Tag testen: Vil robotter overtage dit job?

af i Arbejdsmarked/Digitalt/POV Business

POV BUSINESS // KOMMENTAR // ROBOTTEKNOLOGI – Studier spår, at op mod 50 prcoent af alle nuværende jobs vil blive automatiseret. Så hvad er sandsynligheden for, at dit job kommer til at blive digitaliseret og overtaget af en robot eller en algoritme? Det afhænger naturligvis fuldstændig af det område, du arbejder indenfor, men det afhænger også af din villighed til at udvikle og uddanne dig til fremtiden, skriver Jonathan Løw.

Ifølge flere internationale studier er 47 procent af alle nuværende jobs i USA og Vesteuropa i risikozonen for at blive automatiseret.

Disse studier har en række entreprenante forskere koblet med avancerede algoritmer og skabt hjemmesiden WillRobotsTakeMyJob.com, hvor du dels finder studierne og dels kan gå ind og teste, hvorvidt robotter med stor eller lille sandsynlighed vil overtage dit job i det kommende årti.

Robotter er ikke menneskelignende skabninger, men nærmere en metafor for den automatisering, der opstår igennem brugen af teknologier som chatbots, maskinlæring, 3dprint, selvkørende biler m.m.

Robotter skal i denne sammenhæng ikke opfattes som nogle store og menneskelignende skabninger, som rent fysisk kommer til at gå rundt på lageret og pakke pakker eller sidde foran computeren og indtaste tal i et Excel ark.

‘Robotter’ er nærmere en metafor for den automatisering, der opstår igennem brugen af teknologier som chatbots, maskinlæring, 3dprint, selvkørende biler m.m.

Det har sjældent været sådan i verdenshistorien, at noget er gået fra alt til intet. Ofte er der tale om mere gradvise transformationer, men vi har oplevet i de seneste årtier, at disse gradvise transformationer så ganske pludseligt slår igennem med større kraft end tidligere set.

To eksempler: Bogholdere og fotografer

Det vil vi formentlig opleve indenfor eksempelvis bogholderi og revision, hvor de gradvise forandringer ikke pludselig vil gøre samtlige revisorer arbejdsløse, men hvor automatiseringen lige nu går så hastigt, at vi meget vel kan forestille os, at en bogholder i sin nuværende rolle og funktion ikke vil findes om ti år fra nu.

I stedet handler det så om, hvorvidt disse individer vil videreuddanne sig i tide og eksempelvis kunne tage over på mere rådgivningsmæssige og juridisk komplekse problemstillinger, som teknologien fortsat ikke vil kunne tage sig af i fremtiden.

Hvis én af vores kunder eksempelvis står og mangler et billede af et vandfald, så forestiller vi os, at vi indenfor nogle år skal kunne bede en computer om at generere et sådant motiv – uden at man kan skelne motivet fra noget, en fotograf kunne have taget

I én af mine egne virksomheder, JumpStory, arbejder vi lige nu på en teknologi, der skal kunne producere billeder og fotos, som ikke findes i forvejen.

Hvis én af vores kunder eksempelvis står og mangler et billede af et vandfald, så forestiller vi os, at vi indenfor nogle år skal kunne bede en computer om at generere et sådant motiv – uden at man kan skelne motivet fra noget, en fotograf kunne have taget.

Vil det så gøre alle fotografer arbejdsløse?

Nej, for der vil fortsat være masser af ting, som vores algoritmer ikke vil kunne, såsom at tage personbilleder på en virksomhed, aktualitetsfotos fra en demonstration osv.

Ergo vil udviklingen givetvis koste jobs for nogle fotografer, men formentlig også øge fokus på den værdi, som en fotograf kan skabe indenfor andre områder af branchen. Og så er vi tilbage ved, at man som individ skal evne at forandre sig frem for at være parat til forandringerne.

Ovenfor ses den første robot-assisterede operation på en patien ombord på skibet ‘the Mercy’ på det amerikanske ‘Base Hospital’ i Mutur, Sri Lanka. Systemet er Da Vinci XI Robot Surgical System. Foto: U.S. Navy photo, Class Kelsey L. Adams.

Hvilke brancher vil især blive automatiseret?

Kigger man på top 50-listen over de jobs, der ifølge beregningerne fra WillRobotsTakeMyJob.com vil blive overtaget af robotter, så er én af topscorerne salgsfolk i butikker.

Det er ikke overraskende, eftersom vi allerede i dag ser giganter som Amazon, Tesco og Wallmart eksperimentere med mere eller mindre automatiske butikker uden betjening. Andre jobs, som i høj grad vil blive automatiseret, er sekretærer og administrative assistenter, bogholdere, kokke, receptionister og P-vagter.

