VÆRINGS MUSIKLYTTERI // NY MUSIK – Få musikinteresserede følger så intenst med i den nye musik som musiker, musikskribent med meget mere, Trinelise Væring. Hver måned delagtiggør hun POV’s læsere i sine forventninger til og betragtninger om det, der sker lige nu på musikscenen i den faste feature, Værings Musiklytteri. I denne måned serveres smagsprøver fra album bl.a. af Jesca Hoop, Ruby Gill og Madison Cunningham.
Endelig er vi tilbage til de gode tider, hvor der er så mange spændende udgivelser på vej, at det er svært at vælge. Der er mange kvindelige kunstnere i mine anbefalinger i denne måned. De er forskellige, men de har det til fælles, at de er virkelig gode sangskrivere på hver deres ganske særlige måde. Derfor må jeg også indrømme, at jeg ikke kommer så vidt rundt i hverken genrer eller sprog i denne omgang, men holder fokus på den gode, dybe og indimellem decideret rørende sangskrivning.
Jesca Hoop: Veteran med virkelig personligt udtryk
Jesca Hoops sange er forfinede, altid smagfuldt arrangerede og næsten ”gammeldags”. Gammeldags som i forskellen på et moderne apotek med hvide gulve og hylder på skinner, sat over for et gammelt apotek med træskuffer og hylder med hvide porcelænskrukker.
Hoop bor i England, og selv om hun oprindelig er amerikaner, synes jeg, at der er noget meget britisk, ja næsten en smule keltisk i hendes tonesprog.
Ja, jeg kan faktisk ikke pege på nogen anden, hun minder om, og heller ikke på nogen, der minder om hende. Det eneste slægtskab, jeg sådan lige kommer på, er med bandet This Is The Kit, hvis nogen er bekendt med det. Der er lidt af den samme finurlige krøllethed i sangskrivningen og i øvrigt også et lighedspunkt i, at begge bygger deres sange op om guitar fingerspilsfigurer.
Hoops guitarspil har også sit eget udtryk, bl.a. fordi hun ofte spiller på dæmpede strenge. Det giver en stump perkussiv lyd og sådan et let støvet udtryk, dog ikke i betydningen hengemt, men snarere taktilt eller tørt.
På det ny album har jeg via singler fæstnet mig ved de intrikate blæserarrangementer, der klæder hendes sange. Man kan opleve Jesca Hoop på Vegas dejlige lille klubscene d. 1. november.
Videoer i udvalg:
Det har været svært at vælge, for Hoop har skrevet rigtig mange gode sange og indspiller altid ret særlige videoer. Nu har jeg valgt “Lost sky” (Official Video) fra 2016. Det er en sang, som jeg synes, har en helt fantastisk flot opbygning.
“Sudden Light” (Official Video) er en single fra det kommende album. Her kan man høre den brug af dæmpede strenge, jeg omtalte ovenfor.
Ruby Gill: Sange fra hjertet og helt uden filter
Dette debutalbum fra sydafrikansk fødte, men i Australien bosiddende Ruby Gill har jeg set frem til i flere år, eller mere præcist siden jeg i 2018 faldt over hendes debutsingle ”Your Mum”.
En helt igennem rørende sang blot med vokal og elektrisk guitar. Det forekom mig, at sangen både er skrevet og leveret helt uden filter. ”I’m sorry for crying / So loud /And I’m sorry for waking you in the early hours / I know you are trying to get some rest / You’ve got work in the morning / Got to look your best”.
Og så gik der ellers en rum tid, faktisk næsten to år, før der kom én single mere og så én mere i 2021. I mellemtiden havde jeg nået at tænke, at Ruby Gill var en af den slags kunstnere, der kun har meget få sange i sig og kun kan skrive i affekt. Det kan meget vel være, det er sandheden, men der er dog kommet mere fart over feltet her i ’22 med hele fire gode singler og nu altså et album. Det er stadig det nøgne, rå og prunkløse udtryk, der bærer sangene.
Det er sjældent, at en kunstner lykkes med at bevare det upolerede udtryk efter en tur i studiet, men det lader til, at Gill har holdt fast i det i en grad, så man føler, man kommer helt ind under huden på sangene.
Videoer i udvalg:
Den første sang, der fangede mig tilbage i 2018. I får den live, fordi jeg synes, det er sådan en særlig fin måde at mærke en kunstner på. Ruby Gill: “Your Mum, So Far”, filmet i Melbourne.
