På barsel? Så del pensionen!

af i Danmark/Liv & Mennesker

Er det kogebogen ‘God mad let at lave’? Er det duelighedstegn til vaskemaskinen? Eller er det et målebånd, der hele tiden fordeler indsatsen retfærdigt mellem ham og hende?

Det er i hvert fald tre gode ting at have med sig ind i et parforhold, for at sikre ligestillingen så længe parforholdet varer.

Men der mangler noget meget vigtigt for ligestillingen, nemlig planen for barselsperioden, så pensionspengene fordeles retfærdigt.

8. marts er altid en god anledning til at tale ligestilling, og 8. marts nærmer sig. Så kære unge kvinder, der får børn: Der er en snak, I bliver nødt til at tage, og helst FØR I annoncerer familieforøgelsen. Få det med i en ægtepagt eller så hurtigt som muligt derefter. Ellers bliver I snydt, så vandet driver.

Allerede nu er mange holdt op med at læse, for det dér med pension. GAAAAB! Vi gider ikke læse om det. Det er skrevet på et sprog man ikke forstår, og de fleste har fornemmelsen af, at de surt sammensparede pensionsindbetalinger nok aldrig bliver til noget. Tager banken ikke det hele? Eller staten? Og hvem siger, jeg lever så længe?

Sådan har jeg også haft det i det meste af mit arbejdsliv, årsopgørelsen fra pensionsselskabet blev lagt i bunken: “Det skal jeg også have set på”, men forblev i konvolutten. Dårlig samvittighed, laden stå til.

Og pludselig bliver man 65, får folkepension og opdager, at DET ikke er noget, man bliver rig af. At pensionsopsparing er noget reelt. At det dæleme er godt man har lagt til side hver måned. Det er ens egne penge, der kan betale for husleje, mad og måske rejser. Alt efter hvor meget der er.

Derfor er princippet om ‘hver mand sin pensionsopsparing’ et virkelig godt princip.

Men i 2007 skete der noget i skilsmisselovgivningen, som gør mænd og kvinder helt lige: Hvis man bliver skilt skal pensionsmidlerne ikke deles. Altså ‘hver mand, hver kvinde, sin pensionsopsparing’. Modsat tidligere, dengang kvinderne gik hjemme og derfor ingen løn havde. De havde sjældent deres egne penge, og derfor slet ikke egen opsparing. Så var det kun ret og rimeligt, at hans pensionsopsparing blev delt imellem dem, hvis de skulle skilles. Det var jo takket være hendes indsats i hjemmet, at han fik sin løn. Han kunne hellige sig sit arbejde uden at passe syge børn, hente og bringe og alt det der. Det klarede konen.

I dag er vi lige på arbejdsmarkedet. Vi har hver vores arbejde, får hver vores løn og betaler (forhåbentlig) hver vores månedlige pension ind på den dér konto, der forhåbentlig en dag er til rådighed, når vi ikke skal arbejde mere. Så langt så godt.

Og hurra, nu sker der det vidunderlige, at han og hun skal have barn! I Danmark har man for tiden et års barselsorlov. Til hvert barn. Det er en helt utrolig begunstiget velfærdsydelse, som vi ældre mødre ikke havde. Langt de fleste mødre vælger at have hele perioden selv. Et hurtigt regnestykke: 3 børn er tre år væk fra arbejdet, oftest på dagpengesats til moren. Tre år, hvor hun nok ikke lægger så meget til side til pension, som hun ellers gør (med mindre hun får fast løn under barsel) for der skal betales både husleje og lån og tøj til de tre børn af dagpengesatsen. Og mad i skrutten og alt det andet, der skal til.

Imens fortsætter den glade far på sit arbejde, med sin løn og sine pensionsbidrag.

Åh nej! En dag bliver det unge par skilt. Det gør næsten halvdelen af alle par. Og så skal alting fordeles. Bolig, penge, børn og indbo. Men pensionspengene, som vi jo ikke rigtig gider at holde øje med, de bliver ikke delt! Jeg gentager og råber det ud, for det er vist ikke feset ind endnu:

PENSIONERNE BLIVER IKKE DELT NÅR I BLIVER SKILT!

