DAG 8 // POV SPORT – Hvis man ikke kan tåle at tabe i sport, burde man lade være. For man vil altid tabe på et tidspunkt. Det gælder også en vis serber i tennis.
Novak Djokovic viser sig som oftest fra sin mest charmerende side. Fordi han næsten altid vinder.
Når han taber, er det en anden historie. Det er han ikke særlig god til. Snarere er han indbegrebet af den dårlige taber. Som han senest fik demonstreret ved OL i Tokyo, hvor han havde ret meget prestige på spil, fordi han som den første tennisspiller på herresiden nogensinde kunne vinde en såkaldt Golden Slam.
Ikke ligefrem den exit, Djokovic havde sat næsen op efter, og undervejs lidt for billigt slap med advarsler for både at smadre sin ketsjer ned i nettet og endda en gang helt ud på de gabende tomme tilskuerpladser i frustration over sit spil
Det vil sige alle fire Grand Slams i det kalenderår, hvor der er OL på plakaten oveni. Kun Steffi Graf har præsteret det på kvindesiden før ham. Men sådan skulle det ikke gå for Djokovic, der ankom til Tokyo med tre Grand Slam-titler i bagagen. Den helt friske fra Wimbledon i suveræn stil, da han igennem hele turneringen kun satte ét sæt til.
Slut efter tre sæt
Men i OL-semifinalen i fredags gik den ikke længere, og Djokovic røg ud i tre sæt til tyske Alexander Zverev, der er nummer fem i verden på ranglisten, efter ellers have vundet første sæt så sikkert som 6-1. 3-6 og 1-6 i de to efterfølgende beseglede dog hans foreløbige skæbne ved OL.
Der var dog for Djokovic og hans land, Serbien, fremdeles en ærefuld bronzemedalje at spille om dagen derpå, da verdensetteren skulle møde nummer 11 i skikkelse af spanske Pablo Carreno, og den satte han også over styr. Djokovic tabte første sæt, vandt andet i tiebreak, mens spanieren vandt tredje sæt 6-3.
Ikke ligefrem den exit, Djokovic havde sat næsen op efter, og undervejs lidt for billigt slap med advarsler for både at smadre sin ketsjer ned i nettet og endda en gang helt ud på de gabende tomme tilskuerpladser i frustration over sit spil.
Djokovic then got a warning for this. Pablo asked how he was not given a point penalty. pic.twitter.com/0MWzeZV8Y9
— . (@tennisgifsmedia) July 31, 2021
Novak Djokovic har aldrig håndteret sine nederlag med den stilelige eller nærmest stoisk serbiske attitude, han fejrer sine sejre med.
Han har ofte været kriseret for sin opførsel uden for banen. Sidste sommer eksempelvis for midt under coronapandemiens rasen at være medarrangør af en unødvendig turnering i henholdsvis Kroatien og Serbien, som ikke blev færdigafviklet, fordi Djokovic og flere andre selv blev smittet af virussen.
Restitution skal der åbenbart til, og måske også en smule eftertanke
I Tokyo trumfede han lige sit farvel ved ufint at melde fra til bronzekampen i mixed double, fordi han var blevet skulderskadet. Med et styk skuffet makker i slipstrømmen. Nina Stojanovic er ikke vant til at nå så langt i sine turneringer, hverken i single eller double, som Djokovic, der nu kan kaste en hvid pind efter sin Golden Slam, men stadig nå en såkaldt ægte Grand Slam, hvis han til september kan vinde US Open.
Restitution skal der åbenbart til, og måske også en smule eftertanke.
Under legene i Tokyo har Djokovic ligeledes været efter den amerikanske gymnastikstjerne, Simone Biles, for at trække sig fra flere af sine konkurrencer af psykiske årsager. Blandt gymnaster kalder man det en form for skruesyge, som om man mister kontrollen eller fornemmelsen af, hvor kroppen befinder sig bevægelsen, og det er ligesom ret vigtigt i den sport.
Sådan har Simone Biles i hvert fald selv forklaret sine afbud til efterhånden fire discipliner. Amerikanerne vinder alligevel, om end de måtte nøjes med sølv i holddisciplinen, men Biles har vundet stor sympati for sin åbenhed og ærlighed.
