ANALYSE – Det republikanske parti har flertallet i begge Kongressens kamre, de sidder også på præsidentposten. Alligevel kan partiet ikke blive enige i egne rækker om at aflyse det nuværende sundhedssystem, Obamacare. Præsidenten er svært utilfreds med sin egen partiledelse, men i denne uge løber deadline ud for i år. Imens vokser opbakningen til den nuværende lov i befolkningen, hvor blot 33 procent synes om det republikanske forslag, der svækker sygesikringen for de fattigste, de kronisk syge og de handikappede, fortæller Annegrethe Rasmussen fra den amerikanske hovedstad.
WASHINGTON D.C. – Fem dage – det er hvad der er tilbage, før fristen udløber lørdag den 30. september for at republikanerne kan aflyse præsident Obamas indenrigspolitiske svendestykke, sundhedsreformen også kaldet Obamacare med et simpelt flertal i Senatet.
Republikanerne har forsøgt at fjerne loven og sætte deres eget forslag i stedet i nu ni måneder, men lige lidt hjælper det tilsyneladende. Der har været stemt flere gange i begge kamre, ligesom der har været lovforslag, som er blevet trukket i sidste øjeblik. I juli gennemførte Senatet en egentlig endelig afstemning, som republikanerne tabte, da senator John McCain stemte imod sit eget parti.
Nu ser det ud til at ske igen. For i den forgangne weekend stod det nemlig klart at såvel senator John McCain som Rand Paul agter at stemme imod det nyeste republikanske forslag fra deres kolleger i senatet, Lindsey Graham og Bill Cassidy. Se en gennemgang af planen i fire plancher her. Og sent mandag nat dansk tid stod det klart, at senator Susan Collins fra Maine også vil stemme nej, hvorved lovforslaget falder, hvis hun ikke kan overtales til at skifte holdning – hvilket hendes parti lige nu forsøger på.
Dyrt og dårligt eller sjusket og uigennemtænkt
Forslaget svækker beskyttelsen af kronisk syge amerikanere og beskærer den såkaldte Medicaid coverage for de fattigste amerikanere samt handikappede børn og ældre. Planen vil lægge ansvaret for al sygesikring ud til enkeltstaterne i form af en ny type bloktilskud, hvilket ifølge de flere beregninger vil efterlade over 32 millioner borgere uden sygesikring samtidig med at mange forsikrede vil se deres forsikringspræmier gå yderligere i vejret.
Til gengæld vil sundhedssystemet ifølge forslagsstillerne blive langt billigere, hvilket er et af de eksplicitte formål med det nye forslag, hvis forslagsstillere gerne ser besparelserne brugt på skattelettelser.
Alle demokraterne i senatet stemmer imod, men de to sikre republikanske nejstemmer i Senatet, har vendt tommelen nedad af vidt forskellige grunde.
Libertarianeren Rand Paul ser Graham og Cassidys forslag som en udvandet version af Obamacare, som han ikke kan støtte – for ham er forslaget langt fra vidtgående nok
McCain ønsker en egentlig forhandling i senatet med udregning af økonomiske konsekvenser af loven, hvilket ikke er sket med den haste-procedure, som har fundet sted. McCain går ind for, som han har sagt i månedsvis, ”regular order” i Senatet, frem for hvad han ser som sjusk og hastværk.
Libertarianeren Paul mener til gengæld, at Graham og Cassidy blot har fremsat en udvandet version af Obamacare, som han ikke kan støtte – for ham er forslaget langt fra vidtgående nok.
Og som om det ikke var nok, så har to stærkt konservative senatorer også meldt sig i koret af mulige nejsigere nemlig Ted Cruz fra Texas) og Mike Lee fra delstaten Utah). Cruz siger ifølge flere amerikanske medier, at begge de to senatorer ønsker en garanti for lavere forsikringspræmier – noget som forslaget ikke i sin nuværende form kan garantere.
Det republikanske flertal i Senatet er så spinkelt, at selv hvis Vicepræsident Mike Pence kommer til og kaster en ekstra stemme, som han har mulighed for, skal der blot en yderligere frafalden republikaner til, før forslaget falder til jorden.
Ændringer i sidste øjeblik vil næppe hjælpe
I weekenden kom det frem, at de to senatorer, der også stemte imod i juli, nemlig Susan Collins fra Maine og Lisa Murkowski fra Alaska, også ”hælder mod et nej,” uanset, at Graham og Cassidy i denne weekend introducerede en række ændringer i sidste øjeblik, der netop var designet til at vinde de to staters senatorer over til ja-siden.
Susan Collins fortalte imidlertid CNN’s “State of the Union” søndag, at hun havde ”meget svært ved at se mig selv stemme for denne lov”, samt at hendes “serious reservations” overfor lovteksten især angår aflysningen af Obamacares udvidelse af Medicaid (som giver sygesikring til de fattigste amerikanere samt handikappede børn).
