kosmisk krig

Tanker om kosmisk krig

i Bøger/Tro & eksistens af
RADIKALISME OG TRO // NY BOG – Festskrifter er en lidt speciel genre. Det er akademiske artikelsamlinger i bogform, der udkommer for at fejre noget, hvilket ofte er en kollega, der fylder rundt. Som regel er det temmelig smalle udgivelser, og de kan også have karakter af gensidigt akademisk rygklapperi. Men her er en undtagelse.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har netop udgivet en af slagsen, og det sker i anledning af at Mark Juergensmeyer fylder 70 og ja, der er masser af rosende og velfortjente ord om hovedpersonen, men bogen er samtidig relevant for en langt bredere kreds. Dels er stort set alle bidrag holdt i et sprog, så almene læsere kan følge med, og ikke mindst er emnet højaktuelt og vigtigt. Det handler om religion, konflikt og det globale samfund.

Det rituelle drama

Juergensmeyer er professor i sociologi og globale studier ved University of California i Santa Barbara, og han er en af de absolut førende eksperter på feltet religiøs vold og konfliktløsning. Han er måske bedst kendt for sin teori om kosmisk krig som en ramme for at forstå den religiøse vold.

Hvis nogen her tænker Islamisk Stat, tager de ikke fejl. Men det er en sag med langt flere aspekter, og man kan måske sammenfatte det i en opfattelse af at handle i en god sags tjeneste – uanset om denne sag virkelig er god eller det stik modsatte i meget alvorlig grad

Begrebet beskriver en konflikt, hvor Gud menes at være direkte involveret på den ene eller den anden side af striden. Det bliver til en slags rituelt drama, hvor deltagerne udspiller et slag på Jorden, men ud fra den sikre overbevisning, at det hele faktisk foregår i det himmelske. Dette giver aktørerne en åbenlys fordel. Den kosmiske krig sætter nemlig dem, som egentlig betragtes som slagtere og forbrydere, til at indgå i rollen som soldater af Guds nåde. Det løfter det hele op på et andet plan, og ugerningerne fritages for almindelig menneskelig opfattelse af moral.

Hvis nogen her tænker Islamisk Stat, tager de ikke fejl. Men det er en sag med langt flere aspekter, og man kan måske sammenfatte det i en opfattelse af at handle i en god sags tjeneste – uanset om denne sag virkelig er god eller det stik modsatte i meget alvorlig grad.

Det er dette aspekt, Reza Aslan beskriver i sit bidrag til bogen. Han er blandt Juergensmeyers gamle elever og har skrevet om sin forskning i en række bøger, der har fået karakter af bestsellere.

I sit bidrag til bogen redegør han for, hvordan moderne radikalismeforskning i langt højere grad end tidligere er en tværfaglig disciplin. Man kommer med andre ord ingen vegne ved blot at betragte Islamisk Stat som religiøst fænomen, og sociologien kan heller ikke stå alene. De skal kombineres, og inddrager man psykologi og en hel række andre fagområder, begynder man at kunne stykke en forståelse sammen.

Reza Aslan opererer i den forbindelse med en model med betegnelsen ”injustice frame”. Det er en fælles ramme for en gruppe mennesker, der – ofte med temmelig forskellig begrundelse – føler sig uretfærdigt behandlet, og de finder en form for fællesskab, hvor religion kan være en af de samlende kræfter. Denne ramme er med til at skabe en kollektiv identitet, og den giver mulighed for at sondre mellem dem, der er indenfor og dem udenfor. Og denne kollektive identitet skaber grundlaget for kollektiv handling.

Handling kan i denne sammenhæng gå i mange forskellige retninger. Man kunne nævne den amerikanske borgerrettighedsbevægelse som en typisk injustice frame, hvor den kollektive handling blev til civil ulydighed. Initiativtagerne sørgede for at skabe rammen om en kollektiv identitet, og ad den vej mobiliserede man mange, der måske havde en lidt mere vag fornemmelse af uretfærdighed.

Egyptisk politi på arbejde i forbindelse med valget i 2018. Stærk kontrol eller direkte undertrykkelse af de demokratiske institutioner skaber god grobund for radikalisering. Foto: Hamada Elrasam via Wikimedia Commons

Når det kommer til voldelig islamisme eller jihadisme, om man vil, så vil man se, at den har særligt gode vækstbetingelser i samfund, hvor demokratiske institutioner enten er helt fraværende eller undertrykkes brutalt af regimet. I lande, hvor legitim opposition ganske enkelt er forbudt, bliver hellig vold ofte set som den eneste vej til at gennemtvinge social forandring.

I mange tilfælde betragter den enkelte gruppering sine umiddelbare rivaler som farligere end den fælles fjende, og det fører helt automatisk til eskalerende vold

Her bliver det virkelige kunststykke så at skabe en forbindelse mellem et stort antal individer med forskellig kulturel, national eller etnisk baggrund, og her bliver religionen til et nyttigt værktøj. Den kan bruges til at identificere en fælles fjende og til at dæmonisere fjenden, og her ligger grunden til at det eksempelvis lykkedes Islamisk Stat at mobilisere så mange unge muslimer fra Europa.

