer markant mellem forskellige dele af Australien. Nogle rev har haft en betydelig genopretning efter forstyrrelser, mens andre har oplevet kraftige fald.
Den seneste udvikling kan desuden være værre, end rapportens tal viser. Den fjerde globale koralblegning begyndte i 2023, nåede rekordhøje niveauer af varmestress i 2024 og sluttede først i 2025. Dens fulde konsekvenser er derfor endnu ikke med i opgørelsen.
“Rapporten indfanger ikke fuldt ud effekten af den seneste masseblegning, som var den værste, der nogensinde er registreret for australske koralrev”, siger James Gilmour, der er forsker ved Australian Institute of Marine Science, via AusSMC.
Ifølge rapporten er stigende havtemperaturer den primære drivkraft bag tilbagegangen. Havoverfladen over koralrev er siden 1985 blevet omkring 0,81 grader varmere.
“Den stærkeste vej til at beskytte koralrevene er hurtige reduktioner i udledninger, effektiv indsats mod lokale belastninger og vedvarende langsigtet overvågning”, siger Manuel Gonzalez Rivero, global koordinator for Global Coral Reef Monitoring Network og hovedforfatter på rapporten.
Find hele rapporten her og et summary her
Find flere kommentarer fra forskere her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og