EU-BUDGET // ANALYSE – EU investerer i konkurrenceevnen, men politikerne vil finansiere investeringen med afgifter, og det svækker konkurrenceevnen. Måske kan de igangværende forhandlinger om EU’s budget for 2028-2034 rette op på miseren?
Europaparlamentariker Stine Bosse (M) havde inviteret til møde på Kulturværftet i Helsingør den 24. april. Emnet var Europa i en ny global orden: Sikkerhed, konkurrenceevne og klima. Ved mødets afslutning bad moderatoren panelet om en anbefaling til Stine Bosse, når hun mandag skulle tilbage til EuropaParlamentet for at deltage i den sidste afstemning om Parlamentets forhandlingsposition til EU’s budget for 2028-2034.
Stine Bosse (M) blinkede helt forståeligt et par gange. Det er nemmere sagt end gjort
Tidligere CEO for Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen havde et meget kontant forslag: Stine Bosse og kollegerne i EuropaParlamentet skal give ethvert politikforslag i det nye budget et konkurrenceevnetjek. Vil forslaget styrke eller svække EU på markedet? Kun hvis det vil forbedre konkurrencesituationen, skal det indgå i politikkataloget.
Stine Bosse blinkede helt forståeligt et par gange. Det er nemmere sagt end gjort.
EuropaParlamentet vedtog sin forhandlingsposition om budgettet den 28. april 2026. Jeg har taget Lars Fruergaard Jørgensen på ordet og lavet et præliminært, men stadig fortællende tjek af konkurrenceevnen, primært inden for EU-udvidelsen og den fælles landbrugspolitik (CAP).
Konkurrenceevne er ikke bare en abstrakt størrelse, men kan defineres konkret. Konkurrenceevne er den relative andel af et givent marked på et givent tidspunkt. Øges den relative andel fra år til år, forbedres konkurrenceevnen, og modsat forringes konkurrenceevnen, hvis den relative andel reduceres. Bag vækst i konkurrenceevne ligger typisk øget produktivitet, højere produktkvalitet og nye produkter/innovation. Tjekket skal vurdere, om politiktiltag som for eksempel forskningsmidler eller afgifter styrker produktivitet, kvalitet og innovation for europæiske virksomheder.
Afgifter eller nedskæringer?
Lad os begynde med budgettet, formelt hedder det Multiannual Financial Framework (MMF). Det samlede budget er på nuværende tidspunkt i forhandlingsprocessen på to billioner euro lig med 1,26 pct. af EU’s BNI. Ifølge nyhedsstrømmen skal de fleste nettobidragsydere øge deres betaling med 0,13 pct. af BNP. For Danmark betyder det tre-fire mia. kr. ekstra årligt.
Politisk er det en vanskelig øvelse, og derfor kan finansieringen kun komme på plads enten ved yderligere såkaldte egne indtægter fra afgifter på industri og forbrug eller nedskæringer andre steder. Da EuropaParlamentet eksplicit afviser nedskæringer, er afgifter den eneste mulige finansieringskilde. Nedenfor ser jeg på nogle udvalgte hovedområder, og jeg opererer med omtrentlige beløb, alene for at anskueliggøre relationerne, ikke for at lave et præcist regnestykke.
Konkurrenceevnefonden (ECF) er EU’s flagskib på området med et budget på 440 mia. euro. Fonden er administrativt forenklet i forhold til den tidligere budgetperiode, hvad der er godt, og yder tilskud til virksomheder inden for grøn teknologi, forsvar, digitalisering og sundheds- og bioteknologi. Fonden er essentiel for, at EU-firmaer kan udfordre USA og Kina på disse strategiske teknologier.
