
USA // BAGGRUND – Det står 6-3 til de konservative i USA’s højesteret og det gør det også, når Joe Bidens nyudnævnte højesteretsdommer starter til sommer. Men for første gang i den magtfulde domstols historie vil der være en sort kvinde blandt de 9 højesteretsdommere. Annegrethe Rasmussen fortæller om den magtfulde højesteret i USA og ser på de tre favoritter.
WASHINGTON D.C. – Da nyheden om, at Stephen Breyer, USA’s ældste højesteretsdommer, går på pension, kom ud via et læk onsdag til tv-stationen NBC, skabte det bølgegang over hele Amerika. Samtlige landets nyhedsmedier ryddede sendeflader og net-forsider, ligesom papirmedierne torsdag også havde de store overskrifter fremme.
I USA er supermagtens øverste domstol aktivt politikskabende
Det ville ikke være tilfældet i Danmark.
Hos os lever Højesteret en prestigefyldt men relativt afsondret og diskret tilværelse som rigets højeste domstol. Danske mediers interesse er reserveret til de særlige, særdeles få sager, hvor grundloven måtte være i spil, selvom Højesteret til daglig først og fremmest fungerer som en appelinstans, der normalt kun behandler domme og kendelser, som er afsagt i en af landsretterne eller i Sø- og Handelsretten.

I USA er supermagtens øverste domstol derimod aktivt politikskabende med jævne mellemrum udover dens rolle som forfatningens vogter. Et par eksempler:
I øjeblikket holder amerikanerne vejret (af vidt forskellige grunde) fordi flere sager om fri abort står for at skulle behandles. I dag er amerikanske kvinders ret til abort en forfatningssikret ret netop efter en højesteretsdom fra 1973 (Roe vs. Wade), men det kan ændre sig, hvis rettens nuværende, konservative flertal afsiger en ny dom (6 konservative dommere står overfor 3 liberals).
Højesteretsdommerne sidder i modsætning til præsidenter på livstid. En udnævnt dommer er dermed en måde, hvorpå en præsident kan efterlade sig et politisk fingeraftryk, som rækker langt videre, end blot de 4 eller 8 år, vedkommende er i Det Hvide Hus
Mange danske læsere vil også kunne huske, at præsident Obamas sundhedsreform, i daglig tale kaldet Obamacare, var i fare for at falde i højesteret både i 2012 og i 2021. I 2021 valgte to af de konservative dommere, som præsident Trump har udnævnt, at stemme sammen med den liberale fløj, så loven blev reddet med stemmerne 7-2.
Den sag viste i øvrigt, at der ingen automatik er i stemmeafgivelsen. Dommerne er først og fremmest top-jurister – ikke politikere – om end de ofte har radikalt forskellige tilgange til, hvordan forfatningen og lovene skal fortolkes.
Senest har det konservative flertal også tildelt Biden et betydeligt nederlag, da regeringens forslag om et nationalt test and vaccine work mandate (altså et påbud om enten at blive testet for corona eller blive vaccineret for at gå på arbejde) faldt i retten som forfatningsstridigt.
I denne uge meddelte domstolen også, at den vil behandle en sag om, hvorvidt det fortsat skal være lovligt at tillade positiv særbehandling (affirmative action) ved optagelse på USA’s universiteter.
Andre markante konservative afgørelser fra den siddende højesteret har udvidet borgernes adgang til våben, begrænset rækkevidden af den føderale miljøbeskyttelse og gjort uafhængige agenturer som the Federal Trade Commission mindre magtfulde.

