Perfekt sorthumoristisk thriller binge til en regnvåd fredag aften

Den perfekte binge til en regnvåd fredag – eller lørdag, søndag, nå ja, du ved, hvad jeg mener og med andre ord: Trænger du til at se en ny serie, hvor du kommer til at sluge det ene afsnit efter det andet? Ja, så har Netflix lige udsendt det sorthumoristiske thriller-drama Ozark, som er til jer, der også er til Breaking Bad, Fargo og Bloodline.

Få en forsmag via traileren:

Marty Byrd er på overfladen en helt almindelig revisortype med eget investeringsfirma. Men bag hans lettere flegmatiske ydre i Jason Batemans skikkelse, der her har fjernet sig overbevisende fra comedy-genren, gemmer der sig en skummel hemmelighed.

Byrd hvidvasker nemlig enorme summer for et af Mexicos største narkokarteller. Stik imod klichéerne er det dog ikke noget, han går og holder hemmeligt for sin familie. Konen, Wendy Bird, fænomenalt spillet af en af verdens bedste skuespillerinder, Laura Linney, har været medvidende om det fra begyndelsen, og parrets to børn får det også at vide uden omsvøb og som lyn fra en klar himmel.

Marty har kun set en brochure for området, og satser på, at turistindustrien dér vil give rig anledning til at finde små virksomheder til hvidvaskningen af alle narkopengene. Men så nemt går det naturligvis ikke

Da Byrds partner begår urent trav og myrdes af deres arbejdsgiver, tvinges familien til at flytte fra Chicago til Ozark-søerne i Missouri. Et kunstigt skabt område efter, at et elselskab byggede en dæmning ved Osage-floden i begyndelsen af 30’erne, der både udgør den pittoreske og metaforiske ramme for serien. Marty har kun set en brochure for området, og satser på, at turistindustrien dér vil give rig anledning til at finde små virksomheder til hvidvaskningen af alle narkopengene. Men så nemt går det naturligvis ikke.

Naturskøn og dyster billedside

Billedsiden i Ozark er præget af de naturskønne omgivelser, men samtidig også skudt i relativt dystre toner og understreger, at familien er lige så inddæmmet og fanget i en kunstig situation som søerne.

I Ozark mødes familen Byrd af et væld af udfordringer, da Marty og fruen forsøger at få en ny forretning stablet på benene, så de kan kompensere for den gamle partners synder. Nogle gange i en grad, så det bliver helt overvældende, men også altid neglebidende spændende at se, hvordan de reder trådene ud. Samtidig er der også store, indre spændinger i Marty og Wendys forhold, der truer med at få det hele til at eksplodere, da Wendy har haft en udenomsaffære, som Marty har kendt til i lang tid uden at sige noget.

Familien får hurtigt både en lokal white trash-klan, the Langmores, en lokal valmuedyrkende/heroinproducerende gårdejer, Jacob Snell, og en ualmindeligt hævngerrig, FBI-agent, Roy Petty, på nakken. Plus kartellets gangstere, der altid lurer lige i skyggen.

Det kommer dermed til mange intense og voldelige opgør undervejs.

Serien er generelt flot besat i de fleste roller udover Bateman og Linneys

Tag ikke fejl – selvom Ozark benytter en yderst sort humor, er der ikke sparet på det bloddryppende drama. Serien eskalerer fra den ene livstruende konflikt til den anden. Sådan går det åbenbart, når man forsøger at drive både et feriested, en stripbar, en kirke og en bedemandsforretning i samme by.

Serien er generelt flot besat i de fleste roller udover Bateman og Linneys. Især gør de distingverede karakterskuespillere Peter Mullan som den lokale heroinbaron og Harris Yulin som den døende beboer – og tidlige ejer – i det hus, familien har købt ved søerne, et varigt indtryk. Men Jason Butler Harner som den homoseksuelle FBI-agent, Roy Petty og Julia Garner som Langmore-klanens kvindelige overhoved er også fremragende.

Sin helt egen kraft

Generelt er det en serie, der tilsyneladende ligner noget, vi har set før i andre og i princippet større serier, men den udvikler sig alligevel til sin helt egen i kraft af det gode skuespil og et endnu mere udtalt, uforudsigeligt og kontrastfyldt plot skrevet af Bill Dubuque, der også stod bag den ukonventionelle thriller, The Accountant, med Ben Affleck i en af sine bedste roller.

Her spiller Affleck også en mafia-revisor, men som en helt anden, mere autistisk figur end Jason Batemans Marty Byrd, der også er lavmælt udadtil, men også særdeles veltalende, når han bliver presset op i en krog – og det gør han ofte i Ozark.

Det gælder i øvrigt de fleste af karakterne; at de undgår de værste klichéer, og de fleste af dem er lidt bedre skårne for tungebåndet end man oftest ser dem i denne type dramaserier.

Blot endnu en grund til at bruge nogle timer i familien Byrds selskab på sådan en regnfuld søndag som denne. Læg også gerne mærke til de små detaljer, som grafikken under titelsekvensen, der i hvert afsnit byder på fire, små grafiske ikoner, som fungerer som spor til, hvad der sker undervejs.

Og selvom vi her taler om Ozark, så kan du da lige – hvis du ikke har set den – fornøje dig med en bid af The Accountant her – det regner som bekendt ret meget for tiden:

Topfoto: Filmens plakat.