Siden 1952 har publikum holdt på Musefældens hemmelighed
TEATER // ANMELDELSE – Musefælden er et klassisk mordmysterium, hvor det bevidst teatralske skuespil, de dramatiske pauser og de mistænkelige gæster er en del af fornøjelsen. Agatha Christies verdens længst spillende teaterstykke har holdt publikum i London fanget siden 1952 – og traditionen tro skal man stadig love ikke at afsløre, hvem der gjorde det. På Folketeatret bliver det til uforpligtende morskabsteater med enkelte skønhedsfejl i sprogtonen.