USA // ANALYSE – Splittelsen i det republikanske parti tiltager, og i Washington holder alle vejret i spænding. Partiledelsen håber, at Donald Trump – som de mener, bærer hovedansvaret både for nederlaget til Joe Biden og det senere tab af Senatet til demokraterne – vil forsvinde, men her gør de regning uden vært. Den tidligere præsident fortsætter de rasende angreb på sine egne og har senest kaldt republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, for “a dumb son of a bitch” og en “stendød taber”. Ingen ved, hvor opgøret ender, men ledelsen tør ikke lægge afstand til Trump, der er populær i den republikanske vælgerbase. Til gengæld ved alle, hvem der er vinderen på kort sigt: I den demokratiske lejr kan man dårligt få armene ned af glæde, skriver Annegrethe Rasmussen fra USA’s hovedstad.
WASHINGTON, D.C. – Vil det republikanske parti følge Donald Trumps velkendte linje op til midtvejsvalget næste år, også selvom meget tyder på, at det var præsidentens politiske kurs, der førte til, at partiet først tabte Det Hvide Hus til Joe Biden og efterfølgende også senatets kontrol til demokraterne ved omvalget i staten Georgia?
Mange ældre, erfarne senatorer og kongresmedlemmer frygter en gentagelse af sidste års valgnederlag, og vil meget gerne af med usandhederne om, hvem der vandt valget samt Trumps idelige angreb på medierne og konspirationsteorier om coronavirus
Det er 100.000 dollar-spørgsmålet, som mange stiller sig i hovedstaden, hvor den republikanske partiledelse og mange tunge konservative donorer helst vil af med Trump, men ikke ser nogen mulighed for det. Partiet er p.t. dybt splittet og i vildrede.
Svært at komme til med Trump i baggrunden
I Washingtons gamle republikanske garde er ikke mange i tvivl om, at partiet ville komme bedst videre uden den tidligere præsident om bord.
Og det er ikke, fordi de blot agter at vende tilbage til hele den pakke, som man kunne kalde “klassisk konservativ politik”.
I det gamle frihandelsglade parti ved man eksempelvis godt, at et betydeligt flertal af partiets vælgere, især blandt de hvide, ældre vælgere med ingen eller kort uddannelse, nærer en udbredt modvilje mod både globalisering og frihandel, der ses som et sell out af amerikanske arbejdspladser. Trumps hårde linje overfor Kina er også købt af partiledelsen, ligesom partiet historisk har været for low taxes og pro guns.
Så der ér fælles politisk gods mellem fraktionerne, men mange af de ældre, erfarne senatorer og kongresmedlemmer frygter en gentagelse af sidste års valgnederlag med Trump i spidsen, og vil meget gerne af med usandhederne om, hvem der vandt valget samt Trumps idelige angreb på medierne og konspirationsteorier om coronavirus, der oftest er akkompagneret af kritik af lægevidenskaben og “ekspertvældet”.
Dertil skal man lægge Trumps hårde angreb på etablerede republikanske skikkelser i visse delstater, som partiet har brug for at vinde i 2022 – især er der et problem i Georgia, hvor Trump har undsagt både guvernør Brian Kemp og Brad Raffensperger, der leder valghandlingen i staten. Både Kemp og Raffensperger er imidlertid populære og erfarne republikanske politikere, så selvom Trump er populær blandt vælgerne i staten, så fører den tidligere præsidents angreb blot til apati og splittelse.
Fra republikansk side taler man om en “dæmonisering” af politiet, der blot “gør deres arbejde under farlige vilkår”. Her mener flere, at problemerne med gun violence stammer fra “Black Lives Matter” og optøjer fra venstrefløjen, som bliver opildnet og hyldet af “left wing media”
I Washington D.C.’s republikanske cirkler bliver Trumps kritik af lægerne og corona-restriktionerne også set som skadelige, for Covid19 er langt fra overstået i USA, selvom vaccinerne skrider fremad og nærmer sig 30 % af den voksne befolkning.
Analysen i partiledelsen er, at republikanerne ikke skal tale om sundhed (eller infrastruktur, hvor Bidens tilgang er virkelig populær), men hellere fokusere på økonomi og jobskabelse og i den kontekst kritisere Biden for planerne om en forøgelse af selskabsskatten.
