POLITISK MORD – Hæren er sat ind for at forbedre sikkerheden i Brasiliens næststørste by, Rio de Janeiro. En af de største kritikere af den beslutning var byrådsmedlemmet Marielle Franco, der blev ved med at kæmpe for, at retssikkerheden også skulle gælde for de sorte og fattige i Rios mange favelaer. Onsdag aften blev hendes kamp bragt til ophør af ni skud fra en forbikørende bil. Medierne kalder det en politisk henrettelse, og protesterne har bredt sig fra Rio til hele verden.
“Vi skal transformere vores sorg til kamp.”
Sådan skrev aktivisten og byrådspolitikeren Marielle Franco på sin Twitter-side dagen før kvindernes internationale kampdag. Hun forholdt sig til tal, der viste, at 4473 kvinder blev dræbt i Brasilien i 2017, en stigning på 6,5 procent i forhold til det forrige år.
Onsdag aften kl. 21:30 blev hun selv til et tal i statistikken for 2018, myrdet af skud – ni kugler fra en indtil videre ukendt gerningsmand, der sad i en forbikørende bil. Fire af skuddene ramte hende i hovedet.
Den internationale presse har ikke tøvet med at kalde det for “en politisk motiveret henrettelse”. Hendes chauffør, Anderson Pedro Gomes, 39, blev også dræbt. De to var på vej hjem fra en event med titlen, “Unge sorte kvinder ændrer strukturerne”, der skulle fremme sorte kvinders selvstændiggørelse.
Og de over 46.000 mennesker, der stemte på Marielle Franco til Rios seneste byrådsvalg, er nu i gang med at transformere deres sorg til kamp.
Sociolog, sort og lesbisk – enlig mor som 19-årig
Marielle Franco blev født den 27. juli 1979 i Maré, det største favela-kompleks i Rio de Janeiro og et af de absolut fattigste steder i storbyen. Et drab på en af hendes studiekammerater under skudvekslinger mellem politiet og narkohandlere i år 2000 fik hende til at gå ind i menneskerettighedsbevægelsen.
To år senere blev hun optaget på fuldt stipendium på et af de mest prestigefyldte universiteter i Rio de Janeiro efter gode karakterer ved optagelsesprøven.
Som politiker fortsatte hun sin kamp for menneskerettighederne og var meget stærk kritiker af myndighedernes og politiets behandling af fattige i Rios favelaer
Hun kæmpede for forskellige minoriteter, og som sort, fattig og lesbisk kvinde – der selv blev enlig mor som 19-årig – mærkede hun mange af de fordomme, som minoriteter møder, på sin egen krop. Alligevel var det ikke hendes plan at gå ind i politik. Som sociolog med en kandidat i offentlig administration ville hun hellere forske, har hun fortalt.
Men efter næsten ti års arbejde som rådgiver for politikeren Marcelo Freixo, blev hun overtalt til selv at stille op til Rios byråd i 2016. Her endte hun som nummer fem på kandidatlisten og blev valgt som den eneste sorte kvinde i Rios nuværende byråd.
De fattiges stemme
Som politiker fortsatte hun sin kamp for menneskerettighederne og var meget stærk kritiker af myndighedernes og politiets behandling af fattige i Rios favelaer. Hun var opmærksom på, hvor mange uskyldige personer, som ved et tilfælde bliver fanget i ilden mellem myndighedernes og narkohandlernes skudkampe og dermed mister deres liv.
Derudover var hun en af de mest markante modstandere af as milícias – grupper af tidligere og nuværende politibetjente, som tvinger beboerne i favelaerne til at betale betjentene beskyttelsespenge.
Afrikansk-brasilianerne udgør over 70 procent af landets mordofre og mange dør efter kampe med politiet. Over 1000 mennesker blev slået i hjel af Rio de Janeiros politi sidste år.
Her ses et tweet fra Marielle Franco, der protesterer over et af disse drab:
Mais um homicídio de um jovem que pode estar entrando para a conta da PM. Matheus Melo estava saindo da igreja. Quantos mais vão precisar morrer para que essa guerra acabe?
— Marielle Franco (@mariellefranco) March 13, 2018
Oversat siger det: “Endnu et mord på en ung mand, begået af Policia Militar. Matheus Melo var på vej hjem fra kirke Hvor mange flere skal dø, før denne krig får en ende.”
Marielle Franco talte også imod de føderale myndigheders indsættelse af hæren i Rio de Janeiro i et forsøg på at få styr på sikkerheden i byen. Hun var medlem af en kommission i byrådet, der skulle holde øje med den militære intervention og evaluere dens resultater.
