POLITIK // ANALYSE – Det næste år kan blive et politisk jordskælv i Vesten. Hele 11 valg kan sende chokbølger gennem de gamle demokratier, mens nationalistiske og højreradikale partier vokser og udfordrer de etablerede magtpartier. Første prøvesten bliver søndag i Sachsen-Anhalt, hvor AfD står til et historisk gennembrud, skriver Michael Seidelin.
PARIS – De næste 12 måneder risikerer at byde på det ene chok efter det andet ved ikke mindre end 11 valg i vestlige demokratier. De strækker sig fra den lille tyske delstat Sachsen-Anhalt søndag over blandt andre Sverige, USA og Spanien til det franske præsidentvalg.
Menuen er overvældende. Den byder på tre tyske delstatsvalg indenfor de kommende uger, valget til den svenske Riksdag 13. september, præsidentvalg 4. og 25. oktober i Brasilien, parlamentsvalg i Israel 27. oktober, midtvejsvalg i USA 3. november, fransk præsidentvalg i april og maj 2027 med efterfølgende parlamentsvalg samt spanske lokalvalg i maj fulgt af et parlamentsvalg senest i august.
Det store politiske jordskælv kan bryde ud søndag i Sachsen-Anhalt med 2,1 millioner indbyggere. Kulminationen på det yderste højres fremmarch kan blive 2. maj 2027, hvor Marine Le Pen ifølge utallige meningsmålinger har en reel chance for at vinde anden runde af det franske præsidentvalg.
Tiltrækker unge vælgere
I mellemtiden risikerer flere valg at bekræfte en tendens fra de seneste år: De gamle, statsbærende partier som konservative, kristendemokrater, klassiske republikanere i USA samt ikke mindst socialdemokrater er i fare for at blive overhalet af nationalistiske partier. Sverige er en mulig undtagelse, hvor Sverigedemokraternas fremgang ved de seneste valg ser ud til at stoppe.
Disse partiers fælles gods er modstanden mod indvandring, de er klimaskeptiske og i flere tilfælde pro-russiske. Et andet fælles træk er, at de i stigende grad tiltrækker unge vælgere og selv kvinder, der indtil nu har vendt dem ryggen, og flere af dem er ikke længere kun protestpartier.
I Frankrig er der ifølge flere målinger og analyser tale om en tilslutning til Marine Le Pens forslag især på spørgsmål som købekraft og indvandring. Men overalt er indvandringen fortsat disse partiers slagnummer, hvilket modsvarer det forhold, at markante flertal i stort set alle vestlige demokratier ønsker en stram udlændingepolitik.
’Tysklands farligste mand’
I Sachsen-Anhalt med 2,1 millioner indbyggere kan det højreradikale parti AfD, Alternative für Deutschland, regne med 40-43 procent af stemmerne ved valget på søndag. Den lokale ministerpræsident fra det kristelig demokratiske parti CDU må nøjes med 22 procent, mens valget bliver en katastrofe for socialdemokraterne med syv procent mod 11 procent til venstrefløjspartiet Die Linke.
Sejrherren bliver 35-årige Ulrich Siegmund – som i folkemunde er Ulli, og som nyhedsmagasinet Der Spiegel for tre uger siden på forsiden udnævnte til ’Tysklands farligste mand’ – uden spørgsmålstegn.
Hans chance for at blive partiets første ministerpræsident afhænger af, om socialdemokraterne og miljøpartiet Die Grünen kommer over spærregrænsen på fem procent. Sker det, får Ulrich Siegmund svært ved at opnå et absolut flertal. Men en sejr i den forventede størrelsesorden vil svække den i forvejen vaklende regeringskoalition mellem kristendemokrater og socialdemokrater i Berlin. En sejr i Sachsen-Anhalt vil også give det yderste højre medvind i den vestlige del af Tyskland, hvor partiet fik et gennembrud i flere mellemstore byer ved lokalvalg sidste år.
De gamle partiers krise
I valgkampen har den veltalende Ulrich Siegmund igen og igen angrebet de to gamle partier for at ’konfiskere’ magten på ’folkets’ bekostning. Tiden er løbet fra dem, lyder det igen og igen fra dem.