Højesteretsdommere udpeges for livstid
Og netop fordi Højesteret har denne aktive, politikskabende funktion, er der altid enorm opmærksomhed omkring et vagtskifte i retten. Også fordi dommerne, i modsætning til præsidenter, sidder på livstid.
En udnævnt dommer er dermed en måde, hvorpå en præsident kan efterlade sig et politisk fingeraftryk, som rækker langt videre, ja oftest i årtier, end blot de 4 eller 8 år, vedkommende er i Det Hvide Hus.
USA’s højesteret har indtil videre bestået af dommere, der for 95.7 procents vedkommende er hvide mænd
Præsident Trump sad som bekendt kun i én periode fra 2016-20, men eftersom hele 3 dommere enten døde eller gik af i de fire år, er tre af rettens nuværende dommere – Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Garrett – udnævnt af ham.
Presset har været betydeligt på Justice Breyer, der er 83 om at gå på pension. Hans helbred er efter alt at dømme glimrende ligesom han også har været særdeles aktiv i samfundet på flere planer – som forfatter, bidragyder til juridiske magasiner og foredragsholder især for jurastuderende og juridiske foreninger. Han har tidligere afvist alle spørgsmål om at gå på pension, med en klar undertone af irritation, så derfor kom nyheden om, at han har besluttet sig til at gå af ved udgangen af den nuværende højesteretsperiode i slutningen af juni, som en overraskelse for både politikerne og medierne.
Biden kan nu opfylde et vigtigt valgløfte
Breyers beslutning giver imidlertid præsident Biden en gylden mulighed ikke blot for at styrke domstolens liberale fløj i årtier fremover, men også for at indfri sit løfte om at nominere domstolens første sorte kvinde på den indflydelsesrige post.
Det er et populært valg, eftersom USA’s højesteret indtil videre har bestået af dommere, der for 95.7 procents vedkommende har været hvide mænd – og stort set alle, kvinder som mænd, har deres kandidatgrad fra en Ivy League Law School. Den eneste undtagelse herfra ved den nuværende højesteret er Amy Coney Barret (Rhodes College og Notre Dame).
Udnævnelsen forventes at være klar ved udgangen af februar – kandidaten vil kunne se frem til en hurtig høring i Senatet, siger leder Chuck Schumer
Nogle få republikanske senatorer vil formentlig også stemme for efter senatets høring af den nominerede er overstået. Udnævnelsen af højesteretsdommere er i øvrigt et af de få områder, hvor der fortsat kan samles en ”bipartisan majority” i senatet, også selvom det ikke var tilfældet ved udnævnelsen af Brett Kavanaugh.
Biden fortalte om sine planer torsdag, da han optrådte sammen med Stephen Breyer, som få minutter før selv havde overrakt sin opsigelse til præsidenten personligt.
Præsidenten roste Breyer i høje toner og kaldte den afgående dommer for en beacon of wisdom.
I sin tale lovede Biden, at den nye højesteretsdommer vil være en person med ”extraordinary qualifications, character, experience and integrity”. Og at denne højtkvalificerede dommer altså vil være en ”sort kvinde”.
Udnævnelsen forventes at ligge ved udgangen af februar – kandidaten vil kunne se frem til en hurtig sagsbehandling og høring i Senatets retsudvalg, lovede senatets leder, Chuck Schumer torsdag.

Så lad os til slut se på top-3 af de kvinder, der ifølge alle medier ligger øverst på præsidentens liste. Det Hvide Hus har efter sigende forberedt sig i over et år, så de ved alt om alle de potentielle kandidater i forvejen.
Tilbage står det personlige møde med præsidenten og med senatorerne fra begge partier. Her gør kandidaterne deres hoser grønne før den egentlige høring og afstemning i senatet.
Tre kvinder med gode chancer

- Ketanji Brown Jackson (51) er favoritten, hun er dommer i den magtfulde appelret, Court of Appeals for the District of Columbia Circuit – hun blev bekræftet af USA’s senat med stemmerne 53 – 44 i juni 2021. De tre republikanske senatorer, der stemte sammen med demokraterne for godkendelsen var Lisa Murkowski (Alaska), Susan Collins (Maine) og Lindsey Graham (South Carolina). Jackson er tidligere law clerk (dommerfuldmægtig) for den afgående højesteretsdommer, Stephen Breyer. Hun er juridisk kandidat fra Harvard University. Senator Graham har allerede udtalt, at han i givet fald ville stemme for Jackson igen, eftersom hun ”er kvalificeret, selvom jeg er uenig med hende på flere punkter”.

- Leondra Kruger (45) er dommer ved Californiens højesteret. Hun har også været dommerfuldmægtig for en (tidligere) Supreme Court Justice, nemlig John Paul Stevens. Hun er jurist fra Yale Law School og har været redaktør af den prestigefyldte Yale Law Journal. Hun er også Phi Beta Kappa graduate fra Harvard. Tidligere i sin karriere har Kruger arbejdet både i den private sektor og som vicestatsanklager i Obama-regeringen.
Læs et uddybet portræt af Leondra Kruger her.

- Juliana Michelle Childs (55), er føderal dommer i sin hjemstat, South Carolina. Hun er p.t. nomineret af præsident Biden også til the D.C. Circuit appeals court. Der er en lang tradition for, at højesteretsdommerne har været rundt om netop denne domstol. Fem andre højesteretsdommere har været ansat just der (John Roberts, Clarence Thomas, Brett Kavanaugh, Ruth Bader Ginsburg og Antonin Scalia). Og Bidens justitsminister, Merrick Garland, kommer også derfra. Det var i øvrigt hans plads, Ketanji Brown Jackson overtog sidste år. Childs blev jurist i 1991 og hun er den eneste af favoritterne, der ikke er kandidat fra et Ivy League universitet. Hendes alma mater er University of South Carolina School of Law.
Læs også Annegrethe Rasmussens nekrolog over to kendte og markante højesteretsdommere, der forandrede USA (og som var nære venner trods deres diametralt modsatte synspunkter om jura og den amerikanske forfatnings status): Antonin Scalia og Ruth Bader Ginsburg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.