Studiestart: Mod et mere fleksibelt uddannelsessystem

Katarina Ammitzbøll 07.08.2019

DAGENS POV // UDDANNELSE – I slutningen af juli fik 65.714 ud af i alt 88.754 ansøgere tilbudt en plads på en videregående uddannelse i efteråret 2019. Valget af uddannelse og den efterfølgende studiestart er hos mange unge forbundet med usikkerhed og tvivl. Derfor har vi brug for et mere fleksibelt uddannelsessystem, skriver folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti Katarina Ammitzbøll.

Jeg husker selv, hvordan en følelse af både spænding og glæde spredte sig ved tanken om at starte på universitetet med tusindvis af andre unge og til at vælge en retning for mit kommende arbejdsliv. Danmark har brug for, at der uddannes selvstændige og kritiske unge, som er rustet til et omskifteligt jobmarked, der løbende også kræver nye og forskelligartede kompetencer.

I forbindelse med dette års ansøgningsrunde til de videregående uddannelser kunne man i medierne læse og høre udtalelser fra studierådgivere og psykologer om, at mange unge er usikre på at skulle vælge uddannelse og har høje – måske for høje – krav og forventninger til at vælge netop drømmestudiet.

I dag kan det være vanskeligt at få job med en bacheloruddannelse, fordi erhvervslivet og den offentlige sektor sætter krav om en gennemført kandidatuddannelse

Hvert år behandler studierådgivningerne rundt om i landet ca. 4000 unge for stress og psykologiske udfordringer. Som det fremgår af Studenterrådgivningens årsskrift Når det perfekte tynger fra 2019, er mange bundet op af store krav til dem selv om at være perfekte. Endvidere er mange unge i tvivl om, det er den rigtige uddannelse, de har valgt. Hvad nu, hvis det er et forkert studie, som ikke fører til drømmejobbet?

Omkring hver fjerde studerende på en videregående uddannelse dropper ud, men størstedelen påbegynder dog en ny uddannelse. Det koster tid og frustrationer at droppe ud, men det betyder også et tab af en studieplads, som kunne være anvendt af en anden.

Dette kan anspore til, at der er brug for mere vejledning, men årsagen findes formentlig et spadestik dybere. Uddannelsessystemet er en relativt fastlåst størrelse forstået således, at man skal vælge retning tidligt og der er ikke megen fleksibilitet at finde undervejs, hvis man vil skifte retning. I dag kan det være vanskeligt at få job med en bacheloruddannelse, fordi erhvervslivet og den offentlige sektor sætter krav om en gennemført kandidatuddannelse. Til forskel fra England og USA, hvor det er udbredt at man arbejder efter fuldendt bachelor i nogle år, og derefter tager en ‘Master-grad’ som på dansk vil svare til en overbygning eller kandidatgrad.

Fleksibilitetspakken kan ses som et vigtigt skridt henimod at skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem, som er tilpasset til den dynamiske og omskiftelige tid, vi lever i. Men det fordrer, at både private og offentlige arbejdsgivere er åbne og indstillede på at rekruttere unge bachelorer eller at indgå samarbejdsaftaler omkring erhvervskandidat-ordningen

Derfor var det glædeligt, at den tidligere regering, S, R, SF, EL og Å i december 2018 vedtog en aftale om at skabe mere fleksible universitetsuddannelser. Aftalen er først og fremmest et opgør med et forholdsvis ufleksibelt system, hvor alle skal gå samme vej på samme måde, selv om man lærer på forskellig vis og har forskellige interesser. Aftalen indeholder først og fremmest en ‘fleksibilitetspakke’, som giver:

Bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og til at vende tilbage til en kandidatuddannelse.
Supplerende mulighed for et-årig akademiske overbygningsuddannelser.
Bedre mulighed for at studere på deltid samtidig med et arbejde under en såkaldt erhvervskandidat-ordning. Denne ordning giver mulighed for god vekselvirkning mellem teori og praksis og mulighed for at afprøve sin læring. Denne aftale giver den enkelte studerende bedre mulighed for at sammensætte sin uddannelse efter interesse og evne og vil formentlig gøre det nemmere at fastholde og udbygge interessen. For mens nogle klarer fem år i rap med næsen i bøgerne, har andre behov for at prøve kræfter med erhvervslivet eller blot for at holde en pause fra studere, som også kan være en ensom tilværelse, der kræver stor selvdisciplin.

Endvidere kan fleksibilitetspakken ses som et vigtigt skridt henimod at skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem, som er tilpasset den dynamiske og omskiftelige tid, vi lever i. Men det fordrer, at både private og offentlige arbejdsgivere er åbne og indstillede på at rekruttere unge bachelorer eller at indgå samarbejdsaftaler omkring erhvervskandidat-ordningen. Her kan man måske søge inspiration fra bl.a. Schweiz, der har en etableret system for ‘anvendt læring’, hvilket med succes har udviklet et frugtbart innovationsmiljø.

Foto: Siora Photography, Unsplash.