Temabeskrivelse
Kærligheden er på dagsordenen, når vi går til fest. Den er på dagsordenen, når vi spejder efter ham eller hende eller dem i kantinen. Den er på dagsordenen, når vi står op, når vi går i seng og meget ofte også i vores drømme. Kærligheden. I litteratur, kunst, sange, i film og på scenen er der næppe noget enkelt emne, der fylder mere end netop kærlighed. Om det er i den ophøjede, religiøse betydning, om det er kærligheden mellem familiemedlemmer og venner, om det er den begærlige, fysiske kærlighed, eller om det er den romantiske kærlighed, så fylder den.
Kærligheden kan være en blussende passion. Den kan være et ubrydeligt bånd. Den kan være overfladisk, letsindig, forførende. Vi gør ting i kærlighedens navn, som måske ikke er godt for andre. Måske heller ikke for os selv. Dette tema udforsker den følelse, der måske fylder mest overhovedet i gymnasietiden.
Dette tema samler tre anmeldelser af teaterstykker som beskæftiger sig med ung kærlighed. De tre stykker er vidt forskellige i deres udtryksform, på trods af at deres fælles tema, og to af dem har unge amatører på scenen, som inddrager deres egne erfaringer.
Temaet lægger dermed op til, at man analyserer og diskuterer, hvordan man scenisk kan udtrykke et givent emne, og hvordan man kan inddrage elevernes egne erfaringer som forberedelse til elevernes egent arbejde med sceniske udtryk.
Temaet kan bruges som supplerende materiale i faget dramatik.
Faglig anvendelse
Temaet kan anvendes i faget dramatik, hvor det berører følgende dele af kernestoffet:
- grundlæggende principper for udvikling og realisation af en scenisk idé
- grundlæggende principper for reception af og erkendelse gennem kunst
- grundlæggende begreber, teknikker og metoder, der knytter sig til arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglig mål:
- skabe og forstå konkrete sceniske udtryk
- analysere egne og andres sceniske udtryk med centrale fagbegreber
- reflektere over den skabende proces og produktet
- forstå og anvende centrale teknikker fra forskellige scenekunsttraditioner
POV artikler
De tre anmeldelser handler om tre forskellige forestillinger, hvis hovedtema er “ung kærlighed”.
- Læs de tre anmeldelser og tag undervejs noter om, hvordan forestillingerne er bygget op. Læg vægt på genre, scenografi, fortællestruktur samt skuespillernes forhold til deres figurer
- Analysér hvilke grundlæggende principper der ligger bag de sceniske idéer i de tre forestillinger
- Diskutér hvilke ligheder og forskelle der kan være mellem publikums oplevelser, følelser og erkendelser som følge af de tre forestillinger
- Lav et begrundet argument for, hvilken af de tre genrer som du synes passer bedst til emnet
Supplerende links
Artikel om Projekt DanseDrømme fra www.balcon.nu
Trailer for Projekt DanseDrømme forestillingern “Frihed” fra 2021




og