USA // ANALYSE – Vil en håndfuld republikanske senatorer risikere Trumps vrede og stemme imod nomineringen af den tidligere demokrat Tulsi Gabbard som øverste chef for USA’s efterretningstjenester? Meget er på spil, ikke kun for senatorerne, men også for USA’s nationale sikkerhed. Og problemet har et navn: Edward Snowden.
I denne uge afgøres Tulsi Gabbards skæbne som Trumps udpegede kandidat til den tunge post som DNI – director of national intelligence.
Som direktør for hele paraplyen af efterretningstjenester, der består af 18 forskellige institutioner og agenturer herunder CIA og NSA, har man den samlede ”oversigts-funktion” for den samlede mængde af de mest sensitive og hemmeligstemplede, klassificerede oplysninger om trusler mod USA’s sikkerhed, som præsidenten modtager et kondensat af hver dag i sin daglige briefing.
For republikanerne i Senatet er problemet ikke kun hendes tidligere positioner – de har før været dygtige til at se gennem fingre med ideologiske uoverensstemmelser. Det egentlige stridspunkt har et navn: Edward Snowden
Men for de republikanske senatorer handler bekræftelsesafstemningen om Gabbard, tidligere demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus for Hawaii, muligvis mindre om national sikkerhed end om personlig overlevelse.
Beslutningen er klar: Risikér Donald Trumps vrede (og hans loyale vælgerbases hævn) ved at stemme imod Gabbard, eller se bort fra hendes aldeles utraditionelle baggrund for at undgå en ”MAGA Challenger” ved primærvalget.
Torsdag fandt den formelle ”Confirmation Hearing” sted i Senatets Intelligence Committee. Den kan ses i sin fulde udstrækning her, og det kan allerede nu med Politicos ord siges, at Gabbard ikke fik ”the full Pete Hegseth treatment” forstået på den måde, at republikanerne i udvalget langtfra stod i kø for at rose den tidligere demokrat og militære veteran, Tulsi Gabbard – også selvom hun forlods havde den republikanske formand for udvalget, Tom Cottons stemme.
Tulsi Gabbard er en superkontroversiel nominering
Gabbards nominering er nemlig – i hvert fald i sikkerhedspolitiske kredse – den mest kontroversielle af alle Trumps nomineringer.
Engang var hun demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne (fra staten Hawaii), men hun vakte igen og igen opsigt i sit eget parti dels ved at mødes med Bashar al-Assad under den syriske borgerkrig i 2017, dels med sin gentagne kritik af partiets ledelse.
Gabbard har kaldt Hillary Clinton for ”krigsforbryder”, og hun har også udtrykt forståelse for Putins invasion af Ukraine
Da hun stillede op til posten som partiets præsidentkandidat, kaldte hun Hillary Clinton for ”krigsforbryder”, og hun har også udtrykt forståelse for Putins invasion af Ukraine.
Det var derfor ikke så overraskende, at Gabbard gradvist, men sikkert gled ind i MAGA-kredsen, hvor hendes anti-establishment holdning, hendes skepsis over for amerikansk interventionisme og hendes kompromisløse kritik af den såkaldte Deep State passede fint ind.
Men for republikanerne i Senatet er problemet ikke kun hendes tidligere positioner – de har før været dygtige til at se gennem fingre med ideologiske uoverensstemmelser. Det egentlige stridspunkt har et navn: Edward Snowden.
I sin tid i Kongressen i 2020 var Gabbard medforslagsstiller af en resolution sammen med Matt Gaetz, der opfordrede USA til at droppe alle anklager mod Snowden. Og det splitter fortsat højrefløjen, selv i en tid, hvor Trump på så mange områder har påvirket og omformet republikansk ortodoksi.
På den ene side står politikere som lederen af Senatets Efterretningsudvalg, senator Tom Cotton, der ser Edward Snowden som en forræder, hvis lækager til journalister svækkede USA’s nationale sikkerhed. På den anden side står Trump-loyalister og libertariansk inspirerede populister, der ser Snowdens afsløringer af regeringsovervågning som en nødvendig modvægt til The Deep State. Cotton har dog lovet at stemme for nomineringen, men det er langtfra sikkert, at han kan få alle kolleger med.
Republikanske senatorer, der frygter at trodse Trump, kan ende med at beslutte, at det er mindre farligt at godkende en tidligere venstredemokrat med et blødt punkt for Snowden, Assad og Putin end at gå i krig med deres egen base
For mens de fleste republikanske senatorer hidtil har behandlet Trumps nomineringer med fløjlshandsker, tester Tulsi Gabbards nominering i den grad grænserne. Det er ikke engang sikkert, at hun overlever afstemningen i udvalget, og så kommer hendes kandidatur formentlig slet ikke til afstemning – selvom der er metoder, der kan få hendes kandidatur bragt til afstemning alligevel.