Drabet på Marielle Franco fandt sted, da den føderale intervention i delstaten Rio de Janeiro havde varet en måned. I Brasilien har hver delstat autonomi til blandt andet at styre sit eget politi. Landets grundlov kapitel 6, artikel 34 siger, at Unionen ikke må gribe ind i delstaterne, medmindre den nationale integritet eller den offentlige orden er i fare.
På trods af det kroniske volds- og kriminalitetsproblem i Brasilien er det første gang, siden den nuværende grundlov blev skrevet i 1988, at den føderale regering bruger artikel 34 for at intervenere i en delstat i landet.
Brasiliens præsident, Michel Temer, har anført, at han ikke havde andet valg i lyset af den stigende vold i Rio de Janeiro, som kulminerede med grupperøverier og plyndringer under årets karneval i byen.
Det ekstreme højres kandidat, Bolsonaro hylder det militære diktatur i Brasilien (1964-1985) … ser positivt på tortur, er imod homoseksuelles rettigheder og er modstander af ligeløn, fordi, som han siger, det er kvinderne, som bliver gravide
Mange af hans modstandere ser dog interventionen som en måde at aflede fokus fra en kriseramt og miskrediteret regering på. Med kun seks procent af befolkningens støtte har den svækkede regering ikke styrke til at få sine lovforslag igennem. Blandt andet er det ikke lykkedes at gennemføre den planlagte pensionsreform.
Det, der generede Marielle Franco og andre modstandere af interventionen, er, at den nationale hær herved blev ansvarlig for sikkerheden i delstaten Rio de Janeiro i stedet for det lokale politi. Hæren står ikke til ansvar for Rios guvernør, Luiz Fernando Pezão, men for præsident Temer selv.
Desuden fastsætter et lovforslag godkendt sidste år, at forbrydelser begået af militæret skal for den militære domstol, ikke en civil, hvilket begrænser gennemsigtighed i retsplejen og det civile samfunds kontrol over aktionen.
Tavshed fra det yderste højre
Drabet på Marielle Franco fandt også sted også på et tidspunkt, hvor den politiske polarisering i Brasilien havde nået nye højder før præsidentvalget i oktober. Et af de største symboler på denne polarisering er det ekstreme højres kandidat, Jair Bolsonaro, som er kongresmedlem og tidligere ansat i hæren.
Bolsonaro hylder det militære diktatur i Brasilien (1964-1985) og er kendt for sine mange kontroversielle udtalelser. Han ser positivt på tortur, er imod homoseksuelles rettigheder og er modstander af ligeløn, fordi, som han siger, ‘det er kvinderne, som bliver gravide’.
Efter Marielle Francos drab skrev mange af Bolsonaros støtter på de sociale medier, at hun med sit mandat fra det venstreorienterede parti PSOL (Partiet for Socialisme og Frihed) havde fortjent at blive dræbt.
De ni kugler kan vise sig at blive startskuddet til en ny bevægelse mod den stigende kriminalitet, som Rio de Janeiro har oplevet de seneste år
Det er en udbredt kliché i Brasilien, at dem, der kæmper for menneskerettigheder, kun tager sig af de kriminelle, og at alle, der bor i favelaerne, er involveret i narkohandelen.
Af de 13 politikere, som i øjeblikket betragtes som potentielle kandidater til det kommende præsidentvalg, var Bolsonaro den eneste, som ikke nævnte drabet på Marielle med et ord. En af hans rådgivere sagde til avisen Folha de São Paulo, at Bolsonaros mening om sagen ville have været ”for polemisk”.
Dagen efter samledes omkring 50.000 mennesker sig ifølge lokale medier foran byrådets bygning i centrum af Rio de Janeiro for at protestere mod drabet og kræve retfærdighed. Tusinder gik på gaden efterfølgende og Marielle Franco er blevet til et globalt menneskrerettighedsikon og et nyt symbol i kampen mod bandekriminalitet og korruption.
Folk samlede sig også i andre storbyer som São Paulo, Belo Horizonte og Salvador for at protestere over for et mord, der betragtes som et attentat mod demokratiet.
Andre demonstrationer er planlagt senere på ugen i forskellige europæiske byer som Berlin, Stockholm og Paris. De ni kugler kan vise sig at blive startskuddet til en ny bevægelse mod den stigende kriminalitet, som Rio de Janeiro har oplevet de seneste år.
Topfoto: Mídia Ninja
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
