
FODBOLD // PODCAST – POV samarbejder med Ritiro Podcast – Danmarks mest bitre fodboldpodcast – der bestyres af vært og stifter, Andreas Steno. Ritiro optages hver mandag aften, og sæsonens varmeste kartofler i fodboldverdenen bliver taget under kærlig behandling af panelet, der udover Steno selv består af divisionsscout og chefkonsulent Mikkel Rosenvold og Social Medie-ekspert Ari Bassan. I denne udsendelse med Brasser.dk’s Andreas Knudsen, der ser på FCM’s brasilianske indkøbsstrategi. Og Vejle Amts Folkeblads Anders Møllenberg er med på telefon om lynfyringen af Carit Falch.
I Nørreskoven står den åbenbart nu mellem rumænske Dan Petrescu og Peter Sørensen. Noget af et spænd i spillermæssig forstand, men mon ikke sidst nævnte har bedst forstand, når det gælder om at få Vejle opad i superliga-tabellen fra trænerbænken.
I Farum har man gerne for vane at have en 17-årig med mål i støvlerne i start-11’eren, og nordmanden Andreas Schjelderup havde to kolde fra kassen i først halvleg at byde ind med mod et halvknækket og passivt Vejle-mandskab, der mandag aften i det nordsjællandske ikke lignede et hold, der kunne vende på en tallerken, men skulle bruge supertankeren i det ærinde.
I Aarhus er den lokale avis, Stiftstidende, begyndt at kigge på pros and cons i forhold til en fyring af David Nielsen
Gæsterne fik alligevel vendt anden halvleg til periodevis spænding med en 2-1-reducering og en halv time at gøre godt med på klokken. Men kort før lukketid gjorde finnen Oliver Antman det i stedet til 3-1. Ritiro-holdet har Vejle-journalisten Anders Møllenberg igennem til en snak om Carit Falchs lyn-exit i VB.
Er David Nielsen den næste?
I Aarhus er den lokale avis, Stiftstidende, begyndt at kigge på pros and cons i forhold til en fyring af David Nielsen efter endnu et nederlag i ligaen, 2-0 til oprykkerne i Viborg, og stadig en bundlinje på to point efter seks runder. Når først Stiften bevæger sig ud ad den sti, bimler og bamler det højere end rådhusklokkerne. Det snerper til.
For en måned siden havde jeg ikke drømt om, at jeg skulle skrive en artikel om pros & cons for fyre David Nielsen. Men det har jeg gjort $ #ultratwitteragf https://t.co/ll7WW9cSZ8
— Dennis Bjerre (@dennisbjerre) August 23, 2021
De forsvarende mestre fra Brøndby hiver også efter vejret og pointene efter 2-2 i Odense, endda efter en 2-0-føring. Begge mål sat ind af Michael Uhre. Fire af slagsen i tabellen efter seks runder er noget af en nedtur på Vestegnen.
Oppe i toppen er både FC Midtjylland og FC København begyndt at rulle. Randers hænger på med 1-1 mod AaB og ditto FCN med sejren over Vejle.
Midtjyderne med en ret så ustyrlig Anders Dreyer. Og endnu flere brasilianere i Maronny, Juninho og Charles er hentet i Brasilien for store beløb og slutter sig til Evander og Paulinho. Fra afrikansk til sydamerikansk indkøbsstrategi på Heden. Og i danske tal stille og roligt 3-0 over Silkeborg.
Andreas Knudsen fra Brasserbold.dk er gæst i studiet for at gennemgå de seneste indkøb.
Daramys agent
Ritiro-vært Andreas Steno har kigget Mohammed Daramy lidt over skulderen i transferens 90 millioner kroners salg til Ajax Amsterdam. Her får man øje på agenten Hassan Cetinkaya. Cetinkaya havde stillet en transferrekord i udsigt i dette vindue og leverede den. Har Hassan Cetinkaya en interesse i at få Daramy til at skifte flere gange end nødvendigt? Steno ser nærmere på Cetinkaya efter FCK’s solide 2-0-sejr i Parken over Sønderjyske.
Som sædvanlig stirrer de bitre københavner-drenge også ud over det internationale landskab. Blandt andet sæsonpremieren i Serie A og historien om Steaua Bukarests ejer, George Becali, som FCK ligger i forhandlinger med om en offensivspiller for øjeblikket. Og lur mig, om de ikke lige runder Real Madrid.
Blot et gæt uden selv at have hørt udsendelsen endnu. Så lyt lige med…
https://soundcloud.com/andreas-steno-larsen/ritiro-44-hvem-skal-erstatte-daramy
LYT TIL FLERE RITIRO PODCAST HER:
Topillustration: FCK’s Mohamed Daramy dribler udenom Sønderjyskes Anders K. Jacobsen i søndagens 2-0-sejr. Og hele vejen til Amsterdam for en rekordtransfersum. Foto:Jan Christensen/Getty Images.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.