Kira Skov og Astrid Sonne: Sorgen i musikken og musikken i sorgen

af i Kultur/Musik

MUSIK // ANMELDELSER — Søgen efter svar er den fællestematiske betingelse for de to plader af Kira Skov og Astrid Sonne. Kira Skov har aldrig været bedre, og det siger ikke så lidt. Astrid Sonne leder efter tilstande på det svært tilgængelige minialbum, Cliodynamics.

Det var egentlig meningen, at Kira Skov skulle have en pause fra musikken og påbegynde arbejdet med en bog om sorg. Skov mistede sin mand, Nicolai Munch-Hansen, i 2017. Men kreativiteten var for stærk til at kunne holdes inden for rammerne af en bog. Pludselig havde hun sange til mere end et album.

Det har resulteret i I nat blir vi gamle, som flere steder har bevæget sig væk fra den velkendte guitarlyd og besidder et mere elektronisk udtryk end på den afdæmpede forgænger The Echo of you, der ligesom I nat bliver vi gamle også bearbejdede sorgen over Munch-Hansens død. Det akustiske slippes dog ikke helt på udspillet. Det kombineres med det elektroniske, og det lyder fremragende.

Det hører til sjældenhederne, at jeg tager ordet mesterværk i min mund. Det gør jeg gerne her

Åbneren Hollywood, der har hård trommelyd som på Lows plade Ones and Sixes fra 2016, er med til at øge spændingen om den vokal, som bliver spillet bagfra. Den korte tekst loopes, så sangens instrumentation kan udvikle sig, keyboardet vrider sig i smerte.

Kiras udtryk har fortsat melankolien som grundakkord, selv om guitaren ikke bærer mange af sangene. Og det klæder hende at rykke over på modersmålet. Der er mange eksempler på finurlig leg med sproget: I en verden så urolig// hvor mine udsving går i selvsving.

Hollywood åbner sig fænomenalt op med Ned Ferms nye rum af et saxofonspil. På I nat blir vi gamle er Kira Skov på tekstsiden tydeligt inspireret af digteren Peter Laugesen. Eksempelvis med det laugesenske spørgsmål: Drak du af månen?

Laugesen, der også er en nær ven, var også med inde over på Munch-Hansens plade Det flimrende lys over Brabrand sø, hvor Kiras afdøde mand satte musik til digterens tekster.

At miste handler også om kampen om fortællingen. Her bringes Tove Ditlevsens sætning i spil om, at hun ikke havde mod til at vise, at hun var anderledes, inden Kira tager over: Øjnene som ser, ser så forskelligt// og sprækkerne i sproget// viser os noget om hinanden// alle har vi fortrydelse at fortie// alle har en længsel at befrie// når dagene er gået og livet er forbi er alle lige.

Den universelle tekst kunne ligeså godt passe på Tove Ditlevsens liv, som den passer på Skov refleksioner over tabet af sin mand.

Godt nok gik Kira Skov væk fra at skrive en bog om sorg, men sorgen er således allestedsnærværende på pladen, fx mærkes den tydeligt på Du er meldt savnet i hele universet, der slæber sig afsted og ordene tik tak parafraserer den slæbende fornemmelse i langsom valsetakt.

Er man interesseret i den biografiske læsning, er sorgen over tabet af Munch-Hansen ikke bare en analytisk mulighed, tabet skriger til himlen i ordenes bogstavelige forstand. Det ses også på sangen Sorgen sover, som er en samtale mellem mor og barn, hvor fortællesynsvinklen ligger hos barnet, der undrer sig over døden: ”Tror du vi skal ses igen// hvor går sjælen hen mor// får vi nye kroppe mor// der hvor vi skal hen.

Man skal være lavet af jern, hvis ikke det går i hjertekulen.

Generelt er det en fornøjelse at læse teksterne, der tilsammen er en digtsamling i sig selv. Natten kan være fuld af afsked. Ligesom jagten på klarsyn er en rastløs, målrettet sætning. Side to starter også lyrisk bastant med den førnævnte Du er meldt savnet i hele universet:

Du er meldt savnet i hele universet// i græsset på engen// i hjertet og himlen// vi har ledt i os selv og i byernes vrimlen.

Er der overhovedet dårlige sange på denne plade? Nej.

Sætter den sig fast og mærker man sorgen i musikken og musikken i sorgen? Ja.

Hvis forfatteren Naja Marie Aidt har begået den største sorglitterære bedrift de senere år med bogen Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, der handler om tabet af sønnen, så har Kira Skov begået den største lyriske sorgproces tilsat musik. I guder!

Det hører til sjældenhederne, at jeg tager ordet mesterværk i min mund. Det gør jeg gerne her.

Du kan læse et længere interview med Kira Skov, der fortæller om pladen her.

Astrid Sonne – Cliodynamics

Komponisten og bornholmeren Astrid Sonne, der nu residerer i hovedstaden, er aktuel med minialbummet Cliodynamics.

Der er tale om en svært tilgængelig ambient elektronisk plade uden fast form, uden vokal uden episk fremdrift, men med masser af søgen og nysgerrighed i en stor rumfornemmelse, hvor hver sang er en tilstand.

Minialbummet bliver derfor 24 minutters søgen i et ganske krøllet univers. Snart i et kirkeligt sækkepibeinferno, snart keyboardlyde man kan rense tænder med. Som den røde tråd på coveret viser, er der ikke tænkt i en klar retning, men nærmere en nysgerrig søgen efter en lyd. Fx fra den støjende Air is unfit til den næsten religiøse To Change is to continue. På Area under a curve kommer vi tæt på det melodiske mønster, jeg savner på nogle af numrene.

Sonnes udtryk er som varmefronter og koldfronter, der aldrig møder hinanden og blandes. Lyden bliver således aldrig lunken, den er enten brændende og skarp eller vinterkold.

Det er diagnosemusik, hvor lydenes søgen og rastløshed lyder ligeså søgende, som et barn der splitter klassen ad og skriger på psykologisk udredning.

Minialbummet afsluttes med smukke vokalharmonier på Strong, Calm, Slow. Det måtte der gerne være mere af, så flere af sangene ville få kendetegn, og så det ikke ender som den krøllede røde snor på coveret. Men måske er musikken et forsøg på ikke at give mening, så det eftersøgte bliver et projekt i sig selv i jagten på at holde hjernen beskæftiget.


Kira Skov – I nat blir vi gamle. Udkommer d. 8. november på Stunt Records.
Astrid Sonne – Cliodynamics. Udkom d. 4. oktober på Escho.


Foto: Søren Solkær

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com

Seneste artikler om Kultur

Mit Berlin i 30 billeder

REJSEBREV // BILLEDRPORTAGE – “Berlin er et kulturelt tagselvbord, hvor undergrund, etableret

Det blæser op

Det blæser op. Nu knager alle stammer og der er intet sted