Debat: Styr dig lige, konvertit!

i Danmark/Liv & Mennesker/Politik & Samfund af

Forleden skrev Yildiz Akdogan en opdatering på sin væg på Facebook. Det gjorde hun, fordi hun er begyndt at observere et mere konservativt og dogmatisk kvindebillede, som er begyndt at være mere synligt i den bydel, hun bor i, som er Nørrebro i København. Hun var klar over, at det ville skabe en række sure reaktioner – især fra konservative miljøer. Men hun mener tiden er inde til at stille en række åbenlyse spørgsmål om, hvorfor og hvordan ekstremer i stigende grad får lov til at skabe sandheder, fortæller hun.

Min oprindelige opdatering på egen Facebook-side fra weekenden lød sådan:

***

Styr dig lige, konvertit!

Åh pokkers!
Det er søndag, og jeg har lige været til folkemøde med masser gode mennesker, deltaget i lærerige debatter og  konstruktive dialoger.

Netop derfor er jeg også ambivalent ift. denne opdatering. Men nu skriver jeg det – og ja, med fare for at blive kaldt alt muligt, men jeg ved også, hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg endnu mere irriteret!

Så her kommer et surt opstød:

Her på en dejlig solskinssøndag på en af Nørrebros legepladser er alt i skønneste orden.

Alle mødre og fædre i alle farver og påklædninger leger med deres skønne børn. En familie fejrer børnefødselsdag med flag og gæster, folk smiler til hinanden og børnene leger sammen…. alt er som det skal være.

Her er mangfoldighed med hygge og nærvær og masser af kærlighed til de små mennesker, der leger eller løber rundt.

Men et billede forstyrrer mig eller rettere irriterer mig voldsomt. Det er billedet af en mor, som sidder og mader sin søn og er tildækket fra top til tå – selv en burka har et net, hvor man kan se ud af, men ikke hende her – alt er indhyllet i metervis af sort stof. Selv handskerne er kulsorte.

Styr dig lige, kvinde. Din Gud har givet dig en hjerne, brug den for pokker! Du er så privilegeret, du bor i et land hvor du både må tænke og tale højt. Seriøst, hvor svært kan det være

Og jeg tænker, det må være en konvertit, ingen andre muslimske kvinder, der er på legepladsen går rundt sådan. Faktisk vil ingen kvinde med respekt for sig selv proppe sig ind i et telt, der gør hende til et spøgelse, der midt på legepladsen.

Jeg får lyst til at sige ‘styr dig lige, konvertit.

Hvorfor skal du drive det ud i ekstremer!? Hvem pokker har bildt dig ind, at det der er islam? Kan du ikke bare spejle dig i de andre kvinder med deres tørklæder?

Men mere irriteret bliver jeg på den brune kvinde, der sidder overfor, som sjovt nok ikke er gået all in i burkadyrkelsen. Kunne hun ikke oplyse kvinden i, hvad der er “passende” og hvad der er rabiat? Hvad med den imam eller den moske hun kommer til?

Er der ikke et eneste fornuftigt menneske, der kan adskille politisk motiverede traditioner fra reel religion? Hvem har hjernevasket denne kvinde til at gøre sig usynlig?

Men mest af alt bliver jeg irriteret på de mange små pigers vegne. For hvilket billede giver det dem om kvinder der “skjuler sig” i religionens navn?
Hvem er hun? Er hun virkelig muslim eller er det her skjult kamera?

For det er første gang jeg ser hende her på legepladsen.

Jeg vil ikke sættes i bås med et forvirret stakkels kvindemenneske, der ikke engang selv laver lidt research om den religion, hun tror, hun tilhører, men bare maskerer sig efter ordre fra chauvinistiske imamers og/mænds diktat.

Jeg aner ikke, hvordan jeg skal retfærdiggøre hende for min datter, og jeg har faktisk heller ikke lyst til det.

