FILM & BØGER // MINDEORD – Filminstruktør og forfatter Jens Ravn var en særegen skikkelse i dansk kulturliv. Skribent og filmarbejder Steen Dalin har siden 1980 hovedsagelig beskæftiget sig med dokumentarfilm. Han arbejdede sammen med Jens Ravn over en årrække, og de holdt kontakten til det sidste. Jens Ravn døde d. 5. februar i år.
Det føles surrealistisk, at Jens Ravn skulle dø den samme dag som hans hovedværk, Manden der tænkte ting, havde en af sine sjældne biografvisninger. Det skete i Cinemateket under dette års Filosofiske Filmfestival.
Når man ser filmen fra 1969 i dag, fremstår den som en indlysende kultfilm: kompromisløs, ambitiøs og vild i sit tankesæt. Men Manden der tænkte ting er måske en ting mere: Et overset hovedværk i den danske filmhistorie. Den havde bare det problem, at den ikke talte ind i samtiden. Trods glimrende anmeldelser gik filmen bare to uger i Palladiums biograf.
En banebrydende debut
Manden der tænkte ting var på alle måder en ganske usædvanlig film i det danske filmudbud. En sort-hvid, science fiction-film i CinemaScope med udpræget brug af glidende kamera – fra tiden før steadicam – og med supervidvinkeloptagelser, der minder meget om Stanley Kubricks samtidige film.
Vi eksperimenterede med, at alle scenerne skulle filmes fra oven for at give en fornemmelse af, at personerne blev studeret som igennem et mikroskop. En sindssyg idé, som vi hurtigt forlod
Filmen bygger på en dansk roman fra 1938 af samme titel. Den forholdsvis ukendte Valdemar Holst (1888-1952) skrev kun to bøger i sit liv, og Manden der tænkte ting var hans debutroman. Jens Ravn bragte manuskriptet op til nutiden, eller rettere fremtiden med datidens idéer om avantgardistisk design i scenografien.
Fra sin elevtid på filmskolen i Łódź havde Jens Ravn hentet fotografen Witold Leszczynski fra Polen til Danmark. Ravn fortæller selv om oplevelsen:
”Witold og jeg var fast besluttede på at følge en laboratorieagtig, klinisk billedstil. Vi eksperimenterede med, at alle scenerne skulle filmes fra oven for at give en fornemmelse af, at personerne blev studeret som igennem et mikroskop. En sindssyg idé, som vi hurtigt forlod, for hvordan i alverden skulle skuespillerne kunne udtrykke sig, når man udelukkende kunne se deres hovedbund?”
Lyssætning og fotografiske eksperimenter var en del af hans arbejde med filmen. Lyset skulle komme oppefra gennem store udspændte filtre for at opnå en jævn eksponering. Det havde den uheldige virkning, at Lotte Tarps blonde hår overeksponerede, så hun måtte spille rollen med en sort paryk.
Via folkekomediernes højborg
Jens Ravn havde i en årrække arbejdet i produktionen på Palladiums studier i Hellerup Havn, fortrinsvis med folkekomedier, som de danske filmstudier på den tid spyttede ud på samlebånd.
De store filmstudier producerede filmene til deres egne biografer efter en aftale med staten, der krævede, at studierne af og til også leverede artistiske kvalitetsfilm for at beholde tilladelsen til biografdrift. Således havde Palladium i 1955 produceret Carl Th. Dreyers Ordet efter Kaj Munks skuespil.
Manden der tænkte ting havde reelt potentiale til guldpalmer, da den var i konkurrence i Cannes i 1969. Men timingen var skidt
Da aftalen skulle fornyes i midten af 1960’erne, argumenterede Palladium med, at de havde Dreyer i stalden. Staten svarede, at Dreyer jo ikke havde lavet film i ti år, så derfor var studiet nødsaget til at give Dreyer grønt lys til sin sidste film, Gertrud (1965), selvom de var temmelig ligeglade med produktionen.
Det var folkekomedierne, der fik kasseapparatet til at køre – ikke artistiske kunstfilm. På Gertrud blev Jens Ravn i en alder af 22 år forfremmet til instruktørassistent og arbejdede derfor tæt sammen med den internationalt anerkendte filminstruktør Dreyer. Og så kom altså Manden der tænkte ting.
En forbigået palme?
Kun tre gange er det lykkedes dansk film at hjemtage De Gyldne Palmer i Cannes: Bille August med Pelle Erobreren (1988) og Den gode vilje (1992) og Lars von Trier for Dancer in the Dark (2000).