Seneste single er den smukke hymne: “I Forgot to be Profound Today”
Madison Cunningham: Levende og velspillet
Cunningham er amerikaner. Selv om hun kun er 25, er hun en mere moden og erfaren kunstner end Gill ovenfor. Ikke bare har Cunningham udgivet jævnligt siden debutalbummet fra 2014, men hendes udtryk er også, på godt og ondt, mere ”afbalanceret”, og ja man kan bestemt ikke kalde det ufiltreret.
Noget af det første, man bemærker, er, at Cunningham er en virkelig god guitarist. Så god, at jeg forestiller mig, at hun må være startet som guitarist og siden har taget fat som sanger og sangskriver. Det er sjældent, man hører en guitarist på hendes niveau i sangskriverfaget. Cunningham opererer fx ikke med tre akkorder, men vælger fra alle hylderne – også dem med jazzakkorder.
På den måde bliver hendes sange nok lige lovligt hittepåsomme til, at man for alvor kan kalde dem popsange. Indimellem hører man da også Joni Mitchell spøge i kulisserne, andre gange er det folk-rock, der står forrest i udtrykskøen.
Jeg kan forstå, hvis nogen indvender, at det ikke er særlig speciel musik. Nej, det er det nok ikke, men det er levende, velspillet og, som jeg sagde, hittepåsomt på en måde, der i alle fald tiltrækker denne signatur.
Madison Cunningham har to Grammy-nomineringer under bæltet i henholdsvis ”Americana” og ”Folk”-genrerne. Som med Jesca Hoop ovenfor kan man opleve Cunningham i Ideal bar i København d. 4 december.
Lean Year: Søgende og helt utroligt præcist på én og samme tid
Jeg var meget optaget af duoens selvbetitlede debutalbum fra 2017. Jeg blev suget ind i dets fortættede nattestemning af det på samme tid kuldslåede og meget smukke univers. Det er absolut ikke et album, der taler med store bogstaver, men et album hvor alt er lagt til rette på en stille og rolig, men ultrapræcis måde. Jeg ved ikke meget om Lean Year, andet end at Emilie Rex and Rick Alverson bor i Virginia, og så mener jeg at kunne huske, at jeg har læst, at Rick er arkitekt.
Det giver god mening for mig, fordi sangene netop er så stramme og eksakt arrangeret med helt klare roller til alle instrumenter. Ingen overspiller eller kører på frihjul, og på den måde er de meget arkitektonisk tilrettelagt. Jeg tænker mig, at det er Rex og Alverson, der spiller alle instrumenter.
Jeg har forsøgt at finde noget Lean Year live at lytte til, men sangerinden kan nærmest ikke synge, og det, som på album virker ekstremt søgende, men også inderligt, bliver bare irriterende ”svageligt” live. Til det er der dog kun at sige, at det ikke er al musik, der er lavet til at blive håndspillet live.
Jeg kan virkelig anbefale 2017-albummet til en sen nattetime i en mørk stue, men husker også klart, at jeg har lyttet til det i høretelefoner, mens jeg var i et fitnesscenter, hvor jeg nærmest bevægede mig rundt i trance. Så jeg tror egentlig, at stemningen på albummet er så stærk, at det kan tåle lidt af hvert.
Derfor er jeg spændt på det ny album.
Videoer i udvalg:
Off the record
Nu beskæftiger jeg mig jo ikke med rap her på bloggen, mest fordi jeg ved for lidt om det, men jeg lytter jo med på og vil derfor alligevel gerne anbefale det ny album med den zambianske kvindelige rapper Sampa the Great.
Sampa The Great – Never Forget ft. Chef 187, Tio Nason, Mwanjé (Official Music Video)
Værings “I skal da ikke snydes for …”
Således er vi nået til ”I skal da ikke snydes for … – kategorien, som altid indeholder et album, der overraskede mig i den forløbne måned, fordi jeg ikke på forhånd kendte kunstneren eller ikke var opmærksom på dets komme.
Tivels fremragende album ”Outsiders” er pakket med gode sange. Det er virkelig værd at lytte til.
Anna Tivel: “Outsiders” (Official Video):
Appetit på mere?
Har du appetit på musik kurateret af denne skribent: Følg min Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I Listen to”. Den indeholder til enhver tid 500 sange fra det seneste års tid – sange, jeg stadig er optaget af at lytte til. Ca. hver mandag lægger jeg mit bud på ugens bedste udgivelser i toppen af listen.
Efter nogle uger glider sangene lidt ned i listen og ender, hvis de er rigtig gode, nede i den alfabetiske del af listen (alfabetisk efter kunstner).
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