Imens førnævnte Djokovic har udtalt sig ret kritisk uden direkte at navngive Biles og den japanske tennisstjerne Naomi Osaka, der har været voldsomt og ekstra eksponeret på grund af sin psykiske tilstand, som har kostet hende deltagelse i store turneringer.
Novak Djokovic blev i onsdags på en pressekonference spurgt til de to spilleres håndtering af deres problemer, og uden at nævne deres konkrete navne svarede han:
Men man ville aldrig opleve Roger Federer opføre sig på den vis. John McEnroe, jovist. Bjørn Borg? Nope
”Pres er et privilegium, min ven. Uden pres, er der ingen professionel sport. Hvis du kæmper for at nå toppen i din sport, må du hellere begynde at lære at håndtere presset og de svære momenter både på og uden for banen”.
I den sammenhæng ikke det smarteste eksempel at smadre og kaste ketsjeren rundt om sig som den dårlige taber, Novak Djokovic i OL-sammenhæng viste sig at være. Sport er en passioneret størrelse, og man er ofte i sine følelsers vold. Men man ville aldrig opleve Roger Federer opføre sig på den vis. John McEnroe, jovist. Bjørn Borg? Nope.
Danskere i medaljekamp
En flok danskere skal også i løbet af natten til søndagen og i løbet af eftermiddagen dansk tid have styr på nerverne. Klokken 3.37 dk-tid tager Pernille Blume sit hovedspring i vandet for nærmest uden en eneste vejrtrækning at dukke op i den anden ende et lille halvt minut senere på svømmestadion i finalen i 50 meter fri, som hun overraskende vandt guld i i Rio for fem år siden.
Enjoying the ride 🤜🏻🤛🏻🏸🔥😊 semifinal tomorrow. Looking very much forward to it 😊
Photo credit: badminton photo pic.twitter.com/J8Js9zMo1x— Viktor Axelsen (@ViktorAxelsen) July 31, 2021
Blume er ikke favorit til at vinde igen, men kvalificerede sig i næstbedste tid, så med lidt god vilje i hvert fald en podieplads. Det samme gælder Viktor Axelsen, der i sin kvartfinale slog kineseren Yu Qi Shi sikkert 21-13, 21-13 og spiller semifinale klokken 6 dk-tid. Mod overraskelsen fra Guatemala, Kevin Cordon.
Desværre brast drømmen om en eventuel ren dansk olympisk finale, da Anders Antonsen tabte kvartfinalen til indoneseren Anthony Sinisuka Ginting i tre sæt.
Nerverne spillede også ellers hårdføre Anne-Marie Rindom, som de i sejlsportskredse kalder ”Bulldozeren”, et puds
Håndboldherrerne har ikke så meget på spil i gruppe B-finalen mod Sverige klokken 14.30 dansk tid. De kan tåle at tabe med fire og stadig vinde gruppen. Og det er ikke nødvendigvis det bedste udfald, for i så fald venter Norge efter alt at dømme som modstander i kvartfinalen. Skulle de tabe med flere end fire er det sandsynligvis Tyskland. Så sådan lidt pest eller kolera.
Nerverne spillede også ellers hårdføre Anne-Marie Rindom, som de i sejlsportskredse kalder ”Bulldozeren”, et puds i de to sidste indledende sejladser. Klokken 8.33 stævner hun ud til det afgørende medal race, hvor pointene tæller dobbelt, og hun stadig fører i den samlede konkurrence. Det kan sagtens ende i guld.
Hvis ikke håndterer Rindom med garanti et eventuelt nederlag i finere stil end Novak Djokovic. Sportslivet er for kort til dårlige tabere.
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
POV Sport dækker de vigtigste begivenheder ved OL i Tokyo med både en mand i Japan og hjemmefra.
Følg resultater og stillinger ved OL her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med Discovery.
Topillustration: Novak Djokovic venter ved nettet efter sin tabte bronzekamp i Tokyo for trods alt at gratulere den spanske vinder, Pablo Carreno. Foto: Getty Images.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her