Forsvars- og rumsektorens budget femdobles
Forskningsprogrammet Horizon Europe bliver næsten fordoblet til 175 mia. euro og forventes at give et direkte løft op ad teknologistigen. EuropaParlamentet vil ovenikøbet om muligt hæve beløbet yderligere. Forsvars- og rumsektoren i ECF får specifikt allokeret 131 mia. euro, eller fem gange mere end forrige budget, og giver for første gang sektoren en industriel skala, der er afgørende for at vinde markedsandele fra USA.
Inden for transport-, energi- og digital infrastruktur øger EuropaParlamentet investeringerne, og man vil reducere transaktionsomkostningerne på det indre marked samt styrke leveringsnet for energi og halvlederforsyning. Tiltaget giver EU en klar produktivitetseffekt.
Men skaber investeringerne i ECF og Horizon forbedringer af konkurrenceevnen? Det er faktisk usikkert. På den ene side skaber begge instrumenter økonomisk vækst. Det viser flere evalueringer, men hvis konkurrenterne samtidig får endnu bedre fordele, er nettoresultatet negativt.
Og det er vigtigt at pointere, at vækst i BNP ikke nødvendigvis er det samme som vækst i markedsandele. Et land kan godt få et BNP-løft fra F&U-investeringer, mens dets virksomheder samtidig taber andele på de globale markeder, hvis konkurrenterne investerer mere. Hvis EU konkret bruger 75 mia. euro, mens USA bruger 750 mia. euro, kan BNP stige i begge økonomier, mens EU’s relative markedsandel falder.
Skaber investeringerne i forsvars- og rumsektoren og Horizon forbedringer af konkurrenceevnen? Det er faktisk usikkert
En evaluering af Horizon2020-programmet viser en vækst på fem euro i BNP for hver euro, der er investeret i F&U, men i samme periode tabte EU markedsandele i præcis de sektorer, hvor F&U-pengene blev brugt. EU’s andel af globale tech-indtægter faldt fra 22 pct. til 18 pct. det seneste årti, mens USA’s andel steg fra 30 pct.til 38 pct.
Kun fire af verdens top 50 tech-virksomheder er europæiske, og ingen EU-virksomhed med en værdi over 100 mia. euro er etableret de seneste 50 år. EU’s F&U-underskud er koncentreret i de sektorer, der nu definerer den teknologiske udvikling: Digitale tjenester, kunstig intelligens, telekommunikation og avanceret elektronik. EU’s offentlige F&U-udgifter som procent af BNP er på linje med USA’s.
Forskellen ligger i den private sektor, hvor EU’s private investeringer i innovation kun er halvdelen af USA’s målt som andel af BNP. ECF og Horizon kan ikke lukke det gab. ECF risikerer blot at blive en kompensation for uhensigtsmæssige rammevilkår og ikke en konkurrencefordel.
Afgifter er eneste nye finansieringskilde
Med et større budget skal der flere penge i kassen. Derfor bakker EP op om Kommissionens forslag til nye såkaldte egne indtægter. To typer af afgifter skal omtales her. CORE er en årlig fast afgift på helt store virksomheder. Afgiften rammer netop de virksomheder, der står over for amerikanske og asiatiske konkurrenter, der ikke har en tilsvarende byrde. Afgiften er et stort konkurrencehandicap.
Grønne afgifter på industrien er et andet instrument. For det første skal en større andel af indtægterne fra kvotehandel fremover gå direkte til EU’s budget i stedet for til medlemslandene, og dermed mister energiintensive virksomheder muligheden for national kompensation. For det andet er øgede afgifter på plast- og ikke-genanvendt elektronikaffald. Det er kendt, at afgifter er tung kost for erhvervslivet. Det er muligt, at der kan opnås adfærdsændringer i markedet, der er økonomisk hensigtsmæssige på længere sigt, men på kort sigt er afgifter udgifter og giver dermed en forringelse af konkurrenceevnen, fordi produkterne bliver dyrere end konkurrenternes uden afgifter.
