Ny bog: Fodbolden er blevet hurtigere, mere målrig, mere ulige og korrupt

af i Bøger/Sport

BØGER // ANMELDELSE – Fodbolden var i krise i 1980’erne og blev foreslået forbudt af Margaret Thatcher. Sporten er gået gennem en kolossal forvandling siden. Men ikke nødvendigvis til det bedre. Det er rammen for Asker Hedegaard Boyes bog, Spillets forvandling.

I 1980’erne var fodbolden var i krise. Stadionulykker, grove tacklinger, vold og faldende publikumstal prægede sporten. Den gamle verdens sidste krampetrækninger, som forfatteren Asker Hedegaard Boye kalder perioden. På 25 år var en tredjedel af publikum i England forsvundet. Tribunekollapset på det belgiske stadion Heysel i 1985 sendte 39 i døden og illustrerer pointen, at også fankulturen var mere voldelig dengang. Med ulykken på Heysel blev engelske hold udelukket af europæiske turneringer i fem år. Liverpool, hvis fans var skyld i kollapset af tribunen, i seks år.

Den daværende premierminister i Storbritannien, Margaret Thatcher, ønskede ligefrem, at den professionelle fodbold skulle indstilles – hooliganismen tirrede Thatchers tålmodighed. Men det var ikke kun ballademagere, der var skyld i, at uskyldige mistede livet. 96 Liverpool-fans blev mast ihjel ved en FA cup-semifinale i 1989 på grund af utilstrækkelig politikontrol. Det stod klart, at man måtte gøre noget for at ændre strukturen uden for banen.

Bogens fokus viser, at fodboldens udvikling i vores tid er blevet mere beskidt og ulige end nogensinde før. Nu er det ikke tacklingerne, der er grimme og betonpillerne der kan falde sammen i næste nu. Derimod er det korruptionen og hykleriet, der når stadig nye højder

Det forsøgte Taylor-rapporten at rette op på med en modernisering af kampens omkringliggende sfære i form af tælleapparater, så man kunne holde hånd i hanke med, hvor mange der var på lægterne. Derudover blev hegn rundt om banen pillet ned, der ellers skulle forhindre tilskuerne i at løbe på banen, da det begrænsede flugtmulighederne, hvis kaos brød løs på tribunerne. Endeligt indførte man siddepladser i de højeste engelske divisioner og alkohol blev forbudt.

På Europas fodboldstadions i dag er sikkerheden i top, og enhver klub har ansat sikkerhedspersonale, der er uddannet i at tage sig godt af publikum. I ugen op til kampene har spillerne også fået optimale forhold. Kosten er optimeret og holdene har psykologer ansat, der sørger for den enkeltes psykiske velbefindende.

Det har resulteret i, at sporten er overgået til et spil med hurtigere spillere, der i højere grad tager højintense sprints end tidligere, og holdene skraber flere point sammen end nogensinde før. Derudover er målene blevet flere i takt med, at målmanden ikke længere kan trække tiden, som hold spekulerede meget i tidligere. Der ligger en kritik i fodboldens regelændringer, fordi det giver et bedre tv-produkt, jo flere mål der er i kampene.

Ikke kun en solstrålehistorie

Er samtidens portræt af sporten så en ren solstrålehistorie? Nej. Skimmer man bogens bagside hos boghandleren, kan man nemt få den tanke, at Boye starter med at kredse om en krise for siden at fortælle historien om fodbolden, der blev en smuk svane. Men det er absolut ikke tilfældet.

Sporten har ikke kun forandret sig til det bedre: Bogens fokus viser, at fodboldens udvikling i vores tid er blevet mere beskidt og ulige end nogensinde før. Nu er det ikke tacklingerne, der er grimme og betonpillerne der kan falde sammen i næste nu. Derimod er det korruptionen og hykleriet, der når stadig nye højder.

Der er med tv-aftalernes indtog i 1990’erne og investeringer fra alverdens fjerne egne i det nye årtusind blevet tilført uhørt høje summer til de store ligaer, der gør klubberne økonomisk muskuløse. Det skaber en mere ulige sport. Ser man på sidste års mesterskaber i Europa blev den pointe bekræftet. I Spanien, Frankrig, England, Tyskland og Italien genvandt sidste års vindere ligaen.

Nottingham Forest-målmanden Peter Shilton var i slutningen af 1970erne den bedst betalte spiller i England med en ugeløn på 1.200 pund. Foto: Wikimedia.

Og så er det ikke kun spillerne, der løber hurtigere. Det gør udviklingen af deres løn også. ”Nottingham Forest-målmanden Peter Shilton var i slutningen af 1970erne den bedst betalte spiller i England med en ugeløn på 1.200 pund. I midten af 1990erne tjente Dennis Bergkamp det tyvedobbelte i Arsenal, og fire år senere opnåede Sol Campbell som den første en ugeløn på 100.000 pund. Siden er det gået stærkt. Carlos Tévez blev i 2010 den første spiller, der tjente en million pund om måneden, og da argentineren seks år senere skiftede til Shanghai Shenhua i sin karrierens efterår, lød hans årsløn på 50 millioner dollars.”

