demokrati regering

DEBAT: Regeringen udgør en trussel mod demokratiet – det er sidste udkald

i Indland/Danmark af
POLITISK DEMOKRATI // KOMMENTAR – “Statsministeren vælger kun at indkalde de partier til forhandlinger, som hun enten kan lokke eller true til tavshed. Nogle har allerede fået deres skålpund kød i form af den længe ønskede massakre på dansk pelsdyravl. Resten har sikkert også en mærkesag eller to, som kan tilgodeses til fordel for en stemme for en ny permanent ”epidemilov”. Debattør Henrik Petersen spår om demonstrationer, civil ulydighed og udbredt folkelig modstand, hvis statsministeren “kupper sin antidemokratiske lovgivning igennem”: Vort demokrati er truet som aldrig før. Det er sidste udkald, skriver han.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Den sidste måneds tid har vi oplevet politiske tilstande her i landet, som gør én målløs af forbløffelse.

Vi har oplevet en magtsyg regering og en skråsikker statsminister smadre selvstændigt erhvervsdrivendes livsværk, nedlægge tusindvis af arbejdspladser i et udkantsområde, lade 17 millioner dyr dræbe, se gennem fingre med manglende lovhjemler, bortforklare åbenlyse grundlovsbrud, skamløst skubbe ansvaret fra sig, skyde skylden på andre, svare flabet igen på kollegers og pressens spørgsmål samt forsøge at diktere landets aviser, hvad de måtte skrive, og hvilke ord og udtryk de ikke måtte anvende i omtalen af regeringens forbrydelser.

Det er lykkedes regering og statsministeren at splitte Folketinget og forgifte det politiske klima med mistro og had

Hele dette tarvelige teater, der dels leder tanken hen på fjerne bananrepublikker, som vi normalt ikke sammenligner os med, dels vækker minder om P. Munchs nidkære mediecensur i 1930’erne, kronedes med en statsminister, som græd på kommando i direkte dansk tv, da hun blev konfronteret med følgerne af sine handlinger.

Det er lykkedes regering og statsministeren at splitte Folketinget og forgifte det politiske klima med mistro og had.

Regeringen blev endvidere mødt med en samlet blå bloks mistillid og samtlige partiers kategoriske afvisning af forslaget til en ny permanent ”epidemilov”, som ville udstyre enhver fremtidig regering med noget nær diktatorisk magt.

Intet tyder imidlertid på, at regeringen har taget ved lære af de seneste ugers politiske stormløb, utallige spørgetimer, stormfulde samråd og uafbrudte demonstrationer foran Christiansborg.

Efter udmeldingen om, at man havde til hensigt at indkalde samtlige partier til drøftelse af et nyt udkast til en permanent ”epidemilov”, forlyder det nu, at regeringen kun ønsker at forhandle med de loyale støttepartier, som så gennem fingre med grundlovsbruddet og har til hensigt at stemme for love, der med tilbagevirkende kraft hjemler regeringens lovbrud i mink-skandalen.

Statsministeren vælger med andre ord kun at indkalde de partier til forhandlinger, som hun enten kan lokke eller true til tavshed. Nogle har allerede fået deres skålpund kød i form af den længe ønskede massakre på dansk pelsdyravl. Resten har sikkert også en mærkesag eller to, som kan tilgodeses til fordel for en stemme for en ny permanent ”epidemilov”.

Alarmklokkerne burde have ringet allerede i juni, da Magnus Heunicke med vanlig socialdemokratisk arrogance meddelte, at ”særlovene” ikke havde nogen udløbsdato, men skulle ”genforhandles til foråret”.  Set i bakspejlet var dette en glasklar advarsel om, hvad befolkningen havde i vente.

Når man bevidst vælger at føre destruktiv blokpolitik i ”folkesundhedens” navn og på forhånd udelukker halvdelen af Folketingets partier, som repræsenterer mere end 48% af de danske vælgere, må det dog siges at være så som så med Fru Frederiksens fornemmelse for folkestyre

Dengang begyndte jeg for alvor at gøre opmærksom på, at vort demokrati var truet. De færreste lytter dog til en forfatter ude fra heden. At de politiske analytikere overså denne advarsel, og at oppositionen valgte at snorksove hen over sommeren, er langt mere alarmerende.

Statsministeren kan være sikker på sit spinkle flertal. Ingen af støttepartierne er interesserede i at vælte regeringen, da et nyvalg for fleres vedkommende ville være rent hasardspil.

Strategien er lige så perfid, som den er udspekuleret.

Statsministeren vil efter en sådan manøvre til enhver tid kunne hævde, at ”epidemiloven” skam blev vedtaget på fuldt demokratisk vis. Når man bevidst vælger at føre destruktiv blokpolitik i ”folkesundhedens” navn og på forhånd udelukker halvdelen af Folketingets partier, som repræsenterer mere end 48% af de danske vælgere, må det dog siges at være så som så med Fru Frederiksens fornemmelse for folkestyre.

Kupper statsministeren sin antidemokratiske lovgivning igennem, kan hun være forvisset om, at befolkningen vil kæmpe imod.

Det kræver ingen krystalkugle at forudsige, at regeringen i så fald vil blive mødt med demonstrationer, civil ulydighed og modstand, som får de hidtidige traktordemonstrationer, fakkeltog og ”klinky-klonky”-aktioner foran Christiansborg til at blegne.

Vort demokrati er truet som aldrig før. Det er sidste udkald.


LÆS MERE OM #MINKGATE HER


Topillustration: Mette Frederiksen skriver under på, at hun vil holde grundloven. Foto fra regeringen.dk

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Henrik Petersen (født 1970) er sønderjysk lokalpatriot og stridsmand. Han er cand.mag. i tysk og arbejder som oversætter i det private erhvervsliv.
Hans hovedinteresse gælder tysk og østrigsk historie, politik og samfundsforhold – ikke mindst de mere lyssky aspekter, der sjældent finder vej til den danske presse. Henrik har udgivet den tyske fagbog ”Die Arbeitsmethoden der Brüder Grimm” (2012) samt romanerne ”Ravstemmen” (2013), ”Vineta” (2017) og ”Malfrua” (2019). Han har p.t. yderligere romanprojekter i støbeskeen.
Når der skal slappes af, sker det gerne i selskab med klassisk musik og nyere tysk eller norsk litteratur. Når Henrik ikke er hjemme, kan man som regel finde ham ved havet, i skoven eller i bjergene. Til daglig bor han i Rødekro.

Seneste artikler om Indland

terror

Den blinde terrorvinkel

TERROR // MEDIEKRITIK – Siden 11. september 2001 har både medier, efterretningstjenester