Ydermere ser man på højresiden muligheder på den identitetspolitiske bane med et patriotisk forsvar for militæret (partiet har f.eks. i de seneste dage skarpt kritiseret Joe Bidens meddelelse om, at USA trækker sig fuldstændig ud af Afghanistan) og opbakning til politiet efter en serie hændelser med dødelige udfald for sorte mænd. Sagen om George Floyds dødelige anholdelse kører i retten i disse dage, og i denne uge blev endnu en ung sort og ubevæbnet mand, Daunte Wright, dræbt af en hvid, kvindelig politibetjent efter et rutine-trafik stop.
Sagen har oprørt hele the Black Community og der er protestdemonstrationer på 4. dagen i Brooklyn, Minnesota, hvor Wright blev dræbt, mens man fra republikansk side taler om en “dæmonisering” af politiet, der blot “gør deres arbejde under farlige vilkår”. Her mener flere, at problemerne med gun violence stammer fra “Black Lives Matter” og optøjer fra venstrefløjen, som bliver opildnet og hyldet af dybt biased “left wing media” propaganda:
Republikanerne vil også meget gerne tale om det store pres på den amerikansk-mexikanske grænse, hvor indvandrere i titusindvis – især uledsagede børn – har hobet sig op, og skabt Bidens største politiske hovedpine til dato. Tragedierne har domineret mange medier, og giver republikanerne en oplagt chance til at kritisere Biden og drage fordel af kaos.
Termerne ”kompromis” og ”forsoning” eksisterer fortsat ikke i Trumps ordbog
Men alt dette er blot svært for ikke at sige umuligt med Trump larmende i baggrunden.
Den dominerende teori, hvis man spørger amerikanske analytikere, er, at partiledelsens bedste håb er, at Trump vil glide ud i glemslen og at man så kan bygge bro og bløde fronterne op mellem fløjene i partiet.
Her kan de etablerede politikere glæde sig over, at den tidligere præsident er tæt på usynlig i de nationale medier og blandt mange vælgere, efter at han mistede både sin Twitter-, Facebook-, Snapchat- og Instagramkonto.
Trump: Mitch McConnell er en stendød taber
Men så let kommer det ikke til at gå.
Snarere ser det ud, som om partiledelsen vil blive tvunget til at vælge side, for termerne ”kompromis” og ”forsoning” eksisterer fortsat ikke i Trumps ordbog. Det kunne man forvisse sig om i sidste weekend, hvor den tidligere præsident fortsatte sin konfrontatoriske stil under et møde i det republikanske partis hovedbestyrelse i Florida, et såkaldt Spring Retreat, hvor flere tunge donorer også var indbudt som gæster.
Partiet havde betalt 100.000 dollar (ca. 600.000 kr.) for, at noget af festivitasen og mødet kunne foregå i Trumps nye hjem, golf- og countryklubben Mar-a-Lago. Her holdt Trump en lang tale, hvor han lod skældsordene regne ned over en række republikanske ledere.
Den folkekære chefepidemolog, Dr. Anthony Fauci fik det glatte lag: ”Have you ever seen anybody that is so full of crap?”, spurgte Trump deltagerne til mødet
Således mente den tidligere præsident, at partiets leder i senatet, Mitch McConnell er a “dumb son of a bitch” og en ”stendød taber”, ligesom han gentog, hvor ”skuffet” han var over sin egen vicepræsident Mike Pence:
“I am so disappointed” with Pence for affirming President Joe Biden’s victory … I like him so much,”lød det fra Trump, der også frejdigt gentog usandhederne om, at partiet i virkeligheden havde vundet afstemningen i januar om Senatet i staten Georgia, og at det var partiets egne ledere – især statens guvernør Brian Kemp, som Trump ikke agter at støtte ved et kommende valg – der havde bøjet sig fra pres fra “venstrefløjen” og “medierne”. Valget i Georgia kostede som bekendt republikanerne kontrollen med Senatet.
Den folkekære chefepidemolog, Dr. Anthony Fauci fik også det glatte lag: ”Have you ever seen anybody that is so full of crap?”, spurgte Trump deltagerne til mødet, hvor han hånede Fauci for at “ville bære 5 masker på en gang, efter først at have sagt, at ansigtsmasker var unødvendige”.
