DOKUMENTARFILM // NY IDE – Det er langt fra nyt, at der opstår uenighed om, hvordan en dokumentarfilm præsenterer sit materiale. Derfor præsenterer POV’s filmredaktør et nyt tv-koncept, der både vil imødegå og imødekomme vores problemer med at forstå de afbildninger af virkeligheden, som vi – desværre – under ét kalder dokumentarfilm.
Jeg elsker DR’s møbelprogramserie Danmarks næste klassiker, der netop gået i gang med en ny sæson. Det indblik i de medvirkendes kreative processer og spændingen ved at følge deres idéudvikling føles virkelig inspirerende. Nej, jeg er ikke ironisk – det er simpelthen godt tv, der giver indblik i et fag, jeg kun kender som forbruger. For der findes andre lignende serier, for eksempel Danmarks bedste portrætmaler (også DR), og på et tidspunkt slog det mig, at jeg da måtte kunne bruge min egen faglighed til at hjælpe andre. En gang skal jo være den første.
Der er nemlig i mine øjne sket et lille skred, når filmmagerne bag moderne dokumentarfilm ofte enten selv mener, de præsenterer sandheden (det kunne for eksempel være den aktuelle Grønlands hvide guld eller Sexisme i musikbranchen fra sidste år) eller de håndhæver, at det bare er en filmisk og kreativ bearbejdelse af noget, der foregår i virkeligheden (det kunne gælde Kandis for livet, ’21).
Og så er der de film og programmer, der falder ind imellem eller går videre og går undercover (Den sorte svane, TV2, ’24) eller ligefrem benytter sig af virkemidler fra fiktionens verden (Flugt (’21) og den nye Slave af Danmark). Og det hele puttes under hatten ‘dokumentarfilm’, hvorved seerne bliver rådvilde, lederskribenterne går i blodrus, mens man risikerer, at ingen bliver klogere.
Miseren kommer selvfølgelig af, at ingen rigtigt ved, hvad begrebet dokumentarfilm dækker over. Nej, det er værre end som så, for alle tror de ved, hvad dokumentarfilm er
Miseren kommer selvfølgelig af, at ingen rigtigt ved, hvad begrebet dokumentarfilm dækker over. Nej, det er værre end som så, for alle tror de ved, hvad dokumentarfilm er, og det er ligesom med jazz: alle mener at vide, hvordan det skal lyde eller se ud, og alle bliver sure, når det også viser sig at være noget andet.
Bevares, man bruger også begreberne ‘doku-drama’ og ‘drama-dokumentar’, men det siger intet om intentionen bag. ”Så vi må sgu da undervise folk i det her – på den underholdende reality-tv-facon,” sagde jeg til mig selv, så derfor udviklede jeg et tv-koncept, der kan oplyse og engagere alle. Både folk hjemme ved tv-skærmene og folk foran og bagved kameraerne. Og ikke mindst politikerne!
Det lød sådan her:
Det store doku-drama – et tv-koncept
Indhold: Tre danskere med erfaring fra videoproduktion på et vist niveau (snittet kan lægges flere steder: fra højskolestuderende til nyuddannede journalister) skal hver især lave en kort dokumentarfilm/-indslag på ca. 5-10 minutter om det samme fastlagte og aktuelle emne. De får fotograf, lydmand og klipper tilknyttet og x antal dage til hhv. forberedelse, research, optagelse og redigering.
Præmis: De tre deltagere får hver deres mentor og metode:
Deltager nr. 1 får som mentor én, der skal være med til at tilstræbe, at denne deltagers doku bliver afbalanceret med flere synsvinkler og synspunkter.
Deltager nr. 2 tildeles en mentor, der skal hjælpe med til, at denne deltagers doku bliver æstetisk prægnant med klare (eller uklare) kunstneriske valg som et væsentligt virkemiddel.