Manden der tænkte ting havde reelt potentiale til at komme dem i forkøbet, da den var i konkurrence i Cannes i 1969. Men timingen var skidt. Året før havde instruktørkollegaen og fransk films nye stemme Jean-Luc Godard været med til at aflyse Cannes-festivalen med henvisning til en langt vigtigere kamp, ’68-oprøret.
”Ikke én film omhandler de problemer arbejdere og studenter står overfor i dag, ikke én eneste. Vi er bagud i tiden,” som Godard er citeret for i den forbindelse. Og med Jens Ravns egne ord: “Det følgende år fokuserede festivaljuryen på film med sociale og politiske temaer. Manden der tænkte ting havde ikke noget at gøre her.” Vinder af Guldpalmen blev da også Lindsay Andersons If … – en rendyrket protestfilm.
1970’erne – de sociale ensemblefilm
Jens Ravns karriere i de følgende år vidner om, at han godt kunne se og bruge de samfundspolitiske strømpile. I 1971 instruerede han Tjærehandleren, baseret på Axel Sandemoses værk, med et imponerende cast bestående af blandt andre Erik Mørk, Axel Strøbye og Helle Virkner.
Tjærehandleren blev generelt godt modtaget, Den blev rost for sin stemningsfulde og troværdige skildring af det danske landsbysamfund, men nogle kritikere fandt den en smule tung og langsom i sit tempo. Den blev ikke en stor publikumssucces. Skuespillet blev dog fremhævet, især præstationen af Erik Mørk i hovedrollen.
Fiskerne, som blev lavet som en tv-serie i fire afsnit af DR i 1977, blev langt bedre modtaget. Serien fangede Hans Kirks roman meget troværdigt og blev en stor succes hos både publikum og kritikere. Den blev rost for sin realistiske skildring af fiskersamfundet, de stærke religiøse spændinger og de intense menneskelige relationer.
Serien blev set af mange danskere og regnes i dag for en af de stærkeste danske tv-produktioner fra den tid. Særligt seriens autentiske miljøskildring og skuespilpræstationer blev fremhævet som store styrker. Serien cementerede også Hans Kirks roman som en vigtig del af den danske kulturarv.
Mand med mange hatte
Jens Ravn var en mand af mange roller i den danske filmverden. Han var produktionsleder på ASA og programredaktør på Statens Filmcentral, og fra 1973 til 1975 var han rektor for Den Danske Filmskole. Herefter fulgte en periode i DR’s Dramaturgiat fra 1974 til 1977.
Jens Ravns sidste spillefilm, Ulvetid (1981), med Frits Helmuth, Jannie Faurschou og Henning Rohde, var en spændingsfilm baseret på en roman af Helle Stangerup.
Herefter opgav han fiktionsfilmene og koncentrerede sig om dokumentarer og såkaldte corporate produktioner, blandt andet et trafikmagasin til TV 2. Som instruktør og producent stod han bag op imod 100 produktioner på eget firma, Jens Ravn Film og Media.
Forfatter i Frankrig
Jens Ravn og hustruen Jette flyttede for små 15 år siden permanent til Midi-Pyrénées i Frankrig, hvor han satte sig for at begynde som forfatter. “Det skulle jeg have gjort for længe siden. Jeg kunne tapetsere herfra og til Sct. Hans med alle afslagene,” skrev han dengang – med reference til filmprojekter, der aldrig materialiserede sig.
Selvom hans første roman, Gæsten (2011), fik rigtig gode anmeldelser, blev han af det litterære selskab stadig tituleret ’filminstruktør’ og ikke som den debuterende forfatter, han i virkeligheden havde udviklet sig til.
Bogen siger i øvrigt en del om Jens Ravns blik på mennesket. Gæsten betegnes af forlaget som ”en roman om kærlighed og næstekærlighed i alle dets afskygninger og er bizar farce, moralsk komedie eller en halv gyser.”
I 2013 udkom Lucifers Hævn, efterfulgt af Forestillingen om en død kvinde i 2014. I 2016 kom novellesamlingen Skuespilleren og andre fortællinger, og hans sidste bog, Foran dine øjne, blev udgivet i 2018.
Jens Ravn efterlader sig en betydelig arv i dansk film- og litteraturhistorie, og det er glædeligt at se, at han på Wikipedia nu har begge betegnelser. Hans personlighed, integritet, kunstneriske engagement og insisteren på kvalitet vil blive husket.
Manden der tænkte ting får en ekstra mindevisning som del af Filosofisk Filmfestival i Cinemateket, hvor denne artikels forfatter giver en kort introduktion. Det sker onsdag den 19. februar kl. 17:30.
Tv-serien Fiskerne kan ses via DR Gensyn.
Du kan også klikke dig videre til meget mere filmstof på POV International her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og