Louise Gluck

Nobelprisen i litteratur 2020 til den amerikanske digter Louise Glück

i Bøger/USA af
LITTERATUR // NOBELPRIS – Verdens vigtigste litteraturpris, Nobelprisen, der uddeles af Det Svenske Akademi på opgave af Nobelstiftelsen, er efter nogle omvæltende år tilbage på ret kurs med udnævnelsen af årets prismodtager, den amerikanske lyriker og essayist, den 77-årige Louise Glück.

Louise Glück er født i New York City i 1943 og voksede op på Long Island. Glück betragtes af mange som en af ​​Amerikas mest talentfulde nutidige digtere, skriver den store amerikanske lyrikformidler Poetry Foundation, “hun er kendt for sin poesis tekniske præcision, følsomhed og for sin indsigt i ensomhed, familieforhold, skilsmisse og død.”

Louise Glück er en stor og kendt digter i det rige, amerikanske lyriklandskab. Hun har modtaget en Pullitzerpris i 1993 og den også meget prestigefyldte National Book Award i 2014, ligesom hun var Poet Laureate, en slags nationaldigter, 2003-2004

Digteren Rosanna Warren taler om Glücks ”klassicistiske gestik”, som en iagttagelse af, at hun ofte omarbejder græske og romerske myter som Persefone og Demeter.

Væk fra lyrikkens jeg og mig

Ifølge samme Warren er Glück en digter, hvis styrke består i at fjerne sig fra lyrikkens jeg “som genstand og genstand for opmærksomhed”, hvad der kan være et effektivt poetisk virkemiddel i en tid, hvor selfien, også indenfor lyrikken, har vundet fornyet kraft. Hun arbejder disciplineret med en nøgtern poetisk gestaltning af det subjektive stof.

Louise Glück er en stor og kendt digter i det rige, amerikanske lyriklandskab. Hun har modtaget en Pullitzerpris i 1993 og den også meget prestigefyldte National Book Award i 2014, ligesom hun var Poet Laureate, en slags nationaldigter, 2003-2004.

Glücks tidlige bøger indeholder personer, der kæmper med eftervirkningerne af mislykkede kærlighedsforhold, katastrofale familiemøder og eksistentiel fortvivlelse, og hendes senere arbejde fortsætter med at udforske selvets smerter.

Barndommens radikale sanseverden

I sine digte dykker Louise Glück ned i vores sanseverden med stor sproglig styrke, som her i barndommens sansning af tab, fra digtet Dawn (Daggry):

“Child waking up in a dark room
screaming I want my duck back, I want my duck back
in a language nobody understands in the least —

There is no duck.

But the dog, all upholstered in white plush —
the dog is right there in the crib next to him.
Years and years — that’s how much time passes.
All in a dream. But the duck —
no one knows what happened to that.”
(Et barn vågner op i et mørkt rum
og skriger Jeg vil have min and tilbage, jeg vil have min and tilbage
på et sprog, som i det mindste ingen forstårDer er ingen and.

Men hunden, fyldt ud og betrukket med hvidt plys –
hunden er lige der i krybben ved siden af ​​ham.

Årene går – så meget tid går der.
Alt i en drøm. Men anden
– ingen ved, hvad der skete med den /Overs: JB.)

Blandt Glücks bogtitler, hvoraf ingen endnu kan fås på dansk, ser man glimtvis den stærke inspiration fra klassisk litteratur  The Garden (1976), Descending Figure (1980), The Triumph of Achilles (1985), Ararat (1990, oversat til svensk).

Blandt de digtere, Louise Glück selv nævner som sine største inspirationskilder er Robert Lowell, der mest er kendt i den engelsksprogede verden og to af verdenslitteraturens største navne, Rainer Maria Rilke og Emily Dickinson

Bogen, hun fik Pulitzerprisen for er The Wild Iris (1992, oversat til svensk). Senere er kommet bl.a. bogen med den Dante-inspirerede titel Vita Nova (1999), The Seven Ages (2001) og Faithful and Virtuous Night (2014).

Arkaisk fragment

Klarheden i et digt-uddrag som dette fra den også klassisk inspirerede digt,  Archaich fragment, kommer ikke af sig selv:

I was trying to love matter.
I taped a sign over the mirror:
You cannot hate matter and love form.
It was a beautiful day, though cold.
This was, for me, an extravagantly emotional gesture.
(Jeg prøvede at elske det virkelige.
Jeg tapede et skilt over spejlet:
Du kan ikke hade materie og elske form.
Det var en smuk dag, skønt kold.
Dette var for mig en ekstravagant følelsesmæssig gestus. /overs.: JB)

Det er tværtimod resultatet af hårde kampe, både med digterhåndværket og med det indre. Det vil komme frem, at hun har været diagnostiseret med anorexi som ung og ikke komme som en overraskelse, at hun regner psykoanalyse blandt sine inspirationskilder.

Blandt de digtere, Louise Glück selv nævner som sine største inspirationskilder er Robert Lowell, der mest er kendt i den engelsksprogede verden og to af verdenslitteraturens største navne, Rainer Maria Rilke og Emily Dickinson.


Foto: Louise Glück. Poetry Foundation


LÆS ALLE JAKOB BRØNNUMS TEKSTER HER

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Mail: bronnum1@gmail.com
Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Bøger