Jeg er også irriteret på mit køns vegne, på min datters vegne og på den religions vegne, som jeg desværre deler med hende. Selv om vi forholder os meget forskelligt til den, er vi i den brede offentlighed begge “muslimer”.

Men jeg vil ikke sættes i bås med et forvirret stakkels kvindemenneske, der ikke engang selv laver lidt research om den religion, hun tror, hun tilhører, men bare maskerer sig efter ordre fra chauvinistiske imamers og/mænds diktat.

Styr dig lige, kvinde. Din Gud har givet dig en hjerne, brug den for pokker! Du er så privilegeret, du bor i et land hvor du både må tænke og tale højt. Seriøst, hvor svært kan det være!?

Håber inderst inde, at det er skjult kamera

**

Hidtil har over 300 mennesker enten liket eller udtrykt vrede. Der er er kommet mere end 1000 kommentar på tråden. Tænk jer lige, 1000 kommentarer!

Kommentarerne kan deles op fire grupper.

De virkelig forargede politisk korrekte – primært etniske danskere, som mener jeg burde skamme mig over at blande mig i en kvindes valg af beklædning. Der burde jeg som politiker i stedet vise hensyn; og i øvrigt har vi religionsfrihed. En enkelt dømmer mig også som fascist og ingen skal f.eks. blande sig i hans valg af sokker (!)  og sådan fortsætter det …

Den anden meget lille gruppe – som til min overraskelse faktisk kan tælles på en hånd – er dem, der forsvarer min problematisering af burkaen. Til min undren er der kun to kvinder, der tilsvarende giver mig ret i, at burkaen faktisk ikke er en del af islam. Begge disse kvinder er selv konvertitter og forholder sig altid på et saglig grundlag, når de diskuterer deres religion. Derfor har jeg også en stor respekt for dem. Men ud af 1000 kommentarer virker to muslimske kvinder forbavsende få.

Langt flertallet af debatgruppen består af kvinder, der kalder sig Umm Hamza, Umm Youssef, Umm Bilal (som betyder Hamzas mor, Youssefs mor …) etc. Flertallet af dem har også kombineret danske navne, som kan give en det indtryk, at vi har at gøre med konvertitter. Men de er ikke hvilken som helst slags konvertitter, men netop den type konvertitter, som jeg stiller spørgsmålstegn ved med mit opslag. Dem der går ud i ekstremerne, fordi de så gerne vil vise, at de er muslimer. Nogle af dem har anonyme profilbilleder, andre bruger billeder med en burkaklædt kvinde – muligvis dem selv.

Alle er altså ”rettroende” kvinder som kaster om sig med ord og udsagn som ”hvor er du ulækker”, “hvor er du klam”, “hvor er du dum”. Sjovt nok midt i den mest hellige måned, Ramadanen, som jeg går ud fra de ved besked med.

De bliver ved med at svine mig til uden på et eneste tidspunkt være i stand til at modbevise min påstand om, at burkaen er et påtaget klædestykke til glæde for visse landes ideologiske propaganda såsom Saudi-Arabien.

Men det er ikke kun det, der er afslørende ved disse kvinder. Det er også, at ingen af dem kan argumentere eller dokumentere overfor mig, at burkaen er en del af islam, hvilket overrasker mig – især når flere af dem er så velformulerede og ifølge dem selv ret så godt inde i islam. Efter utallige forsøg på at indgå i dialog med nogle af dem, valgte jeg at stoppe.

Men debatten fortsætter mellem dem, for åbenbart har jeg ramt en øm tå hos disse konvertitter, siden de bliver ved med at svine mig til uden på et eneste tidspunkt være i stand til at modbevise min påstand om, at burkaen er et påtaget klædestykke til glæde for visse landes ideologiske propaganda såsom Saudi-Arabien.

Så er der den fjerde gruppe, som er de såkaldt muslimske mænd. Deres svada om ”fortabt, æsel, find vejen” er så velkendt bl.a. fra kaldet til islam og Hiz-but-Tahir, at det ikke giver mening for mig at bruge meget tid på dem.

