DIGITALT // DEBAT – Den grove tone på nettet og ”fake news” debatteres ofte. Men vil du begrænse uvæsenet, skal du starte med dig selv, anbefaler journalist og forfatter Dorte Toft. Beløn ikke brandstiftere og løgnere med link-love og egen galpen. Lokumskolde fakta virker bedst.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Svinehunden, der galper løs på nettet, og som også fodres af de gamle medier, var et af de flittigst belyste emne på Folkemødet på Bornholm, koblet sammen med fake news. De “falske nyheder” er dog typisk en variant af den galpende svinehund, som slippes løs, når valg skal påvirkes, når sandheder skal undertrykkes, når nogen vil score kassen.
Kollektiv forargelse er måske tryghedsgivende, men også kollektiv fordummelse, og jo mere I hidser jer op over grove provokationer, jo flere af dem får I fra medierne
Det handler om at gøre mennesker til får og/eller nyttige idioter, og det lykkes i alt for høj grad, på trods af, at vi burde være klogere. Det er muligt at dæmpe svinehundens galpen.
Motivet: “Follow the money”
Få galpernes motiv ind på rygraden, og motivet er det velkendte ”follow the money” – om the money er kolde kontanter eller en belønning i form af stemmer ved et valg, delinger på Facebook eller en plads i et Deadline-studie.
Der ses også kloakslam fra stakkels sjæle, for hvem det at gøre andre ondt udgør den allerstørste belønning, men hvad motivet end er, så modstå maddingen.
Når du hidser dig offentligt op over en besked om, at bøger, film og teater fremover skal anmeldes af de højtråbende, bider du bare på maddingen, der skal få dig til at dele forargelsen og udløse flere klik. De højtråbende har i øvrigt også før været brugt som anmeldere.
Giv aldrig – som i A L D R I G – link-love til svinehunden
Når svagpisserklynk slås stort op, er det madding for at trække flere klynkere til og for at udløse forargelse hos andre. Når kvaksalveri præsenteres som kur, er det madding – fra kynikere.
Når partiformænd på Facebook skruer op for fordømmelsen, er det sikker dobbeltmadding. Først tager medierne det med kyshånd, og så er det vores tur.
Vi præsenteres for noget, der ikke gør os en dyt klogere på verden, end hvis vi for 15. gang var inviteret indenfor i det omrejsende cirkus for at se den skæggede dame.
Når et public service-medie interviewer en mand, der vil overbevise andre om, at jorden er flad, er det madding i stil med, hvad den hedengangne løgneavis News of the World tjente kassen på.
De ekstreme
Når politikere, der appellerer til svinehunden, får disproportional stor mediedækning i al evighed, handler det heller ikke om journalistiske væsentlighedskriterier, men om madding.
Og når en debattør kræver, at alle danskere skal kunne fise rundt bevæbnede, er det madding. Når en rabiat på venstrefløjen dehumaniserer en modstander er det madding.
Favoritten hos råbekoret i disse år er at sætte lighedstegn mellem indvandring og terrorisme, men også stigmatisering af arbejdsløse og hån af kvinder er populær madding. Bid ikke på. Lad dem ikke ende i listen “Mest læste”. Spar din forargelse. Spar din tid.
Skulle der findes et element i provokationen, der er nødvendig at få fortalt, så tag et screenshot af f.eks. overskrift og supplér med det kortest mulige resumé af provokationen og din egen lokumskolde, faktuelle kommentar
Vil du gøre noget ved den kyniske spekulation i belønning, så start med dig selv:
Giv aldrig – som i A L D R I G – link-love til galperne. Overskrift og afsender vil typisk være tilstrækkeligt til, at du kan springe udgydelserne over, men får du alligevel klikket ind og læst eller set det, så tæl til 20, inden du gør noget.
Slug lysten til at kalde nogen for idiot
Modstå fristelsen til at give omverdenen link til ting, du anser for hinsides al fornuft. Modstå fristelsen til at kalde afsenderen for idiot.
Men skulle der findes et element i provokationen, der er nødvendig at få fortalt, så tag et screenshot af f.eks. overskrift og supplér med det kortest mulige resumé af provokationen og din egen lokumskolde, faktuelle kommentar. Lokumskold, fordi galperens højeste ønske er at blive belønnet med, at du råber højt tilbage, så hun eller han kan blive centrum i dagens shitstorm.
Modstå også fristelsen til at trykke retweet eller del for den galpen, der instinktivt giver ekko i dig selv. Fordomme har selv de klogeste, men at give efter er halvhjernet.
Og tag fat i venner og familie, hvis de falder i. Opdrag. Hver gang. Husk også selv at stemme med pengepungen, men husk forinden dig selv på, at der kan være flere relevante syn på en sag.
Dødsstraf, anyone?
Glidebanen, som svinehundens smittende magt har ført den offentlige debat ind på, mangler vist kun en klumme i et anerkendt medie med krav om dødsstraf og en med med krav om brug af tortur – “for måske virker tortur ikke, men de mistænkte har fandeme fortjent det”.
Tag ordet, når du ser helt nye veje, som kan være værd for andre at udforske. Og – ikke mindst – hjælp nogle af de mennesker, der råbes om – men som ingen stemme har i det offentlige – til at blive hørt
Alle andre ekstreme synspunkter er forlængst fyret af, og det bliver svært at finde nye grupper af mennesker, der kan stigmatiseres, omend opfindsomheden er stor, ligeså gentagelsestrangen.
Man kan så have en vis medlidenhed med brandstifterne blandt opinionsfolket, for de er i en evig indbyrdes kamp for at overgå hinanden i at vække forargelse – for at bevare deres elskede position i spotlightet og – i visse tilfælde – deres levebrød, men alligevel. Beløn dem ikke. Og slet ikke dem, der flirter med stand up-formen, så “humor” bliver figenbladet for tilsvininger.
Lad deres ytringer forblive blandt fans – “af den frelste for de frelste”. Jeg vil tro, at det halverer belønningen, og måske kan det give plads til en mere nuanceret debat, også fra råbekorets side – fra de mere begavede i koret.
Tæm svinehunden og frem i stedet de savnede stemmer
Dette debatindlæg skal dog ikke tages som en opfordring til at sidde på sin flade og holde kæft. Bliv ved med at tage ordet, når noget er kørt galt eller er ved det, men uden at galpe. Bliv ved med at tage ordet, den dag du pludselig opdager, hvor godt noget er, for andre kan jo som dig have glemt det.
Tag ordet, når du ser helt nye veje, som kan være værd for andre at udforske. Og – ikke mindst – hjælp nogle af de mennesker, der råbes om – men som ingen stemme har i det offentlige – til at blive hørt.
Kollektiv forargelse er måske tryghedsgivende, men også kollektiv fordummelse, og jo mere I hidser jer op over grove provokationer, jo flere af dem får I fra medierne.
LÆS FLERE ARTIKLER AF DORTE TOFT HER
Foto: Fra “Rally to Restore Sanity”, lagt på Flickr af Ryan Somma.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
