BEDSTE SKUESPILLER: Leo eller Bjørnen. Bjørnen eller Leo. Leo lever. Det gør bjørnen ikke. Og nej, glem nu Eddie Redmayne i dametøj, ikke. Den var der ingen, der troede på (til gengæld skal Alicia Vikander fra Ex Machina nok score en statuette for bedste, kvindelige bi-rolle).

BEDSTE SKUESPILLERINDE: Her bliver det virkelig vanskeligt. Men mit forsigtige gæt er, at Charlotte Rampling går en fremtid som engelsk films nye Grand Dame i møde efter Judi Dench. Eller også bliver Brie Larson det nye, store og unge håb for sin kraftpræstation i Room. I virkeligheden er det sidste nok det mest sandsynlige.

BEDSTE MANUS: Mon ikke det går til Spotlight, der genoptager den journalistiske graver-tradition fra Alle Præsidentens Mænd. Selvom Alex Garlands robothistorie i Ex Machina er mere dragende.

BEDSTE FOTOGRAF: Emmanuel “Chivo” Lubezki scorer historiens første Oscar-hattrick og tager den hjem for tredje gang for sit “in your face” kameraarbejde på The Revenant (første gang var for Gravity, anden gang for Birdman). Hvad man dog ikke kan gøre med et lille Arri Alexa i dag.

BEDSTE SCENOGRAFI: Der er en grund til, at den hedder Fury Road og at optagelserne varede 120 dage i dette århundredes bedste Western on Wheels (kun overgået af Millers egen Road Warrior i det forrige århundrede).

BEDSTE LYD: Der er ikke noget, der slår lyden af en forkromet V8’er i Fury Road. Så er det sagt.

BEDSTE UNDERLÆGNINGSMUSIK: Lad os håbe, at akademiet endelig tildeler Ennio Morricone en Oscar for ulejligheden med at lægge et stykke horror-musik på Tarantinos hadefulde western-epos, The Hateful Eight.

BEDSTE UDENLANDSKE FILM. Desværre for det danske bidrag, Krigen, bliver det Son of Saul, der vinder her. Heldigvis er det ikke en skam at tabe til et så uafrysteligt mesterværk, Tobias Lindholm og Pilou Asbæk. Og Son of Saul er den nok vigtigste film om Holocaust indtil videre i dette århundrede.