BØGER // ANMELDELSE – I Dit vilde og dyrebare liv skriver Liz Jensen sig gennem den ubærlige sorg over at miste sin søn og ud i et eksistentielt landskab, hvor meningsløsheden langsomt forvandles til en ny form for mening. Med både åndelig kraft og jordnærhed giver hun et rystende, men håbefuldt svar på det spørgsmål, Margaret Atwood stillede under pandemien: Hvad nu?
Da den verdensberømte forfatter Margaret Atwood i 2022 deltog på Heartland-festivalen på Fyn, udtalte hun, ”at vi helst vil lade som om coronaen aldrig var sket, men at vi har været vidner til, at en hel verden er forsvundet. Hun talte om, at vi i virkeligheden forholdte os til et kollektivt hvad nu? En art afterlife.”
Hvis de eksistentielle kriser i form af et fremherskende: Hvad nu? siden 2020 har stået i kø for det enkelte menneske såvel som for menneskeheden og planeten, så har Liz Jensens oplevelse af dette spørgsmål været mere frygteligt og uudsigeligt end det, der har mødt de fleste andre.
Omdrejningspunktet når en mor overlever sit barn, er det den ordnede verdens sammenbrud – det er selve tiden, der begynder at gå baglæns
Liz Jensen mistede nemlig uventet sin 25-årige søn i begyndelsen af 2020, netop som de første coronatilfælde dukker op i nyhederne. Som en dokumentation af hendes sorg- og helingsproces har hun nu udgivet en bog.
På inderflappen af Dit vilde og dyrebare liv står der, at ”Min søns død kommer aldrig til at give mening for mig”, ikke desto mindre er det et helstøbt værk, der virker lige dele organisk, kaotisk og dog struktureret, som det univers, der opstår efter et big bang. Brugen af begrebet the big bang som sammenligning er ikke tilfældig, Liz Jensen bevæger sig i synkroniciteternes dimension på et erkendelsesplan, hvor alle tilfældigheder er afsløret som tilsyneladende et plan, hvor meningsfuldhed opstår af meningsløsheden, som kosmos opstår af kaos – gennem en form for skabelsesakt.
Det er både enkel menneskelighed og universel uoverskuelighed i én håndbevægelse. I en bog.
Tiden går baglæns for Liz Jensen
Når en mor overlever sit barn, er det den ordnede verdens sammenbrud – det er selve tiden, der begynder at gå baglæns.
Første del af bogen, der er opdelt i fire dele, hedder “Uden for tiden”, og dette at være uden for tiden er en illustration af den smerte, der er hinsides alle kendte erfaringer og derfor en erfaring, der ligger udenfor sproget: ”Jeg havde altid været afhængig af at bruge sproget til at få adgang til mine tanker. Men ord var simpelthen holdt op med at virke. Jeg faldt fra hinanden.” Det bliver tydeligt for hende selv, at hun befinder sig uden for selve sproget, da hun prøver at begribe hvad der er sket.
En skeptisk læser vil kun holde det ud, fordi Liz Jensen selv forholder sig lettere skeptisk og meget undersøgende – fremfor docerende
Det virker symbolsk, at hun selv er in transit, hun er på vej, på tværs af planeten, alene, men omgivet at fremmede for at mødes med den familie, der ikke længere findes, hendes eksmand, deres ældste dreng og den døde dreng. I denne tilstand af uden for tid og rum, finder der en nødvendig undersøgelse af selve sproget sted og af de metaforer, hun ellers har levet med og efter og som har udgjortt rammerne for hendes forståelse, men som ikke længere virker.
En smerte uden for tid og uden for ord er en, hvor verden som den var, falder sammen og også det Jeg, som før var til, opløses og må genfødes. Læseren oplever med moderen, hvordan tidspunkter og datoer bliver en måde at begynde at finde noget at holde fast i i dette følelsesmæssige kaos, hvor alt er uudholdeligt. Først når øjeblikkene bliver til tidspunkter. En fødselsdag. Først når tiden igen er målbar, og forfatteren/jeg’et finder sig selv på vej mellem disse tidspunkter. Den dag han døde, den dag døden holder årsdag.