Wahabistisk ideologi er ren propaganda

Men hvad ville jeg opnå med dette opslag? Var det bare provokation for provokationens skyld. Var det endnu en Muslim-bashing fra en politikers side, eller, som nogle også påpeger, for at ”få flere stemmer fra hvide danskere” når jeg som ”kokosnød” prøvede at ”please dem, der altid vil hade mig,” lige meget hvad jeg gjorde?

Nej, formålet var ingen af delene. Formålet var faktisk at starte en sober debat omkring religion i det offentlige rum og herunder især diverse moskeers/imamers rolle, hvad angår formidling af nogenlunde saglig viden og indsigt om islam uanset hvilken retning, man tilhører (shia, sunni, ahmadia med flere).

Vi er nødt til at stille spørgsmålstegn ved wahabistisk inspireret kultur og ideologi – og det gælder både muslimer som ikke muslimer –  for gør vi ikke det, ja så legitimerer vi faktisk en udefrakommende ideologi som et ”almengyldigt” religiøst billede i Danmark

Visse steder går det åbenbart galt siden kvinder – først og fremmest konvertitter – indhyller sig i metervis af sort stof, hvor hverken øjne eller ansigt kan ses. Denne helt tydelige misforståede dyrkelse af en wahabistisk-inspireret kultur og ideologi er ikke andet end ren propaganda og har intet med islam at gøre.

Derfor er vi også nødt til at stille spørgsmålstegn ved det – og det gælder både muslimer som ikke muslimer –  for gør vi ikke det, ja så legitimerer vi faktisk en udefrakommende ideologi som et ”almengyldigt” religiøst billede i Danmark.

Det vil jeg gerne opponere imod. Det er vigtigt at hensyn til religionen selv, men det er især vigtigt af hensyn til kvindebilledet og hele ligestillingsdebatten.

Hvor ondt det så end måtte gøre på især de pragmatiske muslimske kvinder, så er vi alle nødt til at komme på banen nu.

Indtil videre har kun en moderat praktiserende muslimsk kvinde valgt at ytre sig på min væg  – til min store skuffelse endda mest for nedgøre mig for at være intolerant.

Andre har som hende også ment, at jeg bare skulle være gået over til kvinden og talt med hende, i stedet for at dømme hende på forhånd.

Mit ansvar er først og fremmest at stille spørgsmålstegn ved misforståede handlinger – det har jeg gjort først og fremmest som kvinde, som mor og som feminist men også som moderat muslim.

Her er mit svar, at det ikke just er nemt at gå hen til en maskeret kvinde, hvor hverken øjne eller hænder kan ses. Derudover er det er ikke min opgave at oplyse kvinden om, at hun faktisk ”fejlpraktiserer islam”. Det er hendes imams ansvar, det er den moske, hun kommer og det også et ansvar, som de andre praktiserende muslimer, der til dagligt beder bøn med hende, burde påtage sig.

Mit ansvar er først og fremmest at sætte spørgsmålstegn ved misforståede handlinger – det har jeg gjort først og fremmest som kvinde, som mor og som feminist men også som moderat muslim.

Topillustration: Flickr – Creative Commons.

Yildiz Akdogan er fra Esbjerg og medlem af Folketinget for Socialdemokatiet. Hun har tidligere været medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Hun er kandidat fra statskundskab, Århus Universitet, psykiatriordfører og næstformand i ligestillingsudvalget. Hun har tidligere arbejdet som konsulent, projektleder, journalist og webredaktør. Som en del af den offentlige debat, hun ofte deltager i, har hun haft sin egen værdipolitiske klumme i JP, skrevet klummer i Berlingske samt for den dansk-tyrkiske avis, HABER og Kuzey. Hun bor på Nørrebro i København med sin familie.

Seneste artikler om Danmark

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,