NYHED // POV OVERBLIK – USA overvejer at indsætte tusindvis af amerikanske soldater i Mellemøsten. Det oplyser en amerikansk embedsmand og flere andre kilder til Reuters. Krigen med Iran har nu varet over tre uger, og den amerikanske præsident vurderer de næste skridt i sin militære strategi. “Præsidenten holder alle muligheder åbne”, siger en embedsmand ifølge Reuters.
Samtidig tager konflikten til på flere fronter med heftige israelsk-amerikanske angreb på iranske energiinstallationer. Israel ramte tidligt i morges verdens største gasanlæg, South Pars, som ligger tæt på kysten ud til den Persiske Golf.
Trump skriver på Truth Social, at USA intet kendte til det angreb, og at Qatar heller ikke kendte til eller tog del i angrebet. Kun få timer senere indledte iranerne hævnangreb på Qatar, og flere naturgasanlæg står nu i brand. Også Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater blev ramt.
Hvis USA beslutter sig for at øge indsatsen mod Iran, vil det formentlig betyde styrkede luft- og flådestyrker. En større amerikansk indsats kan også indebære landtropper, der skal kontrollere den iranske olieø Kharg, som USA bombede for en lille uge siden. Der kan også være tale om operationer, der kan sikre Irans lagre af højt beriget uran eller tropper på Irans sydkyst, der kan beskytte trafikken af olieskibe, der sejler gennem Hormuzstrædet.
Iranerne har stoppet trafikken gennem strædet ved at true med at angribe olietankskibe med forsyninger til USA, Israel og dets allierede. AP skriver, at 90 skibe med olie til Kina, Indien og andre lande, som har opretholdt diplomatiske relationer til Iran, er sluppet uskadt igennem Hormuz de første to uger af marts.
Truslen mod skibe med olie fra Golfens øvrige olieproducerende lande til Vesten har sendt oliepriserne i vejret, hvilket blandt andet mærkes ved benzinstanderne. En liter er steget med 25 procent i Europa siden krigens start.
Konflikten er ved at udløse en global energikrise, som kan sætte sig og tage lang tid at komme igennem. Sideløbende eksporterer Iran sin olie, og tjener gode penge på de stigende priser. En eksport som blandt andre EU og USA i årevis har forsøgt at sanktionere for at presse præstestyret.
De første amerikansk-israelske angreb, som dræbte Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, fandt sted den 28. februar. USA’s efterretningschef, Tulsi Gabbard, vurderer ifølge BBC, at det iranske regime forsat har greb om magten. I en høring i kongressen i går sagde hun, at Iran er “intakt, men i høj grad svækket” efter angreb på landets ledelse og militære anlæg. Hun understregede samtidig, at USA havde forudset, at angreb ville udløse spændinger ved Hormuzstrædet.
Høringen af Gabbard og andre embedsmænd fandt sted dagen efter, at USA’s topchef for terrorbekæmpelse, Joe Kent, forlod sit job i protest. Han er imod krigen og mener, at Israel har presset USA til at angribe Iran. Han vurderer ikke, at Iran på det tidspunkt udgjorde en reel trussel mod USA.
Ifølge The New York Times gled efterretningschef Gabbard af, hver gang hun fik spørgsmål om Kents argumenter og sagde, at alene præsidenten kan afgøre, hvad der udgør en ”overhængende” trussel.
Normalt er det efterretningstjenestens 80.000 ansatte, der udarbejder ikke-politiske trusselsvurderinger. På trods af protester fra flere demokratiske medlemmer af kongressen under høringen, har Gabbard, som ifølge avisen har et indgående kendskab til Trumps ledelsesstil, givet den rolle videre til præsidenten.
Både demokrater og republikanere har stillet spørgsmål ved grundlaget for USA’s angreb på Iran, men Trump har indtil nu fastholdt, at militæraktionen var nødvendig for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben, skriver BBC.
Reuters tilføjer, at det ikke vil være uden problemer for Trump at indsætte landtropper i Iran. Opbakningen til krigen blandt almindelige amerikanerne er meget lille, og præsidenten har tidligere lovet at undgå langvarige konflikter i Mellemøsten.
Spørgsmålet er også, om regeringen har penge til at fortsætte krigen. I December fik Trump-regeringen godkendt sit militærbudget på over 900 milliarder dollars for 2026. Nu har forsvarsministeriet og Trump bedt om yderligere 200 milliarder dollars til at føre krig i Mellemøsten, en bevilling der skal godkendes af kongressen. Det skriver The Washington Post.
En embedsmand fra Trumps regering siger til Reuters, at der ikke er truffet beslutninger endnu, men at præsidenten klogt nok overvejer alle muligheder. De mål, som USA har defineret med angrebene på Iran er at ødelægge deres missil-systemer og flåden, lamme Irans allierede i regionen som for eksempel Hizbollah i Libanon samt eliminere iranernes evne til at udvikle atomvåben.
Læs The New York Times, The Washington Post, AP, Reuters og BBC
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og