Magnus Corts prik over i’et
TOUR DE FRANCE: En uge i den prikkede bjergtrøje i Tour de France og så lige endnu en prik -den over i’et: En etapesejr.
Det havde ligget i luften i den store udbrydergruppe i lang tid, at Magnus Cort ville være den hurtigste mand på stregen, men da det for alvor gik opad i slutfasen, slap fire mand afsted, og Cort kunne ikke holde trit.
Kvartetten fik så stort et hul, at det virkede umuligt for den danske udbryderkonge at nå op til den. Men en halv kilometer før mål, da den sidste stigning var fladet mere ud, gik der slutspurtstaktik i den hos de allerforreste og med ét kom den større gruppe med Magnus Cort iblandt op.
Sådan en samlet mulighed på en bred landingsbane i Megeve skal man ikke give manden, der udover at se sit snit til ramme udbruddene, ikke er sjov at spurte imod. Og med det yderste af forhjulet fik han da også trykket sig først over målstregen foran australske Nick Schultz. Dermed var Magnus Corts anden etapesejr i Tour de France en realitet, da han også vandt en etape for fire år siden i Astana-trøjen.
TOUR DE FRANCE: En uge i den prikkede bjergtrøje i Tour de France og så lige endnu en prik -den over i’et: En etapesejr. Det havde ligget i luften i den store udbrydergruppe i lang tid, at Magnus Cort ville være den hurtigste mand på stregen, men da det for alvor gik opad i slutfasen,…