Det er kendt, at afgifter er tung kost for erhvervslivet
EuropaParlamentet har udvidet Kommissionens forslag fra juli 2025 med 139 mia. euro. og kræver nu et budget på 433 mia. euro til CAP. De passive arealbetalinger og indkomststøtten får 294 mia. euro direkte til landmænd. Betalingen er arealbaseret pr. hektar og ikke relateret til produktivitetsløft eller innovation. Eksisterende miljø- og klimaforpligtelser sammenlægges i et nyt element.
Det er det mest aktive element, men sigter mod miljømæssig omstilling, ikke nødvendigvis produktivitet eller markedsandele. Faktisk modernisering i landbruget ligger nu uden for CAP, i ECF’s sektor for sundhed, biotek, landbrug og bioøkonomi, og landbrugets ramme er beskeden på mellem 5 og 8 mia. euro. Når CAP’en gøres op, er den passive del af budgettet 10 til 15 gange større end den aktive. CAP fungerer i praksis som en indkomstoverførsel, ikke som en produktivitetsstrategi.
Den miljømæssige omstilling giver ikke automatisk markedsandele, snarere tværtimod på kort sigt, fordi økologisk landbrug typisk har lavere udbytter. På længere sigt kan billedet vende.
EU’s direkte konkurrenter på globale markeder for konventionelle landbrugsprodukter har en gennemsnitlig produktivitetsvækst, der er 2 til 3 gange større end EU’s. Det taber man markedsandele af, uanset hvor meget man pumper ind i arealbetalinger, og det fortsætter, så længe finansieringen er passiv. EU-landmændenes reaktion er demonstrationer, protester og krav om endnu mere indkomststøtte, ikke produktivitetsløft.
Udvidelsen er ikke med i budgettet
Og nu til et andet af mine kerneområder. Budgettet er interessant nok udformet, som om EU-udvidelsen ikke sker i perioden. Kommissionens forslag indeholder en specifik revisionsklausul for potentiel tiltrædelse af et eller flere nye medlemmer, hvorefter budgettet skal justeres i henhold til de relevante tiltrædelsestraktater. Med andre ord: Udvidelsen er ikke indarbejdet og vil kræve en åbning af budgettet, selv om den økonomiske indfasning af medlemslandene sker gradvist og først slår fuldt igennem efter 2034.
Hvad betyder det i penge? Budgettet indeholder i dag et Global Europe Instrument på 200 mia. euro, der vil finansiere tiltrædelsesstøtten til kandidatlandene. Et andet instrument er en såkaldt reservekapacitet på mellem 15 mia. og op til 100 mia. euro til Ukraine, der vil blive finansieret uden for budgettet. Begge dele er før tiltrædelses- eller genopbygningsstøtte.
Ingen af dem dækker omkostningerne ved et faktisk medlemskab som CAP-rettigheder og samhørighedsmidler mv. De kommer oveni, når kandidatlandene faktisk tiltræder. Tænketanksberegninger peger på, at medlemskab af alle ni kandidatlande vil koste ti mia. euro om året det første år. Det tal vil stige til 15 mia. euro efter tre år og igen til 25 mia. euro efter syv år. Hvis alle ni kandidater bliver medlemmer i 2030, kan udgifterne håndteres inden for det foreslåede budget.
Udvidelsen vil også resultere i vigtige reduktioner i EU27’s CAP-allokeringer, og Ukraine vil blive den største CAP-modtager. Det giver en logisk modsigelse i EP’s position. På den ene side kræver EP ca. 430 mia. euro reserveret til CAP, men hvis udvidelsen sker som forventet i perioden, vil EU27-landmændenes CAP-andel reelt skulle skæres med 12-18 pct., medmindre der findes nye penge, og det ligger ikke i kortene.