I en skilsmissesituation skændes man meget, især om penge, så det er ikke særlig sandsynligt at hun får ham overbevist om, at han skal sætte et rimeligt beløb for tre års barsel ind på hendes pensionskonto, selv om hun var på barsel og tog sig af deres fælles børn. Den slags beslutninger skal være taget INDEN skilsmissen.

Så midt i forelskelsen, i den periode, hvor I flytter sammen og elsker hinanden og laver alle mulige aftaler om det dejlige liv, I skal leve sammen, lige dér skal I aftale: Hvis vi er så heldige at få børn sammen, så skal vi fortælle pensionsselskabet, at i hele barselsperioden skal hans indbetaling deles i to, HVIS vi en dag bliver skilt. Det er ligestilling, så det klodser. Det er retfærdighed, og det forhindrer murren i krogene i alle de år, der går, mens ungerne vokser op. Ja resten af livet.

Men det er der ingen, der gør. Min pensionsrådgiver har aldrig oplevet, at folk af sig selv henvender sig for at få ordnet en rimelig pensionsfordeling.

Lav en ægtepagt om det her, og sørg for at få den tinglyst. Ellers er den intet værd.

Forleden læste jeg endnu en artikel om kvinder, der bliver snydt for pensionspenge i skilsmisser. Og nu bliver det lidt teknisk: Man kan jo som sagt godt aftale, at pensionerne skal deles, hvis man bliver skilt. Man laver en ægtepagt, hvor det står. Og husker at få den tinglyst.

Der er bare det lumske, at der er forskellige måder at indbetale til pensionen på, og der skal man være lidt vaks. Ratepensioner kan man aftale at dele. Men livrenteopsparing kan ikke deles. Livrente er noget de højtlønnede (mændene ofte) indbetaler til, når de ikke kan sætte mere på ratepensionen.

Så når vores par skal skilles, så beholder han sin livrente, som ikke kan deles, deler sin ratepension med hende, men hun må dele sin formentlig lavere ratepension med ham. Snydt så vandet driver.

Kan man ikke lægge sag an? Der kan jo være nogle åbenlyst urimelige forhold, hvor han skorer det hele? Jo, det kan man, og i retskredse opererer man med begrebet ‘fællesskabskompensation’ eller hvis forholdet har varet over 15 år ‘rimelighedskompensation’. Men også her er der benspænd.

vorespension.dk skriver: “Hvis man har et ønske om at få kompensation for sin ægtefælles større pensionsopsparing, er det i praksis næppe fornuftigt at satse på, at lovens almindelige regler vil sikre en fair kompensation: I de år, der er gået siden loven trådte i kraft den 1.1.2007, er over 100.000 danskere blevet skilt, men at dømme efter antallet af retssager/domme og en rundspørge blandt landets familieadvokater, er der givet kompensation til hustruen i under en håndfuld sager indtil nu.

Dette skyldes muligvis, at når man læser reglerne om kompensation mere grundigt, opdager man, at de er formuleret således, at der skal foretages komplicerede beregninger og overholdes en række begrænsninger for kompensationens størrelse.

“Det er nærmest umuligt for parter og advokater at finde ud af, om den lange række betingelser er opfyldt, fordi det kræver en højere aktuareksamen suppleret med udtalt anvendelse af gætterier og regneark”

Citat: Dr. jur. Linda Nielsen, professor i familieret, Københavns Universitet”

Pensionspapirer er meget kedelige, men desværre ret væsentlige for, hvor roligt man kan se frem til sin alderdom. De er absolut lettest at lave, når man er forelskede og det hele er nyt. Og det er aldrig for sent, bare det er FØR skilsmissen.

SÅ SÆT I GANG KVINDER!

PS: det samme gør sig gældende for deltidsarbejde!

Holder du af Pov.International så bliv abonnent for 20 kr om måneden. Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med. Donér, hvad du selv synes en artikel skal koste. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Min Mobile Pay er: 2854 6818
Del gerne
artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

 

 

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Født 1950, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5.
Jeg skrev i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark.