Sightseeing i Nairobis slumkvarter

af i Afrika/Liv & Mennesker/Rejse

REJSEBREV // KENYA – Kibera betyder jungle på nubisk. Slumkvarteret i Nairobi er normalt ikke et område, man som hvid turist med mavebælte og kamera bør begive sig ind i. Et lokalt initiativ har imidlertid skabt grobund for regulær sightseeing i dét der kaldes Afrikas største slumkvarter. Et besøg i Kibera er et kontrastfuldt møde med et andet Kenya, end det man typisk møder, når man besøger dette fantastiske land, skriver Jimmy Munk Larsen. 

Den nyfaldne regn har fået affaldet til at stinke mere end det plejer. Mudderet gør stierne glatte og endnu mere ufremkommelige end normalt. Gadehunde og høns snuser og skraber i overfladen. Da vi krydser grænsen til Kibera, er det tydeligt, at vi bevæger os fra én del af Nairobi og over i en anden.

De første der slog sig ned i dette skovområde sydvest for Nairobi, var nubiske soldater fra Sudan, der havde kæmpet for deres britiske koloniherrer i 1. Verdenskrig. Englænderne havde koloniseret Afrika fra Cairo i nord til Cape Town i syd, og Nairobi var ikke andet end en undselig flække. Byen blev først grundlagt i 1899, og det var blot som et depot ved Nairobi-floden på den jernbanestrækning, kolonimagten fire år forinden var begyndt at anlægge.

The Lunatic Line

The Uganda Railway skulle forbinde Mombasa ved Det Indiske Ocean med Victoriasøen i Uganda, der blev betragtet som kronjuvelen i englændernes Afrika. Anlægget af jernbanen mødte stor lokal modstand og var anledning til flere opstande fra både Maasaier og Nandi-folket. I 1898 var det i bogstaveligste forstand naturen der angreb jernbanen, da to mankeløse hanløver forfulgte og dræbte mindst 28 indiske og afrikanske jernbanearbejdere.

Den gamle jernbane gennem Kibera.

Nogle kilder angiver antallet af ofre for The Tsavo Man-Eaters så højt som 135. I parlamentet i London fik jernbanelinjen øgenavnet The Lunatic Line, da man anså det for vanvittigt at anlægge en jernbane gennem Afrika.

Gennemsnitslevealderen i Kenya er 67 år – men ikke i Kibera

Med jernbanen voksede Nairobi hurtigt fra flække til storby, og allerede i 1907 blev den hovedstad i den britiske koloni Kenya. Da Kibera i 1918 blev beboet af nubiske soldater fra regimentet King’s African Rifles, gik der ikke længe, før kvarteret voksede sammen med Nairobi. Antallet af nubiere voksede kraftigt i de følgende år, og snart begyndte nubierne at leje områder ud til folk fra andre stammer, som englænderne ellers ikke tillod at bosætte sig. Et slumkvarter var født.

Selvstændighed

page3image738973776
King’s African Rifles var også aktive i 2. Verdenskrig. Menig Adani Baskolo faldt for sin engelske kolonimagt i Moshi, Tanganyika den 7. august 1945

I 1950’erne udbrød der ad flere omgange uroligheder i Kenya. Mau Mau-oprøret startede i 1952 og varede til slutningen af årtiet. Det udløstes af forskelsbehandlingen af hvide og sorte og endte med at blive slået brutalt ned af englænderne. Jomo Kenyatta blev fængslet allerede i 1952, men oprøret fortsatte, og i 1962 ophævede englænderne undtagelsestilstanden i kolonien, der året efter fik sin selvstændighed med Kenyatta som den første demokratisk valgte leder.

Med selvstændigheden voksede Kibera yderligere, selv om bosættelserne blev gjort ulovlige. Mange mennesker fra landet søgte mod hovedstaden efter arbejde, og de slog sig ukontrolleret ned i Kibera, der efterhånden udviklede sig til det største slumkvarter på det afrikanske kontinent og ét af de største slumkvarterer i hele verden.

Nairobbery

Nairobi er en mærkelig størrelse. I byens skyline kan man se højhuse og giraffer side om side. Når man kommer tættere på, bliver det tydeligt, at afstanden mellem rig og fattig er enorm. Kriminalitet har sat sit aftryk på byen.
Da jeg overnattede på en campingplads i forstaden Karen blev vi orienteret om, at et kærestepar var blevet røvet samme morgen – at gunpoint – netop som vagten havde lukket dem ud af campingpladsen. Der er mellem 250.000 og 300.000 hjemløse børn i Kenya. De 60.000 prøver at overleve i Nairobi. Landet har rigeligt med problemer, og i hovedstaden vil man helst glemme at Kibera overhovedet eksisterer. Derfor kommer der ingen hjælp til slumkvarteret fra regeringen.
Slumdog.

Lav levetid

Den store procentdel af Nairobis indbyggere, der er fordelt på de 6 pct. Kibera geografisk set udgør, må klare sig uden hjælp fra de statslige hospitaler og klinikker, fordi de rent juridisk er blevet underkendt, da det har været ulovligt at bosætte sig i slumkvarteret. Gennemsnitslevealderen i Kenya er 67 år – men ikke i Kibera.

Rundvisningerne i Kibera drives ganske professionelt og kan anbefales, hvis man gerne vil se noget andet end det fantastiske dyreliv og Karen Blixens kaffefarm, når man er i Nairobi

Indtil for nyligt blev vand hentet fra dæmningskilder fyldt med tyfus og kolera. Kibera er stærkt forurenet af sod, åbne kloakker og kemisk forurening – plus affald og efterladenskaber fra både dyr og mennesker. Det er derfor ingen overraskelse, at sundheden ikke er lige så god her, som i resten af Kenya. Gennemsnitsalderen i Kibera er 46 år.

