VÆRINGS MUSIKLYTTERI // NY MUSIK – Få musikinteresserede følger så intenst med i den nye musik som musiker, musikskribent med meget mere, Trinelise Væring. Hver måned delagtiggør hun POV’s læsere i sine forventninger til og betragtninger om det, der sker lige nu på musikscenen i den faste feature Værings Musiklytteri. I april indbyder hun til rejse jorden rundt med superswingende americana, hollandsk Amsterdam-stemning, malisk musikalsk skønhed, belgisk rap og australsk indie-folk.
Der kom jo også noget godt ud af at lukke musikken inde til tvungen ro og fordybelse det meste af 2021. Der har vist sig at være én ting, der går igen i flere af mine anbefalinger i denne måned, og det er, at jeg har fået et særligt forhold til netop disse kunstneres musik i lockdown-perioden. Det er ikke, fordi jeg ikke kendte til dem før, men fordi de kom tættere på.
Jeg må også indrømme, at jeg havde det godt under lockdown. Jeg fik skrevet mange sange, og jeg blev også meget inspireret af alle de nye måder, jeg kunne møde musikken og andre kunstnere på. Jeg tror, det bliver med lockdown, som det blev med min barndoms energikrise og de bilfri søndage, der kommer altid noget godt ud af at ryste posen, og når man kommer lidt på afstand, kan man lettere få øje på det.
Amerikanske John Craigie leverede et af de album, jeg hørte allermest i 2020
Craigies 2020 album Asterisk the Universe lå på min liste i Gaffa (som jeg også skriver for) over de 10 bedste album det år. Craigie leverer superswingende americana med hammondorgel og lidt blæs. Hvis nogen har hørt mit seneste album i eget navn, kommer det ikke som en overraskelse, at det er lige præcis sådan, jeg kan lide det.
Asterisk the Universe var sådan et album, jeg over en ret lang periode det år havde lyst til at sætte på, hver gang jeg satte mig ind i bilen. Det har en varm, tæt lyd, og Craigie synger afslappet og afstemt med den omgivende musik. Nyd lige denne her video fra optagelserne af netop det album og sangen ”Part Wolf”. Et rent drømmescenario af en albumindspilning.
Det nye album lader til at fortsætte ned ad den vej. I alt, hvad jeg ellers har set af Craigie live på YouTube, optræder han som trubadur med sin guitar og måske et par musikere mere, men han
forstår åbenbart til fulde, at et album er noget andet – og jeg synes, at bandet omkring ham løfter både ham og sangene på den helt rigtige måde. Det er ikke storskrydende musik, men bare rigtig rart og godt.
Afslutningsvis. Det er en kendt sag, at mange mandlige anmeldere gerne kommenterer på kvindelige kunstneres udseende. Det er noget, især mine yngre musikerkolleger tager ret ilde op. Jeg har ikke selv et stort problem med, at der kommenteres på det visuelle indtryk, hvis det ligesom gøres på en ordentlig måde, og det vel og mærke vedrører f.eks. en koncertoplevelse eller cover-æstetik, men jeg er klar over, det er en svær balance nu om dage.
Så lad mig nøjes med lidt måske vel dristigt at bemærke, at John Craigie ikke lige frem er nogen øjebæ. Under isolationen sang han en daglig godnat sang fra sin Instagram. Jeg gætter på, der har siddet en del kvindelige fans og kigget med. Det var hyggeligt med sådan en lille godnat sang fra John …
Der findes ingen videoer af de ny singler, så her er ”official audio” til sangen ”Helena”.
Carla Geneve: En sej ung kvinde fra den anden side af jorden
Jeg faldt pladask for denne unge kvinde fra Perth i Australien på grund af denne her sang, “Empty Stomach” fra hendes 2019 debut ep.
På daværende tidspunkt lå der en livevideo på YouTube, med den sang, men den må være taget ned fra siden. Som jeg husker det: Geneve på guitar med bas og trommer. De stod og spillede midt i en gymnastiksal, og man kunne så tydelig mærke ilden i hende. Virkelig god sang, og en virkelig sej ung kvinde.
Jeg har selv været i Perth engang og spille, og det forekom mig ikke at være et super happening sted. Hvad, jeg bedst kan huske, er, at vi ved morgenbordet læste i avisen, at en lille dreng havde mistet benet til en haj dagen før. Således har Geneve igennem sin ungdom siddet helt der ude vest på, flere timers fly rejse fra Sydney og spillet el-guitar og skrevet sange.
Geneve er en af grundene til, at jeg fandt mig tilrette i 2020’s isolation og egentlig fik det allerbedste ud af det. Nu skal jeg fortælle jer hvorfor. Jeg spillede ovenstående sang/video for min dengang 16-årige datter. Hun syntes, det var mega sejt og ville gerne spille den selv. Vi kiggede rundt omkring på nettet for at se, om der var tabs (how to play instruktioner), som det hedder, men Geneve er jo ingen stor kendt kunstner, så nej, det var der ikke.
Så skrev min datter til hende på Instagram og, hopsa, skrev Carla retur, at ”no how to play video, but I’ll make one for you” hvorefter hun – der ovre på den anden side af jorden – satte sig så foran mobiltelefonens kamera og lavede en personlig how-to video til min datter startende med ”hi, Mercedes (datterens navn) this is how …..”
Den lille oplevelse fik mig til at tænke, at hele tingen med, at vi alle blev sendt hjem og fik mere tid til både tanke og gerning, også bragte os tættere på dem, der ellers virker så langt væk. Om man sidder i Perth eller København, gjorde pludselig ingen forskel.