Ifølge flere medier var flere af de fremmødte toppolitikere samt en række af partiets tunge donorer bagefter rystede over talen, som de sagde kom fra en “bitter og hævnfyldt mand”. På hjemmesiden for NBC News lød det:
“The high-end donors who attended the Florida retreat were not pleased with what they saw. Several are weighing whether they want to invest in a revenge-filled candidate who doesn’t care and could jeopardize House and Senate races, per Politico and The New York Times … one attendee told that the speech was horrible, it was long and negative.”
Kæmpe flertal i basen elsker Trump og trumpismen
Egentlig burde stilen ikke overraske. For Trumps stil er ofte både bitter og hævngerrig, og det seneste udfald lå i direkte fortsættelse af den første tale, Trump holdt, efter han gik af 20. januar. Den tale varede i 90 minutter og blev afholdt i februar ved den konservative CPAC Conference, hvor han om sin egen partiledelse kort sagde: “Get rid of them all”. Ved dette møde var Trump meget tæt på formelt at annoncere sit kandidatur ved præsidentvalget i 2024.
Også her sagde han i øvrigt ” This election was rigged,” hvilket fik publikum til at råbe i kor: “You won! you won!” Ved CPAC mente 98 % af deltagerne, at partiet skulle føre linjen fra “trumpismen” videre, og 68 % ville stemme på ham igen.
Se talen her:
Men hvorfor skiller partiledelsen sig ikke bare af med Trump eller vender ham ryggen? Det er trods alt ganske normalt i demokratier verden over, at ledere forsvinder fra politik, når de har ført deres parti ud i et betydeligt tab, hvilket man må sige, det er at miste kontrollen med såvel Det Hvide Hus som begge kamre i Kongressen.
Det er også normalt, at store partier vender blikket indad og udøver en vis form for selvkritik for at komme videre efter opskriften “hvad gjorde vi forkert, siden vi ikke vandt og hvad kan vi ændre og gøre bedre næste gang?”.
Men her er det nøjagtigt, som det var under Trumps stærkt usædvanlige regeringsperiode, hvor intet heller var som før i Washington eller i amerikansk politik: Trump er ikke “en normal politiker”, og selvom han har tabt, fortsætter han med at skrive sin egen playbook. Han har følgelig på ingen måde tænkt sig at trække sig fra politik, lyder det enstemmigt fra kilder tæt på ham.
Så stærk er tilslutningen til den tidligere præsident, at 50 % af de republikanske vælgere sågar ville stemme på et helt nyt parti, hvis Trump dannede et sådant og hermed vende republikanerne ryggen
Og hvorfor skulle han egentlig også det, kunne man spørge, for udover Trumps eget ønske om at forblive hovedperson, kan man for det andet oveni lægge det faktum, som gør det umuligt for partiledelsen selv at skride til skafottet, nemlig at et enormt flertal af de republikanske vælgere fortsat er stærkt begejstrede over den tidligere præsident, som derfor har et fast greb om basen. Der er også flere nyvalgte medlemmer af Kongressen, der definerer sig som trumppister, f.eks. den stærkt højreorienterede Josh Hawley fra Missouri og konspirationsteoretikeren Marjorie Taylor Greene fra Georgia.
Mange af de politikere, som ligger på Trumps linje, og som er mulige kandidater i 2024, skal heller ikke nyde noget af at udfordre ham i 2024. Budskabet fra dem er, at de agter at “føre trumpismens stærke stemme videre”, som senator Ted Cruz sagde for nylig.
Meningsmålingerne viser det klart. Blot tre ud af 10 republikanske vælgere mener f.eks, at Trump spillede nogen rolle under stormen på Kongressen 6. januar 2021 (60 % af alle vælgere mener omvendt, at han gjorde, herunder 8 ud af 10 demokrater). Lige over 50 % af de republikanske vælgere er enige med den tidligere præsident i, at Biden ikke vandt præsidentvalget, og at resultatet fremkom som et resultat af udbredt valgsnyd.
Hele 80 % af partiets vælgere har endvidere en “positiv holdning” til Trump og lige over halvdelen mener, at han skal “spille en rolle” i partiet op til præsidentvalget i 2024.