Langsomt begynder muligheden for noget andet mellem punkterne at opstå. Der kommer steder mellem punkterne, hvor det uudholdelige i bagudsyn trods alt lader sig begribe. Hendes søns kremering, hendes søns mindehøjtidelighed, hans første fødselsdag som død og hans første årsdag som død. Et nyt liv i verden I Liz Jensens måde i denne bog at gentænke eksistensen, er 9-måneders dagen fra sønnens dødsdag en afslutning og en genfødsel.
Hvis hendes søn kom til verden gennem hendes krop efter 9 måneders ventetid, så er denne omvendte graviditet en måde, hun kan tælle sig selv ned og måske give slip på ham. I takt med dette ”slip” markerer dagen en genfødsel af hende selv i en art animistisk trosbekendelse. Det er absolut magisk at følge, hvordan rygterne om en observation af en ræv [Raphaël Colemans kælenavn var Iggy Fox] som udgangspunkt kun møder hendes skepsis: ”en byræv, der gik ind i et parlament og sked på gulvet bare et par timer efter han var død, blev af mange af hans medaktivister opfattet som typisk Iggy : en dristig fræk protest fra det hinsides.”
Efterhånden glider det over i en tvivlende, dog gradvist mere modig beskrivelse af moderens egne møder med fugle, en hjort og adskilligt flere ræve, der alle indeholder noget af Raphaël. Tilsyneladende lever hendes dreng videre, det ene øjeblik som en fugl, det næste som en ræv. I takt med dette genopstår verden omkring hende i form af en natur, der er beriget med levende sjæle og fuld af uendelig visdom og kærlighed. I løbet af fortællingen etableres Raphaël langsomt som en åndelig medfortæller, moderen bærer hans stemme og nærvær med sig overalt. Efterhånden antager han næsten en Frelser-rolle i teksten.
Hvordan forholder man sig så til dette vidnesbyrd som udenforstående læser? Man konstaterer, at Dit vilde og dyrebare liv er en bog, hvori der indgår en levende bekendelse til en voksende spiritualitet. Det skal man være klar over. Nogle vil lade sig skræmme. Personligt er jeg helt solgt.
Lokket af at lade sig forføre af tilfældigheder
Forfatteren virker ikke utroværdig, hun vedkender sig sin villighed til at lade sig lokke, forlede og besnære. Hun er klar over, hvor stærkt påvirket hun er af sin længsel efter at lade sig forføre af tilfældigheder, der tolkes som tegn, men oplevelserne bliver en afgørende del af hendes heling. En skeptisk læser vil kun holde det ud, fordi Liz Jensen selv forholder sig lettere skeptisk og meget undersøgende – fremfor docerende. Et svar på det kollektive hvad nu?
Med til historien hører, at Raphaël Coleman i sit levede liv virker til at have været et usædvanligt karismatisk menneske med et mere end almindeligt stort mod og hjerte for verdens dyreliv, klima og planetens beskaffenhed i øvrigt. Det, der kunne have været en moders afmægtige, men helt personlige sorg over tabet af sit barn, bliver derfor også et billede på en større sorg over den afmagt mennesket føler i forhold til den igangværende masseudryddelse og systemiske vold mod biodiversiteten.
I virkeligheden er det vigtigste i bogen, måske dens fortællinger om sorgen og helingen – uanset om det er den personlige sorg, eller om det er den planetariske sorg, der vedrører os alle. Meget sorglitteratur vender sig bagud, mod det, der var, og ikke længere er, det, der aldrig mere skal være.
Hvad kan man ellers? Sorgen tilhører jo netop det fortidige. Det helt sindssyge og nærmest overmenneskelige ved Liz Jensens fortælling er, at hun tager et kvantespring på tværs af alle kendte og flere ukendte dimensioner og får skrevet sig rundt om sin personlige verdens forsvindingspunkt helt hen til, at hun står med en ny horisont.
Her er hendes døde dreng en levende del af alt, der er, der har været og der nogen sinde kommer til at være. Det virker både meningsfuldt og ja, åndfuldt. Og så giver Dit vilde og dyrebare liv et svar i bogform, der er spirituelt, intuitivt og jordnært på Margaret Atwoods spørgsmål, jeg citerede allerførst i min anmeldelse her. Hvad nu?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og