Dette tema går igen i retorikken i de øvrige højreradikale/højrepopulistiske partier i Europa, og ifølge meningsmålingerne vil det også slå an i delstatsvalgene i Mecklenburg-Vorpommern og Berlin 20. september.
Også her ligger AfD til massiv fremgang, og ikke mindst valget i Berlin bør give de gamle partier kuldegysninger.
Den sandsynlige vinder bliver venstrefløjspartiet Die Linke med 20 procent mod 18 procent til AfD, som får en fremgang på ikke mindre end ni procent i den tyske hovedstad. Socialdemokraterne må nøjes med 13 procent i deres tidligere højborg, og tilslutningen til dem i de tidligere Vesttyskland er også for nedadgående.
Asylansøgere og hjemmeundervisning
Hvad får vælgerne så for deres stemme på AfD, som den lokale efterretningstjeneste i Sachsen-Anhalt sidste år karakteriserede som en ’højreekstremistisk organisation’, der siden har været under opsigt?
Ulrich Siegmund kræver ’accelererede udvisningsprocedurer’, hvilket i parentes bemærket er forbundsregeringens anliggende. Asylansøgere skal tvinges til offentligt arbejde. Han vil beskære sociale tilskud, og børn af asylansøgere skal gå i særlige klasser.
Det er forslag, som i forskellige versioner går igen i de indvandrerfjendtlige partiers programmer og politik, fra MAGA-fløjen hos de amerikanske republikanere til Jimmie Åkessons Sverigedemokrater.
Det samme gælder en ekstrem nationalisme, der med Tysklands fortid får en særligt ildevarslende karakter.
Han vil også give forældre bedre muligheder for at undervise børn hjemme for at vriste dem ud af de offentlige skolers skadelige indflydelse, som det hedder på partiets valgmøder. Det er et andet fundamentalt, højreradikalt krav (som også nyder sympati på dele af venstrefløjen), og støtten til offentlig radio og tv skal fjernes. Det er et hovedpunkt for Marine Le Pen i Frankrig og Nigel Farage og hans Reform UK-parti i Storbritannien.
Det samme gælder tilskud til foreninger og grupper, som er aktive for et bedre klima, ligesom hans taler er gennemsyret af mistillid til videnskab. Han bejler til de samme vaccinemodstandere, som er repræsenteret i den amerikanske regering ved sundhedsminister Robert F. Kennedy, og som Marine Le Pen i Frankrig også dyrker.
Europæiske perspektiver
Endelig taler Ulrich Siegmund også meget om udenrigspolitik, som principielt ikke har meget at gøre i valget til et delstatsparlament. Men han og partiets øvrige ledere har haft held til at gøre kampagnen i den lille delstat til en national kampagne, og et af slagnumrene er forslaget om at fremme undervisningen i russisk og i øvrigt normalisere forbindelserne til Rusland. Partiet stiller også krav om ’kritisk islamforskning’ på statens universiteter.
Det forslag vinder en vis genklang uden for AfD’s rækker. Ifølge en meningsmåling i avisen Die Welt fra maj i år var kun 38 procent af de adspurgte bange for et russisk angreb på Tyskland, hvilket var 14 procentpoint mindre end et halvt år tidligere.
Det kan have ændret sig med den seneste debat om et russisk droneangreb på lufthavnen i Leipzig, men den tyske offentlighed er langt mindre indstillet på fortsat massiv støtte til Ukraine, end det er tilfældet i for eksempel Danmark. I Frankrig har Marine Le Pens parti og i Italien indenrigsminister Matteo Salvinis parti Lega traditionelt haft tætte forbindelser til præsident Putins Rusland.
Der tegner sig med andre ord et tydeligt billede af et Europa, hvor højrenationale kræfter i store europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien formår at få stadig flere vælgere i tale. Valget i Sachsen-Anhalt vil blive fulgt med spænding og nervøsitet i hele Europa – og det er kun begyndelsen i et valgår, som kan ryste gamle demokratier i deres grundvold.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og