Så stærk er tilslutningen til den tidligere præsident, at 50 % af de republikanske vælgere sågar ville stemme på et helt nyt parti, hvis Trump dannede et sådant og hermed vende republikanerne ryggen – det har han sagt, at han ikke agter at gøre, men det siger noget om, hvor stærkt han står.
Gode argumenter fra partiledelsen løser ikke dilemmaet
Heroverfor kan man indvende, at partiledelsen har særdeles gode grunde til ikke at dele den republikanske vælgerbases fortsatte begejstring for Trump. Den frygter tværtimod i stigende grad et endnu større nederlag end i 2020: “Hvorfor i alverden skulle han kunne vinde med den stil?
Det betyder ingenting, at en tredjedel af vores vælgere elsker ham, hvis resten ikke gør. Det er ikke tilstrækkeligt at være kultleder,” som en republikansk tidligere topembedsmand under George W. Bush udtrykte det overfor POV’s korrespondent i sidste uge.
Håbet i partiledelsen om, at Trump vil forsvinde af sig selv, er funderet i en fantasiverden
Problemet, der synes uløseligt lige nu, er blot, at partiledelsen selvsagt heller ikke på nogen måde kan undvære disse ca. 30 % af deres egne vælgere. Det var også grunden til, at ikke flere end 17 republikanske medlemmer af Kongressen i alt stemte for den anden impeachment trial af Trump, selvom langt flere privat mener, at den tidligere præsident bar et hovedansvar for det voldelige stormløb på The Capitol.
Kort sagt er håbet i ledelsen om, at Trump vil forsvinde af sig selv, funderet i en fantasiverden.
Netmediet FiveThirtyEight opsummerer fint dilemmaet og den låste situation her:
“Trump does represent an idea that has appealed to some of his party’s voters: politics based on grievance, especially when linked to white identity. Trump has emerged as a powerful leader to this movement, claiming that the 2020 election was stolen, that the media and tech companies seek to silence voices on the right, and that institutions no longer work for “ordinary” (read: white) Americans. And while many establishment GOP members don’t agree with some of Trump’s more extreme words and actions, they have continued to defend him, or, at the very least, not really distance themselves from him.”
Ingen kan derfor på nuværende tidspunkt gennemskue, hvad partiets valgstrategi bliver i november 2022 ved midtvejsvalget.
Den klare vinder af GOP’s borgerkrig: Joe Biden
Republikanerne står i virkeligheden stærkt i mange stater, og traditionelt taber det parti ved midtvejsvalget, som sidder i Det Hvide Hus – eller går markant tilbage. Og det har demokraterne ikke råd til, eftersom partiet sidder på det tyndeste mandat, der er matematisk muligt. Stillingen er 50 – 50, og demokraterne vinder kun i det øverste kammer ved at lade vicepræsident Kamala Harris stemme, som er reglen ved stemmelighed.
Fra ex-præsidentens inderkreds forlyder det, at han satser på én eneste ting, der vil skrive historie: At blive valgt igen i 2024 som det mest overraskende comeback kid nogensinde
Så derfor håber demokraterne inderligt på, at Trumps stædige ønske om hævn holder sig, så partiet ikke kan slippe af med ham, og at dette vil føre til en gentagelse af nederlaget i 2020. Og derfor er der lige nu kun én sikker vinder, hvis man skal svare på, hvem der drager fordel af det republikanske dilemma: præsident Joe Biden samt det demokratiske parti. Spørger man deres strateger, er der af forståelige grunde jubel over borgerkrigen hos modstanderne.
Hvis Trumps kurs kan gøre kål på tommelfingerreglen om, at det parti, som sidder i Det Hvide Hus, går tilbage eller taber ved midtvejsvalget, kan han skrive sig ind i historiebøgerne. Om end næppe på en måde, han selv har regnet med eller ønsker sig, for fra ex-præsidentens inderkreds forlyder det, at han satser på én eneste ting, der også vil skrive historie:
At blive valgt igen i 2024 som det mest overraskende comeback kid nogensinde.
LÆS MERE FRA USA AF ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topillustration: Ender Trump som en af historiens største tabere eller vil han hjemsøge det republikanske parti hele vejen til midtvejsvalget og mirakuløst komme tilbage og vinde i 2024? Det er svært at sige. Topfoto fra Trumps Hvide Hus (arkiv). Public Domain via Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
