Nedtælling til 8. marts – kampen mod sexkøb fortsætter

af i Danmark/LIGESTILLING/Liv & Mennesker

POLITIK // 8. MARTS – Der bliver ingen demonstration mod sexkøb på Kvindernes Internationale Kampdag i år, og i Danmark peger den politiske udvikling mod en liberalisering af prostitution og rufferi som i vores store naboland Tyskland, skriver Lisa Holmfjord, der opfordrer til insisterende og vedvarende modstand alle årets 365 dage.

Vi nærmere os med hastige skridt dette års 8. marts – Kvindernes internationale Kampdag. Igen i år vil der være et væld af voxpop-indslag på alle medieflader, der slår fast, at danske kvinder har opnået ligestilling, men det halter med mænds rettigheder.

Igen i år ringer journalisterne naturligvis også til ligestillingsorganisationerne, og enkelte vil finde vej til mig i de tidlige morgentimer og spørge, hvad jeg synes er den største ligestillingsudfordring anno 2019.

Og jeg vil svare, som jeg har gjort alle de tidligere år, at den største ligestillingsudfordring er myten om, at der er ligestilling i Danmark. Bagefter vil jeg, som jeg plejer, deltage i arrangementer om blandt andet ligeløn og vold mod kvinder og til sidst slutte af i Vega, hvor KVINFO har ry for at holde et brag af en 8. marts-fest.

Men én ting mangler i år.

Der bliver ingen demonstration for et forbud mod sexkøb.

8. marts-initiativet har nedlagt sig selv. Men stemmerne fra os, der ser prostitution som et ligestillingsproblem med store fysiske og psykiske konsekvenser for de fleste af de kvinder, der prostituere sig, er her stadig

For organisationen 8. marts-initiativet besluttede sidste år, efter ti års utrættelig kamp, at opløse sig selv. Måske gav de op? Måske orkede de bare ikke længere? På en måde forstår jeg dem godt. For det er som at skrige ned i en pude. Du får måske selv forløsning, men så sker der heller ikke en skid mere.

Jeg husker selv året, hvor Mette Frederiksen holdt tale ved 8. marts-initiativets demonstration. Socialdemokratiet gik dengang ind for et forbud mod sexkøb.

Der var håb i horisonten. Men da Socialdemokraterne i 2011 fik regeringsmagten, nedsatte justitsminister Morten Bødskov et hurtigarbejdende udvalg, bestående af syv kloge mænd, der skulle kigge på kvinder i prostitution og et forbud mod sexkøb. De syv kloge mænd sagde, at det var en skidt idé, og sådan blev den ged barberet.

Vi vil altid arbejde imod liberalisering af prostitution

Nu har vores borgerlige socialminister, Mai Mercado, så nedsat en arbejdsgruppe bestående af embedsfolk fra otte ministerier, fordi hun ønsker at ”skabe en bedre balance mellem rettigheder og pligter på prostitutionsområdet”. Ligeledes har hun bedt aktører, som bl.a. Sex og Samfund, LivaRehab, Gadejuristen og SIO (Sexarbejdernes Interesse Organisation)indtræde i et netværk, som arbejdsgruppen kan inddrage undervejs.

Når man læser arbejdsgruppens kommissorium, er det tydeligt, at ministeren sigter mod at få ændret straffelovens rufferibestemmelse. Det vil sige, gøre det lovligt at drive bordel i Danmark. Samtidig skal kvinder, der er i prostitution, kunne melde sig ind i en fagforening og være berettiget til dagpenge, ligesom de naturligvis skal betale skat og moms, som alle andre selvstændige erhvervsdrivende.

Vi vil blive ved med at kæmpe imod en liberalisering. Nu uden en tilbagevendende demonstration den 8. marts hvert år. Den pude har vi kasseret. Men gennem en insisterende og vedvarende modstand alle årets 365 dage

Det ser ud til, at socialministeren ønsker at liberalisere prostitution med Tyskland som forbillede.

Tyskland, som nu vurderes at have 400.000 kvinder og mindreårige i prostitution, hvor 90 procent kommer fra hovedsageligt Østeuropa.

Tyskland, der gav kvinder i prostitution mulighed for at melde sig i fagforening og registrere sig som ’professionelle sexarbejdere’.

En mulighed, som 44 tyske kvinder indtil nu har benyttet sig af.

Som om det at forandre ordet prostitution til sexarbejde og samtidig legalisere rufferi ændrer ved stigmatiseringen af kvinder i prostitution. Det sker kun ved at vende blikket mod sexkøberen og gøre ham til den stigmatiserede, den kriminelle.

8. marts-initiativet har nedlagt sig selv. Men stemmerne fra os, der ser salg af sex som et ligestillingsproblem med store fysiske og psykiske konsekvenser for de fleste af de kvinder, der prostituerer sig, er her stadig.

Vi vil blive ved med at kæmpe imod en liberalisering. Nu uden en tilbagevendende demonstration den 8. marts hvert år. Den pude har vi kasseret. Men gennem en insisterende og vedvarende modstand alle årets 365 dage.


Foto: Flickr.

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial.
Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for.

Nuværende tillidshverv:
Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014.
I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium.
Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Seneste artikler om Danmark