Deltager nr. 3 hjælpes af én, der skal være med til at tilstræbe, at denne deltagers doku bliver tilstrækkeligt holdningsbearbejdende.
Seerne følger de tre arbejdsprocesser samt diskussionerne mellem mentorer og deltagere og eventuelle tredjeparter og bliver indviet i, hvilke valg, der bliver taget undervejs. Til sidst præsenteres de tre film for deltagerne indbyrdes – og dermed for seerne.
Omfang og antal programmer kan diskuteres. Måske får hver deltager et program hver på ca. 40 min. og i det fjerde ser man resultaterne og reaktionerne. Her kan tilknyttes en ”overdommer”, der sætter det hele i perspektiv. Det kan så køre i tre volter med tre forskellige samfunds-, kultur- og/eller current affairs-relevante emner, der skal tages under behandling. En mere kalejdoskopisk tilgang i klipningen kan også anvendes.
Værdi for seerne: Et indblik i arbejdsprocesser, etik, æstetik og undergenrer indenfor det store felt, som under ét kaldes ”dokumentar”. I første omgang bliver seerne klogere på det behandlede emne, og på længere sigt vil det gøre seerne mere bevidste om, hvad de ser. Hvor går grænserne mellem objektivitet, subjektivitet og manipulation i mediernes ”dokumentarflade”? Hvilke virkemidler og fortællestrukturer og andre billede- og lydvalg betyder noget for det endelige udtryk? Det er således både et indblik i en kreativ proces (via de deltagende og mentorernes indsats) og en samfundsrelevant diskussion (via det eller de emner, som doku-indslagene skal omhandle).
Målgruppen er de samme, som ser Danmarks Næste Designklassiker og Danmarks Bedste Portrætmaler, det vil sige seere, som er interesserede i kreative processer. Men derudover rammer man også de seere, der følger med i samfundsdebatten og den politiske udvikling, og som ser Deadline og Debatten og den slags. Konspirationsfolket har ordet (2021) med Signe Molde rørte ved lidt af tematikken om, at afsenderens intention og baggrund er væsentlig, men havde et andet fokus. Og nå ja: Målgruppen er også samtlige journalister, ansatte i danske mediehuse og politikere, der mener at vide bedre.
Tv-kanal: Ja, det lyder jo lidt som DR2, men måske skal den på TV 2’s hovedkanal? Eller er det alligevel DR, der trænger til mest goodwill for tiden?
Hvad skete der så?
De programmer laver jo nærmest sig selv, tænker I nu, og jeg sendte dem da også til tre forskellige tv-halløj-udviklings-personer, som jeg havde rudimentær kontakt til på de sociale medier. Her er deres reaktioner.
Den første skrev: ”Hej Mikkel. Nu har jeg kigget på det. I korte træk synes jeg, det bliver for meta, og at det peger for meget indad og for lidt udad mod seerne. Du er formodentlig uenig (ellers ville du ligesom ikke havde fundet på det). Men tak for buddet.”
Nummer to: ”Meeeeega højpandet. Går givetvis enormt gammelt i målgruppen. Stort set usælgeligt … Jeg synes faktisk, det i bund og grund er en sjov idé, men jeg har jo også gået på uni og læser jævnligt Politiken og måske Zetland, hvis bølgerne går højt.”
Og endelig den tredje: ”Lige den her tror jeg bliver for svær at afsætte. At lave dokumentarfilm og at følge processen bliver til en meget snæver målgruppe, processen er ikke ligeså visuel og afkodelig som møbel-design og at konkurrere i det, vil komplicere afkodeligheden yderligere.”
Problemet med debatterne er der jo stadig, så måske de tre personer, der er citeret herover vil genoverveje deres position. De er i hvert fald velkomne til at ringe – nat og dag (helst dag).
Selve tv-idéen har tidligere været præsenteret i en lidt anden kontekst i Danske Filminstruktørers medlemsblad, ”TAKE”.
Følg Mikkel Stolt her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