Der var, og er stadig, en følelse af at være blevet uretfærdigt behandlet, og selv om den europæiske situation ikke på nogen måde kan sammenlignes med de mest brutale regimer i Mellemøsten, kan religionens sprog bruges behændigt til at projicere indestængte frustrationer over i en fælles identitet, der fører over i fælles handling og kosmisk krig.

Selvmordsbombere

En af bogens andre bidragydere, Mia Bloom fra Georgia State University, beskriver, hvordan der i dette miljø ofte opstår en art konkurrenceforhold mellem forskellige grupperinger. Det er eksempelvis tilfældet, når det kommer til selvmordsbombere.

I juli 2016 blev der således rettet et blodigt selvmordsbombeangreb mod hospitalet i den pakistanske by Quetta. Talsmanden for Pakistansk Taleban, Ehsanullah Ehsan, hævdede i en efterfølgende e-mail, at hans organisation stod bag angrebet, men dagen efter kom der en anden melding om, at en martyr fra Islamisk Stat havde udført den grusomme handling.

Dette er en integreret del af den kosmiske krig. Når de religiøse virkemidler anvendes kløgtigt, kan man opbygge en martyrkultur, hvor den engagerede aktivist føler, at han eller hun kan yde et større bidrag til kampen med sin død end med sit liv. Som en konsekvens af denne tænkning bringer det kampen op på et højere åndeligt plan at tage denne type ultimative metoder i brug.

Hvad der for en vestlig forsker var såre enkelt, at gruppere folk efter religion, er altså ikke helt så entydigt ude i verden, hvor virkeligheden foregår

Bloom henviser til en undersøgelse, der viser at et selvmordsangreb giver otte gange så meget presseomtale som en mindre spektakulær operation, selv om også denne kan være yderst blodig. Og dette har sin egen skumle forklaring. Disse operationer har nok som formål at gøre opmærksom på en sag og at føre krig mod en fjende, men det drejer sig i næsten lige så høj grad om at hverve proselytter, når disse befinder sig indenfor den samme ramme i selskab med en række grupperinger i intern konkurrence med hinanden. I mange tilfælde betragter den enkelte gruppering sine umiddelbare rivaler som farligere end den fælles fjende, og det fører helt automatisk til eskalerende vold.

De gule flag fra den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse var til stede i Teheran ved begravelsen af den iranske officer Mohsen Hojaji, der i august 2017 blev henrettet af Islamisk Stat i Syrien. Foto: Wikimedia Commons

Alt dette kan ikke forklares ud fra almindelig religionsforskning eller sociologisk. Selv om fænomenet umiddelbart ligner et stykke ekstrem religion, er der næsten altid en masse andre forklaringer, og de skal forstås i sammenhæng. Det er denne dystre virkelighed, festskriftet dykker ned i, og det er noget af det, der er Mark Juergensmeyers store bidrag til forskningen.

På den digitale præsentation af bogen, DIIS holdt i slutningen af maj, fortalte en af bidragyderne en anekdote. Juergensmeyer var på et tidspunkt i Indien, hvor han udførte feltstudier. Dér mødte han en mand og spurgte, hvad hans religion var. ’Hvad mener du?’ var mandens svar.

Hvad der for en vestlig forsker var såre enkelt, at gruppere folk efter religion, er altså ikke helt så entydigt ude i verden, hvor virkeligheden foregår. Religionen, som den kommer til udtryk, er heller ikke så entydig, og navnlig når det kommer til radikalisme med religiøst indhold, skal der meget mere til for forstå, hvad der foregår. Det kan denne nødvendige bog hjælpe os godt på vej til.


LÆS ALLE HANS HENRIK FAFNERS ARTIKLER HER


Religion, Conflict, and Global Society. A Festschrift Celebrating Mark Juergensmeyer. Red. Mona Kanwal Sheikh & Isak Svensson

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), 2021. 230 sider.

Bogen kan downloades gratis fra DIIS’ hjemmeside.


Topillustration: Hospitalet i den pakistanske by Quetta efter selvmordsangrebet i 2016. Foto: Wikimedia Commons.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Hans Henrik Fafner (f. 1957) er journalist med fast base nord for Tel Aviv. Han har gennem de sidste 25 år – bl.a. som korrespondent for Dagbladet Information og sidenhen Weekendavisen – skrevet om Israel og Mellemøsten.

Hans omfattende viden og indgående kendskab til regionens politik og kultur anvender han nu til foredrag, sit eget forfatterskab samt til oversættelser, sammen med sin kone, af israelsk skønlitteratur til en række forlag.

Mange kender også Hans Henrik Fafner som værdsat og vidende rejseleder ved kulturrejsebureauet Viktors Farmor.

Seneste artikler om Bøger