Selve ‘the American Way of life’ garanterer, at presset på sundhedssystemet er stigende. Diabetes, astma og andre livsstilsrelaterede sygdomme grundet overvægt og manglende motion gør det nødvendigt for flere og flere amerikanere at modtage behandling
Collins bryder sig heller ikke om fjernelsen af garantier for sundhedssikring til kronisk syge borgere (”preexisting conditions”, som det hedder om de mange amerikanere, der før i tiden havde svært ved at finde sygesikring, fordi de som kronikere blev anset som ’dårlige liv’, altså for dyre at forsikre. Under Obamacare er det blevet forbudt for forsikringsselskaberne at nægte denne gruppe borgere at tegne en forsikring). Og som nævnt indledningsvis skærpede Collins sin retorik mandag og meddelte, at hun agter at stemme nej.
”Hvem vidste dog at sundhedslovgivning var så besværligt”
Det er kommet som noget af et chok for den republikanske partiledelse at det har vist sig så svært at ændre loven – og som en kolossal irritation for præsident Trump, der havde ”repeal and replace Obamacare” som et af sine højest prioriterede valgløfter.
Trump gav flere gange under valgkampen udtryk for, at det ville være ”nemt” at lave en ny sundhedslov, et udsagn, han selv modererede ikke lang tid efter at han havde indtaget det ovale værelse i Det Hvide Hus – ”nobody knew that healthcare could be so complicated,” lød det fra ham allerede den 27. februar i år:
Det er imidlertid en sandhed med modifikationer – for nu ikke at sige decideret usandt.
For stort set alle, der har beskæftiget sig med det amerikanske sundhedssystem ved, at det ikke blot er et af verdens dyreste og mest komplekse. Det er også spundet ind i et væld af interesser, fra lægernes interesseorganisationer til patientforeninger og den magtfulde farmakologiske industri.
Der er midtvejsvalg i 2018, og de fleste politikere, der skal genvælges ved godt, at er der noget vælgerne ikke bryder sig om, så er det folkevalgte, der fjerner goder, som borgerne allerede har adgang til – en mekanisme, der kendes i alle demokratier, også i Danmark. Så næste år kan det vise sig umuligt at ændre loven
Dertil kommer naturligvis det åbenlyse: at alle borgere i USA på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med sundhedssystemet, hvad enten det er fordi, de skal have børn, bliver syge eller har familie, der er det. De fleste staters skolesystem kræver også, at alle børn gennemgår en årlig helbredsundersøgelse for overhovedet at kunne gå i skole.
Og endelig garanterer selve the American Way of life også, at presset på sundhedssystemet er stigende. Diabetes, astma og andre livsstilsrelaterede sygdomme grundet overvægt og manglende motion gør det nødvendigt for flere og flere amerikanere at modtage behandling, ligesom mange forsikringsselskaber er ivrige efter at få flere borgere i præventive behandlinger for at forhindre dyrere og mere alvorlige sygdomme i at opstå.
Mens politikerne skændes vokser tilslutningen til Obamacare
Alt i alt ser udsigterne derfor dystre ud for den republikanske partiledelse, der kan se frem til et endnu mere anspændt forhold til præsidenten, der ikke har lagt skjul på, hvor ynkelige han finder sit eget partis ledelse i Kongressen.
Og mens politikerne skændes stiger tilfredsheden blandt vælgerne med Obamacare – der ellers har været en upopulær lov i det meste af sine levetid. En meningsmåling fra sidste uge foretaget af Washington Post og ABC News viser, at 56 procent af amerikanerne nu foretrækker The Affordable Care Act (den nuværende lovs officielle navn) fremfor forslaget fra Cassidy og Graham. Blot 33 procent støtter det republikanske forslag,
Mandag eftermiddag kom CBS med endnu en måling, hvor tallene var endnu dårligere.
Ifølge CBS er det kun 20 procent af borgerne, der bakker op om planen, og selv blandt de republikanske vælgere kommer man ikke op på mere end 46 procent i tilslutning. 52 procent af alle de adspurgte er negative overfor det, hvorfor det også kan blive meget svært at gøre noget ved Obamacare næste år, hvor der er midtvejsvalg, og hvor de fleste politikere, der skal genvælges godt ved, at er der noget vælgerne ikke bryder sig om, så er det folkevalgte, der fjerner goder, som borgerne allerede har adgang til – en mekanisme, der kendes i alle demokratier, også i Danmark.
POV lønner ikke sine skribenter. Men hvis du læser Annegrethes artikler fra USA, og synes om dem, kan du donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – på Mobile Pay: 93 85 05 85. Mange skriver til hende via Mobile Pay, at de gerne vil have flere artikler om amerikansk politik. Det kan du være med til at sikre ved at donere.
Blogposten er opdateret tirsdag morgen dansk tid med oplysningen om Susan Collins nej-stemme (red.).
Topillustration: Operation in theatre – Pixabay (2015).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
