Karen Hammer: Nordatlantens Brygge hylder Vigdis Finnbogadottir

i Kultur/Politik & Samfund af
NAVNE – For mange år siden var jeg så heldig at møde en bemærkelsesværdig og meget smuk kvinde på Frederiksberg Rådhus, og det glemmer jeg aldrig. Verdens første folkevalgte, kvindelige præsident, Vigdis Finnbogadottir, var på officielt besøg i Danmark og imponerede alle med sin charme og intelligens.

Da hun blev født i 1930, var Island så småt begyndt at løsrive sig fra det danske kongerige, som det gennem flere århundreder havde været en del af. Landet var mest kendt for fiskeri, fåreavl og meget aktive vulkaner.

Dengang var Danmark og Island med fælles konge knyttet sammen af Den dansk-islandske Unionslov af december 1918, der betegnede Island som en suveræn stat i personalunion med Danmark, der enevældigt styrede Islands udenrigspolitik. Da Tyskland d. 9. april 1940 invaderede det neutrale Danmark, handlede det islandske alting hurtigt: Man frasagde sig den danske kong Christian X og tog hånd om egen udenrigspolitik. Allerede i maj 1940 besatte Storbritannien det neutrale Island til almen forargelse; englænderne fik imidlertid snart brug for deres soldater i hjemlandet. USA overtog besættelsen i 1941.

Da den dansk-islandske Unionslov i 1943 udløber efter 25 år, er Islands befolkning indstillet på at få kappet de sidste bånd til den tidligere kolonimagt og oprette en republik. Ved en folkeafstemning i maj 1944 fravælges Unionsloven, og d. 17. juni 1944 er Island en selvstændig republik efter ønske fra en majoritet på 98%!

Krigen raser fortsat i Atlanten, og USA trækker først sine tropper ud i 1946. De vender imidlertid snart tilbage og påtvinger Island en forsvarsaftale i maj 1951, der fungerer helt til september 2006, hvor de endelig forlader Keflavik-basen.

Verdens første kvindelige præsident

Vigdis Finnbogadottir bliver student i 1947 og studerer derefter i adskillige år i udlandet, bl.a. fransk på Sorbonne i Paris. Som så mange andre islandske studenter er hun også i København, hvor hun læser teatervidenskab. Hun er meget sprogkyndig og taler fransk, engelsk, tysk og de nordiske sprog flydende.

Hun har udtalt: ”Sprog er en nøgle til verden.”

Straks efter hjemkomsten i 1954 får hun arbejde som pressesekretær ved Nationalteatret i Reykjavik og bliver der gennem mange år. Ved siden af arbejder hun med kulturturisme og hjælper til med at oplyse besøgende om Islands vidunderligt smukke natur og fascinerende kultur. Nogle år i 1960’erne underviser hun i fransk i gymnasieskolen. Hun bliver meget kendt i 1971-72, da hun afholder franskkurser på TV. Hun bruger sin teaterviden i årene 1972–80 som direktør for Reykjaviks teater, hvor hun sætter mange franske stykker op. Fordi hun er ugift, kan hun nå det utrolige i modsætning til en større del af de islandske kvinder, der står i baggrunden og støtter mandens karriere. Da hun bliver opfordret til at stille op til præsidentvalget, og mange er bekymrede over, at hun er ugift, får de svaret: ”Jeg er netop velegnet, for sådan en beskæftigelse kan man ikke byde en mand.”

I 1980 er der endnu ganske få kvinder på ledende poster i Island. På trods af FN’s kvindeår 1975 og de 20.000 kvinder, der i oktober 1975 demonstrerede for kønnenes ligeberettigelse i Reykjavik, er der ikke en eneste kvinde blandt Altingets 10 ministre i 1980.

Vigdis Finnbogadottir stiller op mod tre mandlige kandidater og udtaler ubekymret: ”Hvis jeg kan gøre en forskel og medvirke til, at flere kvinder viser initiativ, så mener jeg, at det vil være til gavn for nationen”.  Hendes kandidatur støttes af mange. Især bliver hun stærkt opmuntret af sømænd ude fra de mange trawlere på fiskebankerne. Ved folkeafstemninger får hun mere end en trediedel af de afgivne stemmer og bliver således 21. juni 1980 valgt som verdens første kvindelige præsident.

Vigdis Finnbogadottir stillede op til genvalg som præsident adskillige gange: I 1984, 1988, hvor hun fik 90% af stemmerne, i 1992, før hun trak sig frivilligt i december 1996. Hun var optaget af humanisme, natur og fred.

Det var i hendes regi, at Reykjavik-topmødet om atomnedrustning foregik i 1986 mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov, og ligeså under hendes styre var Island det første land, der anerkendte Estland, Letland og Litauens selvstændighed fra Sovjetunionen. Der blev nu plantet mange træer i det let ørkenagtige land. I 1990 plantede Skovdyrkningsselskabet en lille skov, Vinakogur nær Thingvellir, for at fejre hendes 60-års fødselsdag. Nogle år senere plantedes 15 birketræer til hendes ære. I 2000 blev hun FN’s Goodwill-ambassadør i kampen mod racefordomme og fremmedhad. I 2001 blev hun Goodwill-ambassadør for alverdens sprog under UNESCO, og universitetet i Reykjavik navngav Instituttet for Fremmedsprog efter hende.

Nordatlantens Brygge

Netop fordi det nu er 40 år siden, og fordi hun 15. april fyldte 90 år, hylder Nordatlantens Brygge hende med en udstilling, der løber helt til den 18. oktober.

En anden væsentlig grund til at hylde denne vidunderlige kvinde er hendes stædige indsats for at skaffe penge og støtte til skabelse af kulturcentret Nordatlantens Brygge. Det gamle pakhus fra 1766 skulle afhændes. Vigdis Finnbogadottir satte himmel og jord i bevægelse for at skaffe interesserede, bl.a. Mærsk, for at redde denne pragtfulde, stemningsfulde bygning fra at blive et kontorhus. I stedet huser den nu Islands ambassade, kontorer for Grønlands og Færøernes rigsfællesskab og indtil for nylig MOMO. Nordatlantens Brygge åbnede i 2003 med Vigdis Finnbogadottir som formand for bestyrelsen.

Nordatlantens Brygge udstiller plancher, fotografier og film, og sætter fokus på Vigdis Finnbogadottirs store alsidige arbejde og mange interesser. Her kan man bl.a. se en længere film, hvor både dronning Margrethe og Vigdis Finnbogadottir deltager i et internationalt pressemøde, hvor stemningen er høj.

Den afbrudte filmfestival om arktiske og nordiske film fra marts kommer for øvrigt tilbage. I september spiller Nordatlantens filmmedarbejder Birgir Thor Møller mange af de spændende film, vi i marts gik glip af.

Vi kan bare glæde os og i det stille takke Vigdis Finnbogadottir for indsatsen for at skabe dette prægtige kulturcenter ved havnen. Man har desværre ikke haft råd til at lave et katalog – studér den fyldige hjemmeside med de mange fotografier og få glimt af hendes datter, billedkunstneren Astridur Magnusdottir.


https://www.nordatlantens.dk/da/udstillinger/2020/vigd%c3%ads-finnbogad%c3%b3ttir-verdens-foerste-folkevalgte-kvindelige-praesident/


Illustration: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Kultur