Temabeskrivelse
Privatøkonomi er ikke lige ud af landevejen. Hver dag løber vi alle sammen ind i forskellige valg og udfordringer, som gør en del købsbeslutninger problematiske og ender med at gøre ondt i privatøkonomien på både kort og langt sigt.
Dette tema angriber forbrug og købsadfærd fra utraditionelle vinkler. Der er også bud på strategier til at træffe mere hensigtsmæssige forbrugs- og købsbeslutninger, og metoder til at undgå alle de benspænd, vi og andre lægger ud på vores vej som forbrugere. Bedre økonomisk selvkontrol giver økonomisk velvære og overblik.
Temaet kan anvendes i det økonomiske grundforløb.
Faglig anvendelse
Temaet berører følgende områder af kernestoffet i det økonomiske grundforløb:
- det private budget
- forbrug og købsadfærd
Det opfylder følgende faglige mål i det økonomiske grundforløb:
- fortolke og formidle informationer om privatøkonomiske forhold
- afgøre hvilke forhold, der har betydning for privatøkonomiske beslutninger
- identificere, formulere og behandle problemer der knytter sig til privatøkonomiske beslutninger
POV artiklerne
- Redegør for hvilke forhold, der har betydning for privatøkonomiske beslutninger
- Identificer konkrete eksempler på hhv. rationelle og irrationelle økonomiske beslutninger (vaner) i privatøkonomien.
- Diskuter fordele og ulemper ved impulskøb
- Beregn hvor stor en pct. af dit eget forbrug, der er brugt på impulskøb inden for de seneste tre måneder
- Redegør for hvilke forhold, der har betydning for økonomisk selvkontrol
- Hvordan vil du definere dårlig økonomisk selvkontrol? Underbyg din definition med mindst tre indikatorer på dårlig økonomisk selvkontrol og diskuter det i en gruppe
- Redegør for hvad en hhv. varm og kold købsbeslutning er
- Redegør for de fordele der er ved at gemme sine bonner, kvitteringer og garantibeviser.
- Hvilke kvitteringer skal man gemme i mere end 2 år?
- Forklar hvordan man kan komme til at betale en vare eller en ydelse mere end en gang
Supplerende links
- PÅ RØVEN – guider unge til en sund privatøkonomi – Facebook
- “På Røven” guider unge til en sund privatøkonomi – Finanstilsynets Råd til penge
- Plus på kontoen : syv smutveje til en sjovere økonomi, bog om privatøkonomi – eReolen
- Anmeldelse af bogen “At tænke – hurtigt og langsomt” af Daniel Kahnemann fra Dagbladet Information




og