KOMMENTAR – Der er tegn på, at børn er mindre kreative end for 20 år siden. Det er et enormt problem, mener Iben Louise Birkkjær, der som barn skabte nye verdener og udlevede sine vildeste drømme i tegninger. Hun efterlyser plads til kreativitet og fordybelse: At vi husker at stimulere evnen til at forestille sig og beskrive – i tegninger og ord – noget, der endnu ikke eksisterer og så arbejde hen imod at skabe det.
’Du er også så kreativ’. Det har jeg fået at vide hundredvis af gange, da jeg var barn. Jeg var ligeglad – jeg tegnede bare videre. Men min kreativitet er ikke kommet ud af ingenting. Den er blevet øvet i mange timer ved mit skrivebord eller på gulvet eller ved spisebordet, hvor jeg har tegnet og skabt historier i fri fantasi. Jeg har reflekteret og forsøgt at forstå verden omkring mig, jeg har skabt nye verdener og udlevet mine vildeste drømme (som oftest handlede om noget med heste) med et stykke papir og en blyant.
Ifølge en artikel i Politiken er denne evne ved at forsvinde. Det tyder en skoleleders eksperiment gennem 20 år på. Børnene er ved skolestart blevet bedt om at tegne en tegning. Deres kreative evner er blevet dårligere, og det kommer til udtryk i, at deres tegninger er mindre detaljerede end tidligere. Flere børn vælger også kun at tegne det hus, læreren foreslår.
Det er kreativitet. At kunne forestille sig og beskrive – i tegninger og ord – noget, der endnu ikke eksisterer og så arbejde hen imod at skabe det
Men hvorfor er børn mindre kreative i dag? Og er det overhovedet vigtigt, at børn er gode til at tegne?
Det mest indlysende svar er nok, at børn i dag bare tegner mindre. De bruger i højere grad iPads frem for analoge redskaber som papir og blyant. Og der er jo masser af gode læringsapps, der lærer børn problemløsning gennem opgaver, så hvad er problemet overhovedet?
Problemer uden løsning
Problemet er, at der altid er en løsning til problemerne i iPad’ens apps. Der er altid et facit og bestemte regler, der skal følges. Det er ikke kreativitet. Det er bare at lære at løse foruddefinerede problemer. Og det er en sikker måde at lære på – for man ved, at der er en løsning.
Men hvad så med alle de problemer, vi ikke ved, om der er en løsning på? Hvad med alle de problemer, vi endnu ikke har defineret? Hvordan arbejder vi med dem? Og hvordan beskriver vi problemer, når vi endnu ikke har det fulde billede?
Det gør vi gennem kreativitet og historiefortælling. Det gør vi ved at tegne en hurtig skitse, så vi kan forklare andre, hvad vi tænker og på den måde arbejde os hen til forskellige løsningsforslag. Det er kreativitet. At kunne forestille sig og beskrive – i tegninger og ord – noget, der endnu ikke eksisterer og så arbejde hen imod at skabe det.
Vi har brug for kreativiteten
En anden fordel ved at blive dygtig til at tegne – eller bygge eller lave skulpturer i ler – er, at det kræver fordybelse. Det kræver tålmodighed, og indlæringskurven kan være frustrerende stejl. Men det giver evnen til at lære, hvordan man tilegner sig nye færdigheder og træner evnen til at koncentrere sig i længere tid ad gangen.
Vi får brug for mennesker, der kan formidle problemer og løsningsforslag både visuelt og igennem historier, så andre kan forholde sig til dem
Det giver desuden hjernen et pusterum, hvor stimulansen kommer indefra, og man selv skaber historien frem for at blive bombarderet med indtryk og blive styret igennem opgaveløsning i et iPad-spil.
Verden bliver mere og mere digital og mere og mere abstrakt, så i fremtiden får vi virkeligt brug for kreativ tænkning, når vi skal løse vores problemer. Vi får brug for mennesker, der ved, hvordan man tilegner sig viden og løser problemer, vi endnu ikke kan forestille os.
Vi får brug for mennesker, der kan formidle problemer og løsningsforslag både visuelt og igennem historier, så andre kan forholde sig til dem. Og så får vi brug for mennesker, der kan forestille sig ting, der endnu ikke eksisterer og som kan male billeder på papir og i vores hoveder, så vi kan blive ved med at flytte grænserne for, hvad vi kan.
Kodning på skoleskemaet
Jeg er bestemt tilhænger af, at børn lærer at bruge teknologi. I mine øjne bør kodning være på skoleskemaet fra de helt små klasser på linje med dansk og matematik. Men det må ikke ske på bekostning af de kreative fag. Det må ikke ske på bekostning af den frie tænkning.
Kreativitet er en beskidt og rodet proces, som du skal øve dig i at være i. Den kræver fordybelse og tålmodighed, også når du ikke lige kan se løsningen for dig
Som jeg startede med at skrive, så kommer kreativitet ikke ud af ingenting. Det skal trænes ligesom stavning og læsning. Kreativitet er ikke en mytisk kraft, der gør, at du en dag vågner op med svaret på alle universets problemer.
Kreativitet er en beskidt og rodet proces, som du skal øve dig i at være i. Den kræver fordybelse og tålmodighed, også når du ikke lige kan se løsningen for dig. Den kræver evnen til at nedbryde problemet til dets mindste elementer og sætte stumperne sammen i en ny rækkefølge – igen og igen indtil du har en løsning, du kan bruge.
Bemærk venligst, at jeg ikke skriver ’den rigtige løsning’ eller ’løsningen’, for ulig opgaverne og spillene på iPad’en, er der ikke nødvendigvis ét rigtigt facit i en kreativ proces.
Så det er altså ikke iPad’ens skyld, at børn ikke er så kreative som tidligere. IPad’en er bare et stykke teknologi. Det er mere vores tilgang til, hvordan man bliver kreativ, der skal ændres. For vores egen fremtids skyld.
Topfoto: Egen tegning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her