Lidt ligesom med John Craigies godnat sange. Det der lockdown var måske meget sundt mht. at ryste posen.
Geneve var på vej med et fuldt debutalbum i 2020. Singlerne var begyndt at indløbe, men det blev så taget af bordet. Nu er det så endelig på vej. Om de tre sange, der udkom som singler med videoer tilbage i 2020 stadig er med, eller de bare er strandet i limbo, må tiden vise. De var i alle fald gode, men det er de sidste nye også, de er dog kommet uden videoer.
“Brighter than Blue” Officiel audio
Hollandske VanWyck kan noget med vemod og hverdag
Kan man være americana-kunster, når man ikke er amerikaner? Hollandske VanWyck kan i alle fald. Jeg synes, hun gør det rigtig godt på sin egen vemodige, men stemningsmættede facon. Hendes sangskrivning og stemme er hverken pralende eller ekvilibristisk, men der er et eller andet i det, der forekommer mig ganske rørende.
Christine Oele, kvinden bag kunstnernavnet Vanwyck, debuterede i 2018. Debutalbummet fulgte hun allerede op i 2019 med Molten Road, og det var i den forbindelse, jeg stødte på hende, via en af de der podcasts, der kører med ”A Song a Day”. Sangen ”Be It to the End” er en af hendes mestdystre, men stadig en af mine favoritter.
Så kan man jo også lige undre sig over, at man skal have en Amerikansk podcast til at tipse én om en kunstner fra et land, der ligger lige rundt om hjørnet. Hvorfor kender vi ikke til hinandens musik? Hollænderne kender garanteret heller ikke til danske kunstnere.
For nu at starte med en noget lettere Amsterdam-stemning kan jeg anbefale denne mere hyggelige video til “Caroline’s Anatomy”
I 2020 udgav VanWyck endnu et album, som delvist blev indspillet i isolation. Derfra får I en af de vemodige ”Lead Me On” (official video).
Fra det kommende album ”Maybe, Maybe Not” (official video)
Og fra det kommende album ”Maybe, Maybe Not” (official video)
Fantastiske Oumou Sangaré blev min gateway drug til vestafrikansk musik
Maliske Sangaré er en af Vestafrikas største (Grammy-vindende) stjerner. Hun har indspillet albums siden de tidlige 90’ere og turneret i hele verden, inklusiv et besøg på Roskilde Festival. Jeg er ikke selv velbevandret i afrikansk musik, så det var mere held end forstand, at jeg faldt over hendes forrige album med akustiske versioner af hendes 2017 album Mogoya.
Her gik jeg og troede, at grunden til, at jeg ofte lader mig begejstre, når kunsterne udgiver “stripped” eller akustiske versioner af deres sange, var, at jeg kommer tættere på teksterne. Men jeg taler jo ingen af de lokale sprog i Mali, og alligevel blev dette album ved med at optage mig.
Ved at kaste et blik på nedenstående video kan man hurtigt forvisse sig om, at Sangaré har en bemærkelsesværdig smuk stemme og en fantastisk timing. Desuden er de to instrumentalister, hun omgiver sig med, decideret ekvilibristiske. Musikken er taktil i en grad, så man har en oplevelse af at sidde lige ved siden, mens de synger og spiller. “Saa Magni” (Akustisk)
Da jeg var ung, arbejdede jeg i Danida Fellowship Centre i København. Der blev hørt meget afrikansk musik. Den gang var jeg ikke vild med det. Jeg kan huske, at jeg syntes, numrene var utroligt lange, og det kedede mig, at de “aldrig” skiftede toneart. På en eller anden måde er det slet ikke et parameter, jeg går op i i dag. Nu synes jeg bare, at det lyder formidabelt.
Sangaré har således været min gateway drug til mere musik fra de kanter, så jeg nu har flere kunstnere fra regionen i mit loop. På det ny album har hun band med, og det tegner virkelig godt. Bare hør/kig med her: Oumou Sangaré: “Wassulu Don” (Officiel video)
I skal ikke snydes for: Stromae
I sidste måned indførte jeg en ny ting her i Lytteriet, nemlig en I-skal-ikke-snydes-for-kategori, fordi jeg gerne vil have lov at pege på et enkelt album fra måneden, der gik. Et af de der album, jeg enten ikke vidste, jeg ville kunne lide, eller også vidste jeg bare ikke, at det udkom. I skal ikke snyde jer selv for Stromae.
Stromae er belgier, og jeg har ikke lyttet til ham før. Jeg lytter ikke meget til rap, og på fransk da slet ikke. Det viser sig så, at han er meget mere end ”bare” rapper. Han er sangskriver, der så let som ingenting bevæger sig frem og tilbage mellem sang og spoken word/rap.
Hans numre på dette første album siden 2013 er bredt orkestreret. En blanding af usædvanlige beats og masser af akustiske instrumenter og stemmer, hvoraf mange trækker på referencer til musik fra mange andre steder på kloden. Jeg blev virkelig imponeret over dette album.
Stromae – L’enfer (Officiel musikvideo)
Hvis I har mere appetit på musik kurateret af denne skribent: Følg min Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I Listen to”. Den indeholder til en hver tid 500 sange fra det seneste års tid – sange, jeg stadig er optaget af at lytte til. Hver mandag lægger jeg mit bud på ugens bedste udgivelser i toppen af listen.
Efter nogle uger glider de lidt ned i listen og ender, hvis de er rigtig gode, nede i
den alfabetiske del af listen (alfabetisk efter kunstner).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