Det er et strukturelt problem i positionen: En stor forpligtelse holdes uden for det officielle budget, men regningen kommer alligevel, selv om størstedelen først skal medtages i næste budgetperiode fra 2035. Men helt grundlæggende har EU lovet udvidelse uden at have besluttet, hvordan den finansieres, og budgetforslaget bekræfter, at man har valgt at udskyde det valg til næste budgetperiode, hvor indfasningen af nye medlemmer forventes at slå fuldt igennem. Det svarer til, at man køber et hus uden at have penge til de fremtidige årlige omkostninger til drift og vedligehold, også selv om de ikke er aktuelle i dag ved købet, og det går jo ikke.
Udfaldet er negativt
Parlamentets budgetudspil rummer et indbygget paradoks set fra et konkurrenceevne-perspektiv: Det øger investeringerne i præcis de sektorer, hvor EU har en reel mulighed på markedet over for USA og Kina, nemlig forskning, forsvar, strategiske teknologier, men investeringerne finansieres til dels med afgifter, der direkte rammer de samme virksomheder.
Endvidere er landbrugsstøtten fortsat helt opvejende passiv og bidrager ikke til produktivitetsstigninger, ligesom det ikke kan gå upåagtet hen, at budgettet ikke indeholder finansiering af nye medlemmer i perioden, hvad der stærkt må forventes. Hertil kommer den politiske præmis, at der ingen besparelser er noget sted, og at øgede indbetalinger fra medlemslandene vil være stærkt kontroversielle. Hvis billedet skal males i trafiklysets farver, ser det sådan ud:
Sikkert grønne politikforslag er investeringer i forsvarsindustri og CEF-infrastruktur på 200 mia. euro.
Parlamentets budgetudspil rummer et indbygget paradoks set fra et konkurrenceevne-perspektiv
Tvivlsomt gule investeringer er Horizon-programmet, Fonden for Konkurrenceevne (ECF) eksklusive forsvarsindustrien, med 465 mia. euro, men hvor den empiriske dokumentation for effekter for markedsandele er svag.
Sikkert røde politikforslag er naturligvis de foreslåede afgifter med det indbyggede konkurrencepres, den passive og strukturelle ineffektivitet landbrugsstøtte samt den ikke budgetterede og fremtidige finansieringsrisiko for EU-udvidelsen.
Ret beset er budgettet strukturelt inkonsistent i forhold til konkurrenceevne
I alt beløber det sig til mellem 727 og 936 mia. euro, der vil presse erhvervslivet direkte (afgifter) eller indirekte via passiv landbrugsstøtte og i ikke-finansierede udvidelsesomkostninger.
Den centrale empiriske usikkerhed er, om investeringerne under Horizon og Fonden for Konkurrenceevne faktisk leverer den produktivitetsstigning, som Kommissionen forudsætter. Hvis det bliver tilfældet, når de grønfarvede forslag i budgettet op på 670 mia. euro (ca. 35 pct. af budgettet). Men de sikre røde politikforslag vil ligge på mellem 725 og 935 mia. euro (op mod 50 pct. af budgettet) og vil i et optimistisk ECF/Horizon-scenarie overmatche de grønne politikforslag med næsten 300 mia. euro.
Hvis forudsætningerne om at vækst i BNP ikke som antaget leder til vækst i markedsandele og faktisk kun bidrager med 50 pct., vil et sådant pessimistisk scenarie flytte 230 mia. euro over i rød zone, og dermed øges værdien af de politikforslag, der vil forværre konkurrenceevnen, til mellem 950 og 1.170 mia. euro. I værste fald altså 60 pct. af budgettet. Hvis vækst i BNP ikke fører til vækst i markedsandele, falder en stor del af budgettets grønne elementer reelt i gul eller rød kategori.
Om Lars Fruergaard Jørgensen vil være begejstret for det foreløbige budget, ved jeg ikke, men mit tjek indikerer, at det nok ikke vil være tilfældet. Ret beset er budgettet strukturelt inkonsistent ift. konkurrenceevne: EU investerer i konkurrenceevnen, men finansierer den ved at svække den. Måske kan de igangværende forhandlinger rette op på miseren. Det kan man da håbe.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og