Skyderi i detentionscenter i Libyen er en krigsforbrydelse, siger Amnesty International

af i Afrika/Internationalt/Politik & Samfund

LIBYEN // REPORTAGE – For en uge siden trængte soldater ind i detentionscenteret Qasr ben Ghasir udenfor Tripoli i Libyen. Først krævede de at få udleveret flygtningenes telefoner. Da de nægtede, begyndte soldaterne at skyde vildt om sig. Tre blev dræbt og adskillige såret. Mens UNHCR-Libya siger, at der kun blev skudt op i luften, kalder Amnesty International det en krigsforbrydelse at trænge ind og skyde på værgeløse og ubeskyttede flygtninge. Læger uden Grænser har på baggrund af optagne videoer og billeder dokumenteret, at personer blev skudt på og ramt, skriver journalist Anette Kjær Jørgensen.

Dele af artiklen er blevet til på baggrund af samtaler og beskeder på WhatsApp, Messenger og IMO med kontakter blandt flygtninge og migranter i de libyske detentionscentre. Af sikkerhedshensyn er alle de nævnte personer anonymiseret.

Artiklen indeholder stærke billeder. 

”Emergency! Emergency! Emergency”

”Soldater kom ind i vores gård og begyndte at skyde ind i vores haller. Mange flygtninge er blevet skudt. Nogle er kørt væk i ambulancer. De var ligeglade med, hvad der skete med os.”

De desperate ord tikkede ind på min IMO-beskedtjeneste for en uge siden. Skrevet af en kontakt i detentionscenteret Qasr ben Ghasir syd for Tripoli i Libyen. 700 flygtninge, mange fra Eritrea, havde i 14 dage været fanget i kampe mellem feltmarskal Khalifa Haftars oprørsstyrker og soldater fra Libyens FN-anerkendte regering, der klamrer sig til magten. Kun sporadisk havde de mange indespærrede fået mad og rent drikkevand. Blandt de 700 er mange kvinder, herunder flere gravide og børn under fem år.

”Nogle af kvinderne klædte sig af og begyndte grædende at rulle rundt på gulvet, men det stoppede ikke deres onde gerninger. I stedet for blev de slået og trukket hen over betongulvet og tvunget tilbage i deres rum”, fortsætter min kontakt.

Zintan er en gravplads. Vi vil ikke til Zintan”

Andre kontakter blandt flygtningene i Qasr ben Ghasir har overfor mig bekræftet begivenhederne, og jeg og andre journalister samt en advokat i menneskerettigheder i London, Giulia Tranchina, har modtaget billeder og videoer smuglet ud og sendt på IMO, Messenger og WhatsApp. Billeder og videoer af sårede og skrigende mennesker. I baggrunden høres tydeligt skud.

De 700 flygtninge er nu evakueret til et andet detentionscenter, Zawiyah, beliggende uden for Tripoli på kysten. Både Giula Tranchina og Amnesty International kalder det passerede en krigsforbrydelse. Ifølge Giula Tranchina er tre dræbt og 19 såret. De døde og hårdest sårede blev straks kørt væk i ambulancer, oplyser mine kontakter i detentionscenteret.

”Zintan er en gravplads”

UNHCR og Libyens regering havde tidligere forsøgt at evakuere de 700 flygtninge i Qasr ben Ghasir til et mere sikkert sted, et fængsel i byen Zintan, 150 kilometer fra Tripoli, men af frygt for hvor de blev kørt hen, nægtede flygtningene at stige ombord på de ankomne busser.

”Zintan er en gravplads. Vi vil ikke til Zintan”, skrev en kontakt til mig, da det forlød, at busserne ville køre dem til Zintan. Fængslet i Zintan er berygtet blandt strandede flygtninge og migranter i Libyen, fordi mange er døde af tuberkulose og sult.

Jeg håber bare ikke UNHCR glemmer os. Vi er bange for, at de efter nogle dage vil være ligeglade med os, og vi vil være overladt til os selv”

Den engelske avis The Guardian skriver, at det formentlig er første gang en libysk milits trænger ind i en bygning fyldt med flygtninge og åbner ild. Ifølge vidner var folk ved at bede, da soldater, som de mener tilhørte oprørsgeneralen Khalifa Haftars styrker, stormede ind i bygningen og beordrede folk til at aflevere deres telefoner. Da de nægtede, åbnede soldaterne ild direkte mod de mange mennesker. Telefonerne er den eneste måde, flygtninge fanget i Libyen kan kommunikere med omverdenen på.

