FILMHISTORIE // FØDSELSDAG – Den feterede skuespillerinde Julie Christie, der i dag tirsdag fylder 80, nød ikonstatus i England især i 60’erne, men også i dele af 70’erne. Hendes frisure, skønhed og tøjstil var særdeles hip i midt 60’ernes ‘Swinging London’, hvor mode, musik, eksperimenterende livsstil, kunst, kultur og det mere avantgarde blomstrede som aldrig før eller siden i den rastløst vibrerende metropol.
Christie er født i Indien og opvokset i England. Efter forældrenes skilsmisse flyttede hun med sin mor til Wales i en årrække og blev undervist på en ren pigeskole, hvor man holdt skarpt øje med elevernes adfærd. Senere studerede Christie på Central School of Speech and Drama og debuterede som 17-årig inden for teater og tv.
I en alder af 21 år var Christie i spil som Honey Rider i den første James Bond film ‘Dr. No’, men fravalgtes, da producenten mente, hendes barm var for lille til rollen. I 1963 fik hun sit gennembrud i John Schlesingers ‘Billy løgneren’, efter den oprindeligt udsete til den kvindelige hovedrolle sprang fra.
Knap fyldt 25 år personificerede Christie Lara Antipova, Zhivagos udkårne, og Maurice Jarres ‘Lara’s Theme’ badet i balalajka er nok til, at denne skribent har måttet taget flere tilløb for at nå igennem den mere end tre timer lange tåreperser
‘Billy løgneren’ indbragte Christie den første af en lind strøm af BAFTA Awards nomineringer, britisk films svar på amerikanernes Oscar, og fremover blev hun ene og alene valgt til nye optrædener grundet hendes talent, look og enorme karisma på lærredet.
I 1965 modtog Julie Christie såvel en Oscar og en BAFTA for sit formidable spil som hovedkarakteren Diana Scott i Schlesingers beske satire ‘Darling’, hvor alle kneb gælder for at nå til tops som kendis i London. Samme år medvirkede hun i David Leans ‘Doctor Zhivago’ efter Boris Pasternaks roman.
Knap fyldt 25 år personificerede Christie Lara Antipova, Zhivagos udkårne, og Maurice Jarres ‘Lara’s Theme’ badet i balalajka er nok til, at denne skribent har måttet taget flere tilløb for at nå igennem den mere end tre timer lange tåreperser.
Men Christies internationale gennembrud var sikret, 1965 blev skuespillerindens sejrstog, og med et var hun ikke kun darling i ‘The Swinging London’. De næste 10 år medvirkede Christie i en pæn stime af hovedværker i celluloid:
Truffauts ‘Fahrenheit 461’ (1966), ‘Petulia’ (Richard Lester, 1968), guldpalmevinderen ‘Sendebudet’ (Joseph Losey, 1971), Robert Altmans senwestern ‘McCabe & Mrs. Miller (1971), Nicholas Roegs mesterlige gyser ‘Rødt chok’ (1973) og som sig selv i ‘Nashville’ (1975), Altmans dissekering af politik og country i USA.
I 80’erne skruede Christie ned for ambitionsniveauet, undgik big budget film og valgte i stedet mindre glamourøse film- og tv-produktioner. I 1996 kom hun i rampelyset igen som Gertrude i Kenneth Branaghs fire timer lange og stjernebesatte filmatisering af Shakespeares ‘Hamlet’.
Idealet med kun at stille op i mindre bekostelige affærer røg sig en tur i 2004, hvor Christie lånte sig selv ud til ‘Troy’, ‘Harry Potter og fangen fra Azkaban’ og ‘Finding Neverland’ – episk krigsdrama og fantasy i den absolut dyre ende af skalaen.
2006 modtog Christie stor ros for indsatsen i den canadiske film ‘Away From Her’, og sidenhen er hendes optrædener blevet af mere sporadisk karakter. Senest har hun i 2018 lagt fortællerstemme til ‘The Bookshop’.
Stort tillykke med dagen til Julie Christie en sand ener i filmbranchen. Ud over skuespillerfaget har hun involveret sig i humanitært og politisk arbejde for diverse sager herunder dyrevelfærd, miljøbeskyttelse, anti-atomkraft bevægelsen og aktivistorganisationen ‘The Palestine Solidarity Campaign’.
LÆS FLERE ARTIKLER AF THOMAS VILHELM HER.
Foto: Flickr
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
