Alaska kinesisk amerikansk

Kinesisk-amerikansk rivegilde i Alaska

i Politik & Samfund/Internationalt af
JOE BIDEN & KINA // BAGGRUND – Torsdag i sidste uge mødtes Kina og USA for at genstarte de bilaterale relationer efter Donald Trumps afgang. Spørgsmålet var, om der kunne etableres et troværdigt samarbejde, selv om den økonomiske og politiske rivalisering fortsætter, ikke mindst når det handler om de to supermagters internationale indflydelse. Hong Kong avisen South China Morning Post tror på en vilje fra begge landes side til at sætte en ny tone ud fra det forhold, at de to stormagter blev enige om at mødes.

USA’s og Kinas udenrigsministre mødtes i Alaska 18. marts. Det var første gang den nye amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mødte sin kinesiske kollega, Yang Jiechi. Kina kaldte mødet ”en strategisk dialog”, før mødet blev afholdt, men den term var for vidtrækkende, lød det i Washington. Ved mødet var Antony Blinken ledsaget af præsidentens sikkerhedspolitiske rådgiver, Jake Sullivan.

Da Biden og Blinken tiltrådte som henholdsvis amerikansk præsident og udenrigsminister, var der almindelig enighed om, at det ville føre til bedre relationer til Kina, hvor Trump kun havde en énstrenget politik – sanktioner, sanktioner og sanktioner.

Hård retorik

Men hvordan gik mødet i Alaska så?

Det startede og det sluttede med et uhørt skænderi, endda for åbent kamera, så hele verden kunne se med. Skænderiet blev også vist i Danmark, hvor TV2 News bragte et længere indslag flere gange. Mange observatører var overraskede, eftersom mødets idé var, at de to lande skulle forsøge at bygge en bro – i stedet blev der gravet grøfter.

Udenrigsminister Blinken lagde ud med et ganske voldsomt udfald mod Kina, hvor han beskyldte Beijing for at true freden og stabiliteten i verden. Kina skulle holde op med at stjæle og stoppe landets overgreb i Xinjiang, Hong Kong og Taiwan. Kina skulle holde op med at bestikke sig til indflydelse verden over og respektere demokrati og menneskerettigheder. Endelig skulle Kina stoppe enhver form for cyberangreb mod USA.

Antony Blinken ville svare, men da var kamerafolkene ved at forlade mødet

Stemningen i mødelokalet var mindst lige så iskold som udenfor, og det er nok ikke tilfældigt, at mødet blev henlagt til Anchorage, den største by i Alaska.

Kineserne svarede igen: USA skulle holde op med at blande sig i kinesiske forhold. Kina ville behandles med respekt. Kineserne beskyldte USA for at ”nedslagte” sorte amerikanere, og at det var tydeligt for enhver, at amerikansk politi undertrykker den amerikanske befolkning og banker løs på amerikanere i voldsomme kampe landet over, lød det.

Antony Blinken ville svare, men da var kamerafolkene ved at forlade mødet. De havde fået nok til en god mediehistorie.

Kina og USA efter Trump

Meningen med mødet var egentlig at få genstartet forholdet efter præsidentskiftet i USA, hvor Trump af de fleste diplomatiske iagttagere blev set som en uheldig elefant i den internationale glasbutik.

Australien er mål nummer ét for kinesiske turister, og mens flere og flere kinesere bliver rigere og rigere, vokser strømmen af kinesiske gæster, som er særdeles velkomne i Australien

Den oprydning er Biden er i gang med. Han fik hurtigt omgjort Trumps opsigelse af medlemskabet af WHO (Verdenssundhedsorganisationen), og USA’s relationer til de multilaterale institutioner, eksempelvis WTO (Verdenshandelsorganisationen), blev bragt tilbage til normalen. ligesom USA er genindtrådt i Paris-aftalen om miljøet.