Det grimme er ikke kun, at pengene betyder mere

Undervejs i læsningen tænkte jeg, at det grimme ved fodbolden i dag ikke kun er, at pengene betyder stadigt mere og at arbejdere knokler sig selv ihjel i Qatar under horrible forhold, så olienationen kan blive værtsklar ved VM i 2022. Det grimme er også, at fodboldfans (mig selv inklusiv) er med til at se igennem fingre med det, hvis der skal placeres skyld. Vi vil nemlig gerne have spillet, målene, fortællingerne og historien.

Boye skriver i den forbindelse: ”Fodboldtilhængeren i det tredje årtusinde er ingen suveræn forbruger og stemmer ikke med fødderne. Sportens stammekultur, der altid kun er et halvt skridt fra sekterisme, forplumrer den offentlige debat, og fans af den klub, der nyder godt af grumset valuta, er ofte parat til at forsvare selv den mest tvivlsomme bagmand. Da Aston Villa i maj 2019 besejrede Derby County i playoff-finalen om en plads i Premier League, var der næppe én af klubbens mange fans på det udsolgte Wembley, der ønskede sig en anden verden. Ingen tænkte på den indflydelse, kinesisk indenrigspolitik havde haft på triumfen. Ingen skænkede det en tanke, at den tidligere ejer, Randy Lerner, nu stod til en bonus på 30 millioner, selv om han ikke havde sat sin fod i klubben i tre år. Ingen dansede en sejrsdans til ære for de 170 millioner pund, som oprykningen ville indbringe. Ikke fordi de titusinder af bordeaux-blå fans på Englands nationalstadion var hjernevaskede ignoranter eller håbløse romantikere, men fordi sejren skriver sig ind i 145 års konkret klubhistorie. Fordi fædre krammede sønner, og mødre døtre.”

Og sådan tror jeg, at mange fodboldfans vil tænke om deres klub. Selv har jeg tit stået og jublet på Brøndby Stadion uden at tænke over, at det var rigmanden Jan Bechs investeringsiver, der var skyld i, at klubben vandt en kamp.

Anekdoter, der siger noget om sportens udvikling

Spillets forvandling er bedst, når den, krydret med anekdoter, fortæller om de strukturelle forandringer, fodbolden har gennemgået som eksempelvis oprettelsen af Champions League eller Taylor-rapporten, der ændrede sikkerhedsforholdene i England. Anekdoterne er med til at sige noget strukturelt og generelt om fodboldens udvikling. Eksempelvis beretter Boye om Frank Lampards annullerede mål i VM-ottendedelsfinalen i 2010, da England røg ud, slået af Tyskland.

Der er mange eksempler på godt sprog, der skaber billeder. Her er et par udvalgte sætninger: ”Talentspejdere er vor tids guldgravere”. Og om det spanske landshold skriver Boye: ”Holdet trak stadig vejret gennem de små afleveringer”

Disse fejlkendelser har øget presset på at indføre VAR – video assistant referee – hvor videodommere supplerer den rigtige dommers beslutninger på banen. VAR er i dag fortsat omdiskuteret. Ikke desto mindre er der videodommere i de større ligaer i Europa og også i den danske superliga fra 2020. Fodbolden udvikler sig.

Godt sprog

Der er mange eksempler på godt sprog, der skaber billeder. Her er et par udvalgte sætninger: ”Talentspejdere er vor tids guldgravere”. Og om det spanske landshold skriver Boye: ”Holdet trak stadig vejret gennem de små afleveringer”.

Et par småbemærkninger: Man kunne godt have haft fodnoter undervejs i læsningen for at se, hvor Boye henter sine oplysninger. For det er utydeligt, om udsagnet er forfatterens mening eller en holdning, han henter et sted fra. Fx om spillernes store indflydelse som rollemodeller: ”Børnene fortjente forbilleder, der spillede smukt og opførte sig ordentligt.”

Derudover ville det være en bog i sig selv, om Boye var dykket ned i den hykleriske bagside af moderne fodbold, som det er, at de større klubber som Real Madrid, Barcelona og Atlético Madrid handler med mindreårige, som han kun kort berører,

På side 58 har mellemrumstasten tilsyneladende sat sig fast på forfatterens tastatur, for der er en linje, hvorderikkeermellemrum. Dertil er omslaget også håbløst kedeligt og ligner et middelmådigt jubilæumsfrimærke.

Men det ændrer ikke på Boyes gode pen. Bogen er langt fra akademisk navlepilleri, som eksempelvis filosoffens Simon Critchleys bog, Hvad vi tænker på når vi tænker på fodbold, der udkom i på dansk i 2018.


Asker Hedegaard Boye – Spillets forvandling.
231 sider. 299,95 kroner
Udkom d. 15. november 2019 på Gyldendal


Foto: Flickr.

“Carlos Tévez blev i 2010 den første spiller, der tjente en million pund om måneden, og da argentineren seks år senere skiftede til Shanghai Shenhua i sin karrierens efterår lød hans årsløn på 50 millioner dollars,” skriver forfatteren Asker Hedegaard Boye.

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com

Seneste artikler om Bøger