Så’ der sommerferie
FODBOLD: Fire landskampe på 11 dage er mindst én for mange, men det hjælper lidt, når man vinder, og der er turneringspoint på spil. Og Danmark vandt uden de store dikkedarer med 2-0 over Østrig mandag aften med Parken fyldt til sidste sæde igen. Og gjorde det i det hele taget i tre af de fire Nations League-kampe, hvor eneste streg i regningen har været hjemmekampen og især 2. halvleg mod Kroatien i fredags. Også en af slagsen, at Kroatien vandt i Frankrig i den anden gruppekamp, så de blot har to point op til danskernes førsteplads, hvilket sandsynligvis betyder, at Danmark skal have et resultat i Kroatien til september, hvis de skal holde sig i spil til førstepladsen og muligheden for at spille Final4 næste sommer.
Omvendt har spillerne brug for sommerferie. Med sidste sommers EM in mente, et komprimeret kampprogram efterfølgende, en minislutrunde i juni, på den igen i juli med respektive turneringer, to Nations League-kampe, end ikke fem måneder til forberedelser og VM-slutrunde, og så tilbage for at spille klubturneringer. Nærmest to års non stop-kampe for trætte hoveder og tunge stænger. Godt nok bliver de ret pænt betalt for det, men de skal så sandelig også levere underholdningsvaren.
Som Danmark altså gjorde i aftes på en fremragende 1. halvleg på to flotte scoringer af henholdsvis storspillende Jonas Wind og Andreas Skov Olsen. Samtidig lå det kort efter fast, hvem Danmark får som sin fjerde modstander ved VM, da Australien afgjorde den afgørende playoff-kamp mod Peru ved at gå sejrrigt ud af 120 minutters spilletids 0-0 og deraf følgende straffesparkskonkurrence med 5-4. Dermed står der Frankrig, Tunesien og Australien på den indledende VM-vintermenu til november.
FODBOLD: Fire landskampe på 11 dage er mindst én for mange, men det hjælper lidt, når man vinder, og der er turneringspoint på spil. Og Danmark vandt uden de store dikkedarer med 2-0 over Østrig mandag aften med Parken fyldt til sidste sæde igen. Og gjorde det i det hele taget i tre af de…