En krigsforbrydelse

Mens Amnesty International kalder skyderiet en krigsforbrydelse og kræver nærmere undersøgelser, har UNHCR-Libya udtalt, at der blev skudt op i luften, og 12 personer måtte på hospitalet, efter hvad de kalder fysiske skader, men at der ikke var tegn på, at folk var blevet skudt.

Læger uden Grænser, der er tilstede i Libyen, har derfor undersøgt videoer og billeder fra episoden i Qasr bin Ghasir og siger i en pressemeddelse den 24. april, at videoer og andet fotografisk materiale beviser, at flygtninge blev skudt på og såret, da soldaterne trængte ind i Qasr bin Ghasir.

”Ikke alle detaljer kan bevises, men en analyse af de eksisterende videoer og billeder foretaget af Læger uden Grænser beviser, at der er tale om skudsår”, hedder det i pressemeddelsen.

”Det er en underdrivelse at sige, at Læger uden Grænser er oprørte”, udtaler Karline Kleijer, leder af organisationens udrykningshold. ”Der er ingen undskyldninger for et så voldeligt overfald på civile fanget i en krigszone. Det internationale samfund må øjeblikkelig evakuere de resterende tusinder af flygtninge og migranter i sikkerhed, som er fanget i krigshandlinger i Libyen”.

”Det tragiske angreb på hjælpeløse flygtninge i Qasr ben Ghasir, som indiskutabelt blev skudt på, da bevæbnede soldater fandt mænd og kvinder samlet i en kristen bøn, kan være en krigsforbrydelse”, siger advokat i menneskerettigheder og migration, Giulia Tranchina til POV fra sit kontor i London.

Hun fortsætter:

”De udsagn, vi har fra vidner direkte til os på de sociale medier sammen med udsagn til Amnesty International og Læger uden Grænser, beskriver konsekvent, hvordan bevæbnede mænd åbnede ild mod indespærrede flygtninge i bøn, skød dem med koldt blod og sårede nitten mennesker. Tre af dem er døde.”

”Denne chokerende handling følger efter uger, hvor soldater har forhindret mænd, kvinder og børn i at få mad. Oveni har de tævet et par af flygtningene, som havde bevæget sig uden for centeret for at finde noget mad til de sultende børn”, siger Giulia Tranchina.

Ifølge The Guardian er der omkring 26 detentionscentre i Libyen. Centrene huser 6000 flygtninge, de fleste registreret af UNHCR med krav på beskyttelse. Der er mange børn, gravide kvinder (ofte som følge af voldtægter) og nyfødte. Ifølge Amnesty International er mindst 3.600 flygtninge og migranter fanget direkte i detentionscentre og fængsler i områder, hvor kampe foregår.

Nogle af de libyske detentionscentre er under administration af Libyens regering, mens andre er styret af forskellige militser eller menneskesmuglere

Flygtninge og migranter i Libyen udsættes for tortur, voldtægt, afpresning og menneskehandel. FN-organisationen IOM er lykkedes med at sende et stort antal strandede migranter tilbage til deres hjemlande, men flygtningene fra blandt andet Eritrea kan ikke bare rejse hjem. Eritrea kaldes også Afrikas Nordkorea.

“Det har aldrig været farligere at være flygtning eller migrant i Tripoli end nu”, skriver UNHCR-Libya på Twitter. Det er vigtigt, at flygtninge i fare bliver frigivet og evakueret til et sikkert land.

Også Amnesty International kræver en hurtig evakuering af strandede flygtninge ud af Libyen. Mange har siddet op til to år i de libyske detentionscentre. Der ender de, når den libyske kystvagt, støttet økonomisk og trænet af EU, samler dem op på havet og sejler dem tilbage til Libyen.

Kidnappet

Dagen efter det voldsomme skyderi blev de resterende flygtninge evakueret fra Qasr bin Ghasir til et detentionscenter, Zawiyah, 50 kilometer nordvest fra Tripoli på kysten.

Ifølge en af mine kontakter prøvede enkelte at flygte fra Qasr bin Ghasir, før de blev evakueret.

“Men de blev taget af kidnappere og frarøvet deres ejendele, herunder telefon og penge. De kontaktede nogle af vores brødre og fortalte det. De er nu løsladt efter at være blevet afpresset og er med venner et andet sted”, skriver min kontakt på beskedtjenesten IMO.