Her er Snowdens eget take:
Men hvis det gør, er der en håndfuld republikanske senatorer, især dem med en stærk baggrund i national sikkerhed eller med en uafhængig profil, der sandsynligvis vil være skeptiske.
Se en udvalgt bid af den ophedede debat om Edward Snowden her:
De mulige republikanske nej-stemmer
John Cornyn (Texas) er mangeårigt medlem af Senatets Efterretningsudvalg og har været en pålidelig forsvarer af efterretningstjenesterne. Han vil få svært ved at acceptere Gabbards tidligere støtte til Snowden og behøver heller ikke frygte en primærvalgsudfordring – i hvert fald ikke foreløbig, da han først er på valg i 2026.
Susan Collins (Maine) er en af de få tilbageværende moderate republikanere, der også stemte imod forsvarsminister Pete Hegseth. Hun erklærede sig tilfreds med Gabbards svar til hende under høringen i Senatets Intelligence Committee torsdag om Edward Snowden, men ville efterfølgende fortsat ikke svare på, om hun ville stemme for hende i Senatet.
Thom Tillis (R-N.C.) er ikke en kendt Trump-kritiker, men han har ofte udtrykt skepsis over for populistiske angreb, der undergraver amerikanske institutioner. Hans sæde er sikrere end de flestes, men at stemme imod Gabbard ville stadig være en risiko i et Trump-domineret Republikansk Parti.
Lisa Murkowski (R-Alaska) er en kendt uafhængig republikaner, der ofte tidligere har gjort hende til mål for Trumps vrede, men hun overlevede en MAGA-støttet primærvalgsudfordring i 2022. Hun har ikke meget at tabe politisk og kunne sagtens vælge at slutte sig til Demokraterne i at afvise Gabbard. Hun afviste også Hegseth i sidste uge og har i øvrigt også afvist omdøbningen af bjerget Denali i Alaska til ”Mount McKinley” – et andet Trump-dekret.
Mitch McConnell (Kentucky) – den tidligere leder af Senatet stemte også imod forsvarsministeren i sidste uge, og om end han er opstillet i en Trump-loyal stat, er han også en velkendt forsvarer af det nationale efterretnings og sikkerhedspolitiske establishment.
Han er også ny formand for Senatets forsvarsudvalg og er lige så skeptisk over for Gabbard som den konservative avis Wall Street Journal, der har opfordret senatorerne til at gøre USA’s sikkerhed en tjeneste og underkende valget. Som den konservative avis skrev torsdag:
”The question isn’t Ms. Gabbard’s patriotism. It’s judgment, and what message it would send friends and foes to confirm a director of national intelligence who doesn’t really seem to believe in protecting national intelligence.”
Demokraterne i udvalget vil alle stemme imod hendes nominering. Her er, hvad Michael Bennet tweetede torsdag:
MAGA-basen vs. ”overvågningsstaten”
Udfordringen for alle disse senatorer er imidlertid, at en stemme imod Tulsi Gabbard ikke kun er at gå imod en Trump-nominering.
Man lægger sig også ud med hele MAGA-bevægelsens stigende fjendtlighed over for, hvad de ser som ”efterretningssamfundet” aka The Deep State. Edward Snowdens afsløringer af masseovervågning understøtter den holdning.
Den letteste vej for de fleste republikanere er at holde sig for næsen og stemme for bekræftelsen
For de fleste GOP-senatorer handler denne afstemning derfor mindre om Gabbards egnethed til jobbet og mere om, hvorvidt det er risikoen værd at stemme imod hende og potentielt møde en Trump-støttet modstander ved næste valg.
Den tidligere præsident har gjort det klart, at loyalitet ikke er til forhandling, og han har en lang og solid historie med at straffe republikanere, der trodser ham (omend han også kan vende på en tallerken, hvis det passer ham som fx i tilfældet med Marco Rubio som ny udenrigsminister).
Den letteste vej for de fleste republikanere er derfor at holde sig for næsen og stemme for bekræftelsen. Derefter kan man så udsende en halvhjertet erklæring om, at præsidenten har ret til at vælge sine egne folk.
Indtil videre ser Tulsi Gabbards bekræftelse ud til at være usikker, men mulig. Cottons støtte vejer tungt, og republikanske senatorer, der frygter at trodse Trump, kan ende med at beslutte, at det er mindre farligt at godkende en tidligere venstredemokrat med et blødt punkt for Snowden, Assad og Putin end at gå i krig med deres egen base. Om det valg vil vise sig at være klogt for USA’s sikkerhed, er en helt anden sag.
Læs mere om USA – følg vores korrespondent Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.