BØGER // ANMELDELSE – En blind detektiv lyder som en gimmick, men i John Heilbrunns nye krimi, Med en fod i afgrunden, bliver fraværet af syn til en særlig adgang til både forbrydelsen og menneskene, skriver Monica Krog-Meyer.
En blind detektiv! Ja, det lyder lidt langt ude, når nu vi alle sammen ved, at det vigtigste for en detektiv er at være opmærksom og se det mindste spor, lægge mærke til detaljer og i det hele taget være observant.
Men hvis man slipper sin vanetænkning, er det i den grad muligt at have samme ambitionsniveau ved at lytte. Og det er den blinde dansker Jimmy virkelig god til. Han har været blind hele livet og har derfor ekstra udviklet de andre sanser.
Jimmy er taget til sin sommerlejlighed i Spanien i den lille by Villanueva della Sierra. Han har en vis erfaring med at være opdager; han har haft opgaver for politiet i Danmark, efterforsket krimisager og taget sig af overvågning af personer og grupper. Ham den blinde, der står et sted og bare lytter.
Vi er skiftevis hurtige til at konkludere sammenhængen og helt galt på den. Det er behændigt drilleri af læseren
Det er udgangspunktet for John Heilbrunns første krimi, Med en fod i afgrunden. Som uddannet jurist og med et langt erhvervsliv bag sig, tidligere musiker i bandet Kester, foredragsholder og meget andet har han på ingen måde ladet sin status som blind begrænse sit liv. Det kan man læse om i hans selvbiografi Der bliver aldrig helt mørkt, der udkom i 2023.
Og nu kaster han sig ud i at være detektiv – eller i hvert fald skrive om en, der er det. Jimmy, ”den blinde dansker”, er gennem mange år kommet i den lille spanske by, som han derfor kender godt takket være sin blindestok. Og sine veludviklede sanser!
Tag nu lugtesansen, der sætter det hele i gang: Han er netop ankommet til sin feriebolig, da han overmandes af LUGTALARM, som han skriver:
”Stanken måtte udspringe af noget fordærvet eller råddent. En død fugl, en halvspist rotte i opløsning? Der var jo altid en livlig trafik om aftenen af katte og hunde på jagt, kur og kamp om territorier. Men her havde de jo altså ikke gjort rent bord, kunne jeg lugte. For et eller andet ådsel, eller hvad det nu var, lå og gærede ganske få meter fra, hvor jeg befandt mig.”
Stanken af forrådnelse fører til fundet af et lig i kloakken. Og så er vi i gang. Men derfra og så til at assistere politiet med at opklare hvilken forbrydelse, der ligger bag? Man kan sagtens forestille sig, at det for en blind er noget af en opgave.
Men den blinde dansker har erfaringen, og han har sine ører:
”Vandets klukken, rislen eller brusen, som jeg kan høre, når jeg passerer en brønd med tremmerist, er en fin afveksling til hundegøen, hanegal og de få biler eller stærkt knaldende motorcykler, som af og til finder vej – hostende og stønnende – op ad bakken mod Carmens butik og videre op forbi kirkegården mod toppen af byen.”
Opdagerens selvkritiske overvejelser
Det er ret interessant, at man som læser midt i kriminalgåden får indblik i opdagerens skrupler, for hvad er han andet end en lurer?
”Der var tidspunkter, hvor jeg kortvarigt fik bondeanger og dårlig samvittighed. Var det egentlig ikke både klamt og strafbart at liste rundt og smuglytte til omgivelserne? Jeg kunne altid spille uskyldig og forvirret, og desuden blev jeg oftest slet ikke opdaget, fordi jeg, i ly af mørket i en by uden gadebelysning, kunne snige mig rundt som en anden baggårdskat.”
Og så kan man jo være heldig at stå neden for et åbent vindue og høre en brovten mandsperson overfuse og derefter seksuelt udnytte en kvinde. Også det indgår i opdagerens registreringer.
Som velkommen sidegevinst kan den natlige lytten være seksuelt ophidsende for vor hovedperson. En detalje, jeg aldrig har forbundet med detektiv- og opdagervirke. Så blev jeg det klogere.
”Jeg følte mig splittet mellem nysgerrighed i forhold til den første del af samtalen og den behagelige og pirrende stimulus ved netop af få den auditive oplevelse, som netop var formålet med min natlige tippen og tappen rundt i byen. Det var blevet sent, og jeg måtte hjem og fordøje og fornøje mig efter dette givtige nachspiel.”
Ja tak, nu har vi forstået det!
Den blinde dansker er samtidig vældig dygtig til at samle bevismateriale, der muligvis senere kan bruges til bevisførelse: cigaretskod og brugte drikkeglas til DNA-undersøgelse. For der er ingen grund til at tro på nogen, alle er mulige gerningsmænd. Alle elementer til en kriminalhistorie og optrevlingen er til stede.
Vellykket beskrivelse af det spanske miljø
Det lykkes John Heilbrunn at beskrive den lille spanske by, så man får lyst til at sidde dér på altanen og nyde dufte og lyde, drikke god kaffe og spise spansk mad på torvet. Takket være handlingen kommer vi også rundt udenfor byen, og ikke et sekund mangler der fornemmelse af farver, personer og landskaber.
Kriminalhistorien er fint skruet sammen. Vi er skiftevis hurtige til at konkludere sammenhængen og helt galt på den. Det er behændigt drilleri af læseren.
Så har du lyst til en tur til en spansk landsby med et par uforklarlige mord, så er bogen Med en fod i afgrunden godt selskab.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og