Jobs som sygeplejerske, folkeskole- og gymnasielærer, key account sælger (storkunder), software udvikler, politibetjent, software analytiker og advokat blandt de jobs, hvor der forventes den laveste grad af automatisering i de kommende år

I den anden ende af spektret er stillinger som sygeplejerske, folkeskole- og gymnasielærer, key account sælger (storkunder), software udvikler, politibetjent, software analytiker og advokat blandt de jobs, hvor der forventes den laveste grad af automatisering i de kommende år.

Alt efter om advarselslampen lyser grøn, gul eller rød, betyder det så, at du enten skal føle dig fuldstændig sikker eller gå i total panik? Naturligvis ikke.

Blot at være ‘forandringsparat’ er ikke vejen frem

Jeg plejer at bruge det billede, når jeg er ude og holde foredrag om trends og det at uddanne sig til fremtiden, at man enten sidder med omkring bordet eller ender på menuen.

Det skal forstås således, at det dårligste mindset, man kan have for fremtiden, er blot at være forandringsparat.

Jeg ved godt, at det ellers har været et meget populært udtryk iblandt både ledere og organisationer, men det giver ingen mening, for det at være parat vil i praksis sige at være passiv.

Når du er parat, venter du jo.

Alternativet til at være forandringsparat er at blive forandringsskabende

Om du så venter på ordrer fra din leder eller på udviklingen i markedet, så er du under alle omstændigheder parat, og jeg har oplevet, hvorledes det fører til lange rapporter om fremtiden og masser af PowerPoint-slides, men sjældent den entreprenante tilgang, som der egentlig er behov for. Og det gælder både hos den enkelte og i organisationen som helhed.

Alternativet til at være forandringsparat er at blive forandringsskabende. At være skabende er samtidig langt sjovere, for så tager du ansvar og i praksis magten tilbage til dig selv. Ikke giver den fra dig til en leder, til teknologien eller til fremtiden for den sags skyld.

Hvis du eksempelvis er personlig assistent og læser om, at automatisering meget vel kan ramme dig, kan du enten håbe, at der fortsat vil være behov for dine nuværende kompetencer i organisationen (det er at være parat), eller du kan begynde at sætte dig ind i smarte digitale værktøjer, som kan implementeres hos både din chef og i hele organisationen. Det sidste er at være skabende.

Træn din nysgerrighed og dine kompetencer aktivt

Min erfaring er, at det ikke handler så meget om præcis, hvad du begynder at forandre, men mere det, at du rent faktisk igangsætter processen og gør det til hverdag frem for noget, du udskyder til fremtiden.

Jeg er også ret sikker på, at du vil opleve, hvorledes hverdagen og arbejdet bliver mere spændende, når du begynder at være mere nysgerrig og skabende, for det vækker noget af det indre barn, som vi alle sammen har i os.

Som børn er vi naturligt og instinktivt nysgerrige. Som voksne er vi nødt til at være bevidst nysgerrige, for det kommer ikke automatisk til os.

Brug nogle andre informationskilder end dem, du er vant til. Og husk er at det 100 gange sjovere at skabe et nyt job end bare at have et

På samme måde er det med ny viden og nye værktøjer. De dukker ikke op i de medier, du altid læser, så begynd at disrupte dig selv, for nu at bruge et slidt udtryk, og læs nogle andre informationskilder end dem, du er vant til. Skift ud i de inspirationskilder, du har, for det vil udfordre din hjerne og tænkning lige med det samme, og den vil elske det.

Har du så et job i fremtiden?

Nej, du har ikke ét, men du skaber et. Det er i øvrigt også 100 gange sjovere.


Topillustration: Robot. Foto fra https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Science_Museum

Jonathan Løw er idealist med interesse for business. Han har været med i opstarten af 4 virksomheder samt skrevet 3 bøger om emnet. To af disse bøger er blevet #1 bestsellere. Senest har han interviewet over 100 af globale ledere og innovatører til en bog, der udkommer i USA på forlaget Taylor & Francis i foråret 2018. Jonathan Løw har derudover været ansat som online chef hos Bog & idé samt investor- og rådgiver i startup- og kapitalfonden Accelerace. Han er tidligere blevet kåret som ét af Danmarks 100 største talenter af Berlingske og har modtaget e-handelsprisen for sit arbejde med virksomheden engodsag.dk. I dag arbejder Jonathan Løw som foredragsholder, rådgiver og forfatter i egen virksomhed Listen Louder. Hans nuværende og tidligere kunder tæller bl.a. Gomore, Vestas, Lunar Way, Lix.com samt en række kommuner og mindre virksomheder. Jonathan er 38 år gammel og bor i Højbjerg syd for Aarhus. Læs mere på www.listenlouder.dk

Seneste artikler om Arbejdsmarked