En gribende film – 5 stjerner til The Rider på Cinemateket

af i Film/Mænd/USA

FILM // ANMELDELSE – Skæbnen har med en alvorlig ulykke sat en stopper for hestetæmmer og cowboy Brady Jandreaus gode liv. Hvordan kan det blive muligt for ham at leve videre? Chloe Zhao prøver i denne smukke film at vise Bradys psykiske styrke for at finde en løsning på hans vanskelige kamp mod hans ikke altfor samarbejdsvillige krop.

Den kinesisk-fødte skribent og filminstruktør Chloe Zhao vakte i 2016 stor opmærksomhed med sin første spillefilm Songs My Brothers Taught Me, der blev præmieret ved både årets Sundance Film Festival og ved Cannes Film Festivalen. Hun er født i Beijing og uddannet i New York i Political Science og film.

Under optagelserne til Songs My Brothers Taught Me i indianerreservatet Pine Ridge i South Dakota i 2013, kom hun i kontakt med en gruppe Lakota-cowboys, der som medlemmer af Oglala Lakota Sioux-stammen var født og vokset op i reservatet. Hun blev interesseret i deres liv og brugte adskillige af dem som statister og skuespillere i sin film. Hun blev særlig fascineret af en ung hestetæmmer og Saddle Bronc-rytter, Brady Jandreau.

Han var medlem af Lower Brule Sioux Tribe og boede og arbejdede dengang i Pine Ridge. Brady Jandreau levede traditionelt; han jagede og fiskede i de store floder og brugte megen tid på at indfange de vilde heste og tæmme dem. Helt fra barndommen havde han en særlig forståelse for hestes bevægelser og følelser, en slags telepatisk kontakt der fik dyrene til at acceptere og stole på ham.

Han levede sammen med sin far Tim og lillesøsteren Lilly med en Aspergers-diagnose. De boede i en trailer og var økonomisk afhængige af Bradys rodeoindtægter og salg af nytæmmede heste.

Den 1. april 2016 deltog Brady i PRCE-rodeo i Farge i North Dakota. Han var en anerkendt rytter efter mange tidligere sejre, men den dag gik noget galt: Han blev kastet af, og hesten trampede på hans hoved, så kraniet revnede, og han fik indre hjerneblødninger. Efter tre dage i koma vågnede han op til et nyt liv, hvor han aldrig mere ville kunne ride endsige arbejde som hestetæmmer.

Hestehviskeren

I adskillige episoder ser vi senere Brady besøge sin gode ven Lane, som efter en lignende ulykke er næsten totalt lammet  og anbragt på et hospital med en hjerneskade: hans glæde ved at få besøg af Brady, får mig til at tænke nærmere over vores forskelsbehandling af handicappede mennesker og dyr. Hvad er det mon, der giver mening med tilværelsen?

Chloe Zhago besøgte Brady på hospitalet, da han var på hospitalet, og besluttede at lave en film om hans liv og hans vilje til at fortsætte sin tidligere beskæftigelse med at tæmme vilde heste, på trods af lægernes advarsler. Hun ønskede at kunne forstå, hvorfor han ville spille hasard med sit liv.

Mange heste bliver tæmmet i denne film; det er dybt fascinerende at følge hans arbejde med disse prægtige dyr

The Rider, som er månedens film i Cinemateket i december, er resultatet af deres samarbejde, hvor næsten samtlige medvirkende spiller sig selv. Filmen starter med et nærbillede af de mange metalklemmer, der holder Bradys kranie sammen og hans arbejde med at fjerne en del af den store bandage, der dækker højre side af hans hoved. Han er hjemme i traileren, hvor familien har alvorlige problemer. Far har solgt Bradys yndlingshest Gus for at redde boligen; de har ikke betalt husleje i fire måneder. Nu går den ikke længere, og man kan ikke sætte en 14-årig skolepige på gaden.

Brady må tage arbejde i det lokale supermarked, hvor lokale unger kommer og beder om hans autograf.

Samfundet savner hans særlige evner, og snart efter er han atter i gang med at tæmme balstyrige heste, som ingen anden kan klare, og livet bliver atter til at leve. Sådan da! For kroppen kan ikke klare det, og han ligger atter på hospitalet. Chloe Zhaos film skildrer fint Bradys forsøg på at tilbagerobre det lykkelige liv, han som respekteret cowboy engang havde, men som nu ser ud til at være helt umuligt at genskabe.

Han og vi nyder hans hurtige ridt gennem det høje græs på stepperne og turene ud til floden for at beundre de skønne solnedgange. Han ved, at det liv er det eneste, der for ham er meningen med tilværelsen, men han ved også, at han har et ansvar for Lillys liv, da Tim er for involveret i gambling og druk.

Mange heste bliver tæmmet i denne film; det er dybt fascinerende at følge hans arbejde med disse prægtige dyr. Det er tydeligt at se, at både instruktøren og fotografen – som vi tilskuere – er betaget af Bradys samarbejde med hestene.

Hvordan kan han leve videre?

Hvordan kan tilværelsen kræve, at han skal opgive at bruge denne Guds gave, som giver ham så meget lykke? Denne Guds gave som han så suverænt anvender til nytte for mange!

Da Bradys nytæmmede yndlingshest Apollo bliver alvorligt såret i et pigtrådshegn, bliver han nødt til at lade sin far aflive den. Brady kan ikke selv skyde Apollo, men filosoferer vemodigt og noget bittert: ”Han var hårdt såret. Han ville ikke længere kunne lege og løbe rundt på stepperne og gøre alt det, han elskede; derfor var det nødvendigt. Hvis et dyr herude bliver skadet, som jeg blev det, så afliver man det. Jeg bliver kun holdt i live, fordi jeg er et menneske, men det er ikke nok, for jeg er nyttesløs, hvis jeg ikke længere kan udføre det arbejde, jeg blev født til.”

Jeg håber på, at han fortsat kan udføre sin elegante leg som hestetæmmer, men er ikke sikker på hvor grænsen mellem en spillefilm og en dokumenmtarfilm går

Brady har hele sin barndom og ungdom kæmpet for at få den respekt og succes, som er vigtig for en cowboy i Vesten – og han er lykkedes. Nu har skæbnen sat en stopper for hans gode liv. Hvordan kan det blive muligt for ham at leve videre? Chloe Zhao prøver i denne smukke film at vise Bradys psykiske styrke for at finde en løsning på hans vanskelige kamp mod hans ikke altfor samarbejdsvillige krop. Vi føler med ham og aner, at hans fortsatte liv ikke vil blive nemt, men at han vil kunne leve med sin selvrespekt intakt.

Der er meget smukt i South Dakota. Fotografen James Richard fanger sollys og fine aftenstemninger. Brady bor i et vidunderligt stykke natur og lever sammen med dynamiske og venlige heste. Det må være underligt for ham at se sig selv i Chloe Zhaos meget empatiske og smukke film. Hvis man i forvejen ved, at denne spillefilm i virkeligheden handler om rigtige mennesker, vil man får en større oplevelse, end hvis man ikke er advaret.

Jeg håber på, at han fortsat kan udføre sin elegante leg som hestetæmmer, men er ikke sikker på hvor grænsen mellem en spillefilm og en dokumentarfilm går.


Foto: Sony Pictures Classic.

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Film