Nogle af de libyske detentionscentre er under administration af Libyens regering, mens andre er styret af forskellige militser eller menneskesmuglere. Zawiyah detentionscenter, hvor de 700 fra Qasr bin Ghasir blev evakueret til, er ifølge advokat for menneskerrettigheder Andrea Gagne styret af menneskesmuglere. Andrea Gagne er også specialist i kvinder i eksil og flygtninge fra Afrikas Horn.

Hun skriver på Twitter:

Lige en påmindelse om at Zawiyah detentionscenter ledes af menneskesmuglere.

I 2018 lykkedes det en gruppe migranter fra Nigeria at smugle en video ud, om de uhyggeligt dårlige forhold i netop Zawiyah. Videoen blev sendt til France 24 Observers, der igen kontaktede FN organisationen IOM, der står for hjemsendelse af migranter fra Libyen. Det lykkedes derefter at sende de reddede migranter tilbage til Nigeria.

En af mine kontakter kender detentionscenteret i Zawiyah og har ikke gode minder derfra:

”Det er sikkert nu på grund af krigen, men det er også et af de hårdeste steder at være, skriver han på IMO. Zawiyah var fængslet, hvor mange afrikanere blev dræbt, da de i 2016 prøvede at flygte. Næsten 100 døde dengang”, skriver han.

38.000 i løsesum

”Indtil nu er det OK. Vi får lov til at være ude om dagen. Kun om natten er vi låst inde. Og dem fra Eritrea fik lov at fejre påske i går. Bossen hentede levende høns og grønsager, og vi havde det sjovt.”

I øjeblikket kommer UNHCR hver dag og registrerer de flygtninge, som endnu ikke er registreret.

”Jeg håber bare ikke UNHCR glemmer os. Vi er bange for, at de efter nogle dage vil være ligeglade med os, og vi vil være overladt til os selv”, skriver min kontakt.

Hvis du betaler, er du fri og kan gå ud på gaden. Hvis du ikke betaler, bliver du låst inde i op til et år”

Han fortæller også, at da han og de andre flygtninge fra Qasr ben Ghasir ankom til Zawiyah kunne de kvinder og mænd, som allerede var der, fortælle, at her skal du betale 8000 libyske dinarer (38.000 danske kroner) i løsepenge, hvis du er fra Eritrea, Somalia eller Etiopien. Hvis du er fra Nigeria, Cameroun eller Ghana skal du af med 4000, mens løsesummen er 2000 dinarer, hvis du kommer fra Niger eller Sudan.

”Hvis du betaler, er du fri og kan gå ud på gaden. Hvis du ikke betaler, bliver du låst inde i op til et år, og så vil bossen spørge dig, om du vil arbejde for ham i fængslet. Nogle af dem som var her, da vi ankom, har været her i op til ti måneder.”

146 flygtninge fra Libyen blev tirsdag evakueret til Italien.


Alle fotos og video er sendt fra skribentens kilder i Libyens detentionscentre. 

Jeg er født i 1952, er uddannet journalist og har været beskæftiget med journalistik hele sit liv, på skrift, på TV og radio. Jeg er nu på efterløn, hvilket har gjort det muligt at realisere en gammel drøm om at rejse og skrive. Siden flygtningekrisen for alvor begyndte for halvandet år siden, har jeg mest beskæftiget mig med den. Efteråret 2015 tilbragte jeg to måneder på den græske ø Leros, hvor der daglig ankom 3-400 flygtninge, jeg var tre måneder i Jordan blandt syriske flygtninge, og det sidste år har jeg været meget i Athen, hvor mange af de godt 60.000 flygtninge strandede, da Makedonien for et år siden lukkede sin grænsen mod Grækenland. Jeg har tidligere arbejdet på Frederiksborg Amts Avis, Ritzaus Bureau, DR Radioavisen, KNR, Grønlands Radioavis og TV2 Bornholm. Siden 2011 freelancejournalist. Siden jeg første gang kom til Athen sidste forår har jeg forelsket mig helt og aldeles i den meget spraglede by. Jeg bor på Bornholm, hvor jeg er det meste af sommeren. På min blog ligger blandt andet en masse artikler, jeg har skrevet under min lange flygtningeodysse. Kan du lide det, jeg skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til mig på MobilePay: 45 20 11 39 21

Seneste artikler om Afrika