Men på handelsområdet er det ikke gået så let, for kineserne benyttede Trumps anti-frihandelspolitik til at skabe nye handelspartnere der, hvor Trump opsagde handelsaftaler, primært i Stillehavsområdet, men også med USA’s naboer, Canada og Mexico.

Var det klogt eller uklogt, at den nye Biden-administration lagde så hårdt ud mod Kina? Hvad vil det betyde for de gensidige sanktioner, som Trump havde iværksat og vil USA’s allierede følge efter? Det er blot nogle af de spørgsmål, mange nu stiller.

Vigtige relationer til Kina

For at starte med det sidste, det geopolitiske, så synes det ret sikkert, at det vil Europa ikke. Angela Merkel ønskede Biden til lykke og bød ham velkommen til samarbejde med EU, men tilføjede, at han ikke skulle forvente, at EU vil være enig med USA på alle områder.

Forud for mødet i Alaska var Antony Blinken og forsvarsminister Lloyd Austin på en forberedende mission i Sydkorea og Japan for at søge støtte i forholdet til Kina. Der er ikke kommet så meget ud om resultatet af disse besøg, men det er helt utænkeligt, at disse lande har lovet at bakke USA op i de angreb, som blev fyret af i det iskolde Alaska. Dertil er relationerne til Kina for vigtige.

Alaska kinesisk amerikansk
Turisme kan været et godt incitament til at stå på god fod med Kina. Her står kinesiske turister i kø foran Galeries Lafayette i Paris. Foto: Wikimedia Commons

Det samme gælder f.eks. også Australien, som nyder godt af forretninger med kineserne og af en lind strøm af kinesiske turister. Australien er mål nummer ét for kinesiske turister, og mens flere og flere kinesere bliver rigere og rigere, vokser strømmen af kinesiske gæster, som er særdeles velkomne i Australien.

Det har længe været åbenlyst, at det er amerikanske virksomheder og amerikanske forbrugere, som bærer byrden både af de amerikanske sanktioner

Går man videre til USA’s nærmeste naboer, Canada og Mexico, er det også usandsynligt, at de vil stille op som ukritisk backing-kor. Canada og Mexico, men ikke USA, nyder godt af Den Transatlantiske Frihandelsaftale, hvor Kina er ét af flere asiatiske medlemmer.

Og så er der det med Trumps sanktioner og de kinesiske modforanstaltninger. Hvordan vil Biden komme ud af den klemme, når Antony Blinken ruller sig ud som sket i Alaska? Det har længe været åbenlyst, at det er amerikanske virksomheder og amerikanske forbrugere, som bærer byrden både af de amerikanske sanktioner – straftold betales ved importen til USA – og af de kinesiske modforanstaltninger.

Hvem er størst?

Og her har kineserne den fordel, fordi Kina ikke er et åbent demokratisk land, men et diktatur, at økonomiske og politiske klemmer kan hæftes på amerikanske interesser i stilhed, og alligevel gør ondt. Hvem i denne verden køber flest Boeing fly?  Ordrer kan uden videre omstilles til andre producenter, f.eks. i Kina, og på mange markeder viser det sig tydeligere og tydeligere, at kinesisk teknologi i stigende grad udkonkurrerer amerikanske (og europæiske) konkurrenter.

I mødet i Alaska var der i de tv-transmitterede skænderier et stærkt element af, ”hvem er størst”. Vinderen var ikke entydig eller åbenlys.


LÆS FLERE ARTIKLER AF LAURIDS MIKAELSEN HER


Topbillede: Captain Cook Hotel i det centrale Anchorage, hvor det dramatiske møde fandt sted. Foto: Wonderlane/Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Laurids Mikaelsen er født i Kina og har været ambassadør i Kina. Han er jurist og lic.jur (Ph.D.) på en afhandling om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, udgivet på engelsk i Holland og USA.
Han er foredragsholder og skribent, primært om Kina.
Se: http://www.lauridsmikaelsen.com/

Seneste artikler om Politik & Samfund