Flying Toilets

Der kan klistres en masse deprimerende tal på Kibera. Man kender ikke det præcise indbyggertal, men det formodes at ligge et sted mellem 600.000 og 1,2 millioner mennesker. 95 pct. af dem lever under fattigdomsgrænsen, og et sted mellem 20 pct. og en tredjedel er HIV-smittede. 50.000 af dem er børn. Infrastrukturen i Kibera, herunder vejnet, kloakering, vandledninger og renovation står slet ikke mål med indbyggertallet og sygdomme spredes hastigt. Kun 20 pct. af Kibera har elektricitet. Derudover er arbejdsløsheden tårnhøj og kriminalitet yderst udbredt.

Kontraster i Kibera.

Den gennemsnitlige familie består af syv personer, der deler ét værelse. Der er rent statistisk ét toilet pr. 500 indbyggere. I praksis betyder det, at mange slet ikke har adgang til hverken toiletter eller rent vand. Det har skabt grobund for fænomenet Flying Toilets. Manglen på toiletter gør ganske enkelt, at folk skider i poser, som enten efterlades eller smides så langt væk som muligt – heraf navnet Flying Toilets.

The friendliest slum in the world

I Kibera er der de seneste år taget initiativ til at vise bydelen frem fra sin positive side. Det er et lokalt-funderet initiativ, der startede da et hollandsk par boede et halvt år i Nairobi i forbindelse med en adoption. Her stiftede parret bekendtskab med Kibera og startede sammen med nogle af de lokale rundvisninger i slumkvarteret.
Offentligt toilet i Kibera. Det koster 5 Shilling at benytte – cirka 0,06 kr.
Blandt de lokale var Freddy, der også var min guide i Kibera. Han er født og opvokset i slumkvarteret, og det er vigtigt for ham, at projektet også har base i Kibera og kommer kvarteret til gode. Derfor er alle guiderne fra Kibera. Det samme gælder de obligatoriske vagter, der følger med på rundvisningerne. På den måde støtter projektet beskæftigelsen i Kibera – og slumkvarteret vises frem for turisterne. Det sidste er nok så vigtigt. Den kenyanske regering gør ikke meget for Kibera, og ville uden tvivl foretrække, at turisterne holdt sig til Mombasa og Masai Mara.

Kibera Tours

Rundvisningerne i Kibera drives ganske professionelt og kan anbefales, hvis man gerne vil se noget andet end det fantastiske dyreliv og Karen Blixens kaffefarm, når man er i Nairobi. Turene kører formiddag og eftermiddag og tager tre-fire timer. Man er max seks personer i gruppen. Kibera Tours kan mod ekstra betaling arrangere transport til downtown Nairobi, hvor turene starter ved Java Coffee House ved Adams Arcade.

Almindelig sund fornuft skal man altid have med sig, uanset om man er i Koldby eller Kibera. Lad de dyre ure og smykker blive hjemme og tag i stedet nogle praktiske sko på, når du skal på Kibera Tour

Her mødes man med guiderne og sikkerhedsvagterne, og går over toi-markedet – det største loppemarked i Kenya – til slumkvarteret. Blandt de ting man ser i Kibera kan nævnes Mama Tunzas nursery school og en perle-fabrik hvor man bruger knogler fra en lokal slagter til at lave smykker. Man ser også et helt almindeligt hus i slumkvarteret og biogas-centret – med Kiberas flotteste udsigtspunkt. Her anvendes de lokales affald til biogas.

page8image742466608
Chocolate City. De mange brune blikplader har givet Kibera sit tilnavn. I midten af billedet er der udendørs gudstjeneste i den Hellige Treenigheds Kirke. Fotoet er taget fra Kiberas flotteste udsigtspunkt – biogascentret.

Husk hovedet

Almindelig sund fornuft skal man altid have med sig, uanset om man er i Koldby eller Kibera. Lad de dyre ure og smykker blive hjemme og tag i stedet nogle praktiske sko på, når du skal på Kibera Tour. Har man børn med, skal de kunne gå selv, ellers skal man bære dem. Klapvogne og barnevogne kan ikke komme omkring i slumkvarteret. Da man ikke bare kan forlade turen i utide, er det værd at overveje inden.

Der må gerne tages billeder, men spørg guiderne om det er i orden først, og lad være med at tage billeder af folk uden tilladelse. En Kibera Slum Tour koster 2.500 Shillings – godt halvanden hundrede kroner. Penge og tøj kan man efter turen donere til Kibera Tours, men lad være med at give penge, slik eller lignende til hverken børn eller voksne i slumkvarteret. Det giver børnene det indtryk at turister er lig med gaver og kan desuden starte et regulært kaos.

Husk: Kibera betyder jungle.


Fotos: Skribenten. 

Jimmy Munk Larsen er cand.mag. i Historie og Kulturarvsformidling fra Aalborg Universitet og har en fortid i museumsverdenen. Han er i dag en del af rejsebranchen, og særligt optaget af Balkan, Nordafrika og Nørre Vorupør, hvorfra han har skrevet en del. Gravsteder og mindesmærker er blandt passionerne, og han elsker at fortælle historier med afsæt i disse. Du kan følge Jimmy Munk Larsen og hans rejser på Instagram: https://www.instagram.com/jimmymunklarsen/?hl=